Politisk korrekte nedrakker egypterne

Kunst og kultur, Multikultur, islam — Drokles on May 20, 2008 at 5:50 am

Det er ikke de to Kommunikations- og organisationskonsulenter, Lars Borgmann og Michael Ørbechs mening, men det er alligevel den sørgelige konklusion man må drage af deres feltbeskrivelser. Under overskriften “Tid til en undskyldning” - yes det er stadigvæk Muhammedkrisen - skriver de i deres indlæg i Weekendavisen

Vi er netop vendt hjem fra tre uger i Egypten, hvor vi har været nede og arbejde, ligesom vi igennem mere end 20 år har rejst og arbejdet i udlandet, blandt andet som konsulenter for Danida, EU, Verdensbanken og diverse nødhjælpsorganisationer.

Den rejse, vi lige er kommet hjem fra, har været en rystende oplevelse for os som danskere. For første gang i vores liv har vi bøjet hovedet undskyldende, når folk har spurgt, hvor vi kommer fra, for første gang har vi for vores egen sikkerheds skyld løjet om vores nationalitet.

For første gang har vi oplevet at være genstand for spørgsmål om Danmark og danskere, som var svære at svare troværdigt på. Næsten alle vores gamle trofaste kolleger og samarbejdspartnere i Egypten, vel at mærke lovlydige, sympatiske og velreflekterede mennesker med bred kontakt til den vestlige verden, har reageret uventet stærkt på os som danskere og på Danmarks rolle i forbindelse med den genopblussede Muhammed-bølge.

Det værste tilfælde var at opleve en gammel ven og forretningsforbindelse, som slet og ret ikke ønskede at se os mere, han var vred! Vores andre egyptiske samarbejdspartnere har undskyldende måtte forklare sig over for familie og venner om deres ønske om at fortsætte med at samarbejde med os.

Gadehandlere ønskede ikke at handle med os. Den menige mand på gaden i Cairo og mange af hans venner er holdt op med at handle danske varer. Det er nok også årsagen til , at danske mejeriprodukter nu i Egypten er renset for ordet Danmark og i stedet sælges under »A Greenland Group Product«!

(…)

Det oplevede vi blandt andet i Cairo, når flere folk sagde til os: »Hvorfor kan I danskere ikke lide Muhammed?« og »Hvorfor vil I i krig med os?« og »Hvorfor ønsker I at såre millioner af mennesker?« Grove fortolkninger, som kun er mulige, fordi der mangler en respektfuld dialog lige nu mellem Danmark og den muslimske verden. 

Her er altså tale om de mest dannede blandt egypterne, der ikke alene ikke kan abstrahere fra uskyldige tegninger frembragt et helt andet sted på kloden, fjernt fra de herrers - for man får unægtelig ikke på fornemmelsen af at der er så mange kvinder i de to Kommunikations- og organisationskonsulenters berøringsflade (er det ikke mærkeligt?) - åsyn. De straffer sågar også kollektivt ved at holde deres venner, nu ber’ jeg dem, ansvarlige for andres gerninger alene på grund af deres etniske ophav (er det ikke strafbart i Danmark?). Det må være omtrent topmålet af en ucharmerende nationalitet. Derfor bliver det også latterfremkaldende når de skriver længere nede

Vi har i Danmark valgt en vedvarende hård og afvisende retorik over for moderate muslimer, som har ønsket dialog.

Selvfølgelig er de unyttige konsulenter flove på Danmarks vegne fordi uchamerende mennesker fra den tilbagestående del af verden væmmes ved menneskets frie tanke og de deraf følgende ytringer. Deres fejlantagelse er selvfølgelig at undgå substansen i problemet og alene se på reaktionen, at nogen har tudefjæse. Oven på det lykkes det oven i købet at drage den skrup forkerte konklusion nemlig at de der optræder urimeligt er dem der har ret.

De to kommunikationseksperter kommer frem til  at der mangler en respektfuld dialog, hvor der nok er plads til at barsle med krig over et par tegninger, men ikke at tegne hvad man mener. Men nok om det, dette vrøv har jo et udgangspunkt.

Et tredje princip hentet fra kommunikationens univers er sætningen om, at kommunikationens mening er dens effekt. Det vil sige, at det, vi siger, ikke skal måles på, om det teoretisk eller akademisk set er rigtigt, men på den effekt, det har på dem, vi kommunikerer med.

Så ifølge kommunikationens univers var Galilei en gammel nar! For ikke at nævne Jesus, Martin Luther og King, Dalai Lama og alle politiske flygtninge (de skal lære at holde deres kæft) samt drengen der påpeger Kejserens manglende klæder. Kommunikationens univers er altså tabuisering af den frie tanke, selve grundlaget for at have noget at kommunikere.

Jeg vælger dog at tro at vores to eksperter fejlfortolker ordet effekt og indsætter det i ey snævert her-og-nu regnskab. For effekten af religionskritik og fri debat er nemlig stik modsat den, som vores to eksperter tegner, nemlig et samfund ude af mørket og inde i lyset, modsat den muslimske verdens dyrkelse af religiøs (i forståelsen muslimsk og kun muslimsk) sensitivitet og det må vel være det man skal have for øje i kommunikationens univers. Eller er det bare marxismens univers, hvor alt skal have et højere formål?

Til slut sammenlignes med et parforhold - der er en komplet elendig metafor, da vi jo netop ikke deler meget andet end grænser og i øvrigt ifølge islamisk tanke bor i hver vores hus. Men lad os blot lege med.

Hvad er det, der er brug for, hvis du er kommet til at såre eller krænke din samlever dybt?

Du har friheden til at gå mindst to veje: Du kan stå fast på din ret til at ytre dig, som du vil, uanset om det er krænkende eller ej. Men du kan også vælge at sige undskyld, selv om du ikke forstår, hvorfor din samlever føler sig krænket.

Den vej, du går, vil få stor indflydelse på dit parforhold.

Mit valg vil være at komme ud af det parforhold, hvor man ikke kan tale om det der ligger en på sinde. Andet vil jo være at leve på en løgn. Man vill jo leve med en samlever man ikke kendte og som man ikke kunne give sig til kende overfor, en fremmed samlever. Men det vil også hvile på en manglende respekt for sin modparts integritet ikke at tage vedkommenes rolle som voksen alvorlig og ikke at ville forholde sig til indholdet at modpartens følelsesliv. At give tomme undskyldninger er kun udtryk for manglende respekt. Måske meget forståelig opfordring fra konsulenterne når man i Egyptens åbenbart bliver behandlet så dårligt, som Borgmann og Ørbech åbenbart lider under.

2 Kommentarer »

  1. Tak til Monokultur for præcise betragtninger. Det kan undre, at nogen danskere rejser til Ægypten på ferie. Man må udvise konsekvens overfor sin egen baggrund, når et land fra højeste sted nedgør alt der er Vestligt og kristent og generer og ‘tvinger’ kristne til at konvertere. Er det blot solen og de rimelige priser der trækker? Er det kulturen? I så fald kan det kun være det oldgamle førislam Ægypten der kan være interessant, og det kan jo ‘nydes’ på diverse TV-kanaler. En rystende beskrivelse af en rejse i Ægypten, der beskriver den systematiske forfølgelse og intimidering af anderledes troende kan læses her. Vil vi kunne komme ud for det samme i DK, dersom vi ikke slår bremsen hårdt i?
    http://synopsis-olsen.blogspot.com/2008/05/min-rejse-i-gypten-indtryk-af-livet-hos.html

    Comment by J. Olsen — May 20, 2008 @ 10:54 am
  2. “Næsten alle vores gamle trofaste kolleger og samarbejdspartnere i Egypten, vel at mærke lovlydige, sympatiske og velreflekterede mennesker med bred kontakt til den vestlige verden, har reageret uventet stærkt på os som danskere og på Danmarks rolle i forbindelse med den genopblussede Muhammed-bølge.”

    Hvad sympatisk og velreflekterende er der i at klandre “gamle samarbejdspartnere” (Borgmann og Ørbech) for at en fremmed tegner har tegnet en helt lovlig tegning i et ikke-Egyptisk land og andre igen har trykt tegningen i en avis i et ikke-Egyptisk land?

    Jeg synes, at Borgmann og Ørbech skulle revurdere deres syn på hvad og hvem der er sympatiske og velreflekterende og ikke mindst hvem der ikke er?

    Det er nogle dårlige repræsentanter Danmark har haft rejsende rundt i verden for Danida, EU, Verdensbanken og nødhjælpsorganisationer. De bør skiftes ud.

    Comment by Janne — May 20, 2008 @ 1:25 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress