Hvert år betaler jeg 2.190,- (hvilket svarer til 20 kasser Hof, hvis man køber dem i Bilka)til Danmarks Radio om jeg er bruger eller ej. For de penge skal jeg finde mig i meget vrøvl, ikke mindst på P1 og det har jeg lært at leve med. Men ind imellem bliver tætheden af urimeligheder for massiv til at jeg kan klare det. Som feks. de seneste dage, hvor Jyllands-Posten kunne fortælle at en af de største nyheder i 2000, den angivelige nedskydning af en lille dreng og hans fader under uroligheder på Gaza-striben ser ud til at være  svindel.

Historien om den lille dreng i skjul bag en betonklods fik stor betydning for udviklingen af den intifada, der startede efter Sharons besøg i hans egen hovedstad og for den muslimske verdens had til Israel og jøder og den fik stor betydning for opinionen i vesten i debatten om Israel/Palæstina. Den tvivl der blev rejst af France 2’s indslag resulterede i beskyldninger om manipulation, der er endt i retten og forleden faldt der en foreløbig dom i Frankrig, der slår fast at man kan beskylde France 2’s indslag for at være et falsum. Altså en journalistisk historie med storpolitiske konsekvenser, der højst sandsynligt viser sig at være en fabrikeret løgn. Det burde være en stor historie for de etablerede medier, der konstant kæmper med rollen, som de der rappoterer fra begivenhederne uden at skabe eller gribe ind i dem.

Da Jyllands-Posten skrev om dommen slog jeg op på Infomedia ( Søgeord: France 2, Karsenty, Philippe, Enderlin, Gaza-striben,) samme aften og konstaterede desværre at JP var det foreløbigt eneste medie, der intereserede sig for denne sag. Siden (kl. 4:00 natten til Lørdag 24/5) er kun 24 Timer  (Århus, København, Centrum og Xtra), Dagbladet Køge og Frederiksborg Amts Avis fulgt med (EkstraBladet havde en historie om Britney Spears på søgeordet Karsenty, men man så end ikke et billede af hendes bryster).

Men Danmarks Radio har intet haft ifølge min søgning. Man må hjertens gerne forsøge at finde det for jeg er ingen ørn til research og kan tage fejl, men vi taler om landets største nyhedsstation.

En nyhedeshistorie på DR (fra Sveriges Radio) handlede om stigende nynazificering i det svenske (forbilledet for det multikulturelle), hvor nynazister prøver at påvirke skoleelever med nazipropaganda. Her hed det blandt andet

En af de hårdt ramte er Hasslarödskolen i Osby i det sydlige Sverige. Nazi-kampagnen begyndte i december, fortæller skoleleder Eva Jensén:

- En morgen var hvert eneste vindue fyldt med nazistiske klistermærker med slagord som Svensk Zone og Nej til kulturel mangfoldighed.

Oprørte elever
Eva Jensén meldte hærværket til politiet og gik så i gang med at fjerne klistermærkerne fra ruderne. Men mærkerne efterlod sig alligevel spor:

- Elever og forældre er oprørte og kede af det.

Hærværket er fortsat. Andre klistermærker med udsagn som Nordisk NU! , Forsvar din identitet og Vær stolt over din oprindelse! er dukket op, og en fredag morgen var skolen spraymalet med nazistisk grafitti.

Grafittien blev malet over, men det mørke budskab er trængt ind, mener 16-årige Hanna:

- Jeg er bekymret for elever, som ikke kender så meget til nazisternes reelle hensigter. De kan nemt lade sig lokke.

Hanna er selv aktiv i en forening mod racisme, men kunne ikke drømme om at gå ind for et forbud mod nazister.

(…) 

Osby er ikke nazisternes eneste mål, kampagnen har ramt skoler og gymnasier i hele Sverige. Ifølge en rundspørge for Sveriges Radio svarer en tredjedel af rektorerne, at deres skole har været udsat for nazistisk propaganda.

Nogle tilfælde har været særdeles grove: elever har sat ild til et klasseværelse for at ryge en jødisk lærer ud, og elever har krævet, at kammerater med indvandrerbaggrund skulle holde tilbage, for at de hvide kunne gå først.

Radioen har interviewet talsmanden for Sveriges største nazistiske organisation, og han lægger ikke skjul på, at kampagner på skolerne giver nye medlemmer.

Unægteligt ubehageligt at der foregår overgreb på andre mennesker på grund af deres baggrund. Men nazistisk propaganda er der ingen eksempler på i denne historie, men derimod trivielle ytringer, der sættes i forbindelse med overgreb fordi de begge handler om modstand mod den svenske afvikling….øh, jeg mener udvikling.

“Svensk zone” er i sig selv sådan en trivialitet, men i et land der officielt har afskaffet sit etniske tilhørsforhold til landet, fremstår en sådan ytring, som brud med officiel politik og et ønske om racerenhed. På samme måde, som kritik af velfærdsstaten fremstår, som asocial liberalisme. Men det er en trivialitet at Sverige er en bestemt zone, der er svensk før den er noget som helst andet og dette behøver man langt fra være nazist for at mene, man behøver blot at sige nej til kulturel mangfoldighed. Kun i Sverige er det nok til at være nazist.

“Forsvar din identitet” og “Vær stolt over din oprindelse” er ironisk nok i sig selv en bærende præmis for det multikulturelle og det forekommer på den baggrund mærkeligt at det kan opfattes som særligt nazitisk propaganda. Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige at der ikke er grund til at tro at nynazister benytter den slags slagord, men sammenstillingen af triviel modstand mod at omdanne Sverige til en stat uden kulturel forankring med en så specifik og afskyelig ideologi som nazisme er mildt sagt betænkelig. Ikke mærkeligt er den bekymrede elev politisk aktiv for en forening mod racisme og ser derfor enhver politisk mishagsytring med det multikulturelle projekt igennem farvede briller (pun intended, som englænderne siger).

P1 Morgen havde en uddybning af historien, som man ikke blev klogere af, andet end den særligt dårlige smag, som kun de korrekte kan levere, når de konstaterer at både rektor og den antiracistiske skoleelev ligner en profil af det svenske folk, med deres lyse hår og blå øjne. Dette forkus på racemarkører antyder det svage intellekt, der ligger bag sammenblandingen af modstand mod at samfundet bliver multikulturelt, med nazisternes modstand mod mennesker med anden kultur.

Til slut og som udløsende faktor for denne lange smøre af galde læste jeg på Nyhedsavisen

Nu skal muslimske piger og unge kvinder dyste om, hvem der er den mest ‘tjekkede’ tørklædepige i Danmark.

DR’s ungdomsafdeling har iværksat en konkurrence, hvor en modeekspert skal være med til kåre ‘Miss Tørklæde 2008′.

»Find dit mest stilfulde outfit frem og tage et billede fra hoften og op,« lyder det fra ‘Skum’, der er DR’s website for unge.

Hvorfor så ikke også kåre Hr. Armbind? Så ville man da i hvert fald få lidt mangfoldighed for sine 2.190,-! Selvfølgelig er Asmaa Abdol-Hamid begejstret, mens muslimske trossamfund er mere forbeholdne

Ifølge Koranen må muslimske kvinder ikke udstille deres skønhed, og derfor går DR over stregen med konkurrencen, mener formand for Islamisk Trossamfund i Odense, Smain Benyrbah.

»Jeg synes ikke, at muslimske piger skal udstille sig på den måde, og jeg vil klart opfordrer pigerne til at holde sig væk fra konkurrencen. DR går over grænsen, fordi tørklæder ifølge Koranen netop skal afdække seksualiteten. Kvinder må ikke vise deres skønhed,« siger Smain Benyrbah.

Det er kun de korrekte der kan gå over stregen med den slags public service, hvorimod en flot plakat af en burkaklædt dommer får alle op af stolene i spruttende forargelse. Tak for kaffe, jeg skal hen på posthuset med endnu et girokort.