Venstrefløjen og ytringsfriheden

Diverse, Fascisme, Forbrydelse og straf, Kunst og kultur, Racisme, Ytringsfrihed, venstrefløjen — Drokles on January 6, 2015 at 11:39 pm

Venstrefløjen hader selvfølgelig ytringsfrihed, ikke fordi de ikke forstår den, hvad man ellers umiddelbart godt kunne tro på grund af den konstante strøm af  begrebsforvirring de vælter af sig, men fordi deres drømme ikke kan modstå saglig kritik og dissens. Sådan er det med alle totalitære bevægelser. Et eksempel kan man læse på Modkraft ved Liv Rolf Mertz, der vil gøre op “Det postulerede tankepoliti og den faktiske ordensmagt”. Det er en lettere verbos tekst, som det er den foretrukne stil når der skal spilles intellektuelt taskenspil, hvis hovedpointe heldigvis kan rammes ind i et enkelt afsnit. Her første halvdel af afsnittet

På en mangeårig venstreradikal aktivist virker forestillingen om, at ”vi” i øvrigt har ubegrænset ytringsfrihed, temmelig absurd. Nød Stine Gry Jonassen og Tannie Nyboe dén frihed, da de råbte ”Push!”* oppe fra højttalervognen under COP15? Hvordan skal jeg forstå ”no tolerance”-politikken, der har været ført mod graffiti i det offentlige rum de seneste 20 år, hvis ikke netop som et forsøg på at dæmme op for demokratisk dialog på dåse? Eller hvad med at tilbringe natten på Station Bellahøj, fordi man har forsøgt at sætte et klistermærke med påskriften ”Jagtvej” op på en mur?** Der findes borgere, som får deres ytringsfrihed begrænset hele tiden!

Ja, en venstreradikal har det svært med ytringsfriheden. For at tage det fra en ende af: Da Stine Gry Jonassen og Tannie Nyboe “råbte ”Push!”* oppe fra højttalervognen under COP15″ var det ikke en ytring, men en handling. Det klassiske eksempel på den distinktion er at råbe brand i et teater da det svarer til at udløse brandalarmen. Uden at kloge mig videre på bevisførelsen så bygger anklagen mod Stine Gry Jonassen og Tannie Nyboe på at de koordinerede en ulovlig handling. De var så at sige bagmændene.

Grafitti er ikke demokratisk dialog på dåse, men hærværk. Det samme er opsætning af klistermærker på andres ejendom. Andre folks ejendom er andre folks ejendom, selv om man slår det hen som værende blot “en mur”. Så, hvem er så de “borgere, som får deres ytringsfrihed begrænset hele tiden“? Gry fuldender afsnittet

Risikoen for racistisk tilsvining, som enhver ikke-hvid debattør til stadighed må løbe, er ganske rigtigt én måde, denne begrænsning udfolder sig på: som selvcensur. Den logiske konsekvens i form af demokratisk underskud burde om noget have fået spalteplads, men også andre problemer unddrager sig meget belejligt mediernes opmærksomhed. Hvad med den håndgribelige repression, der ofte følger udøvelse af dét, der angiveligt er ”vores” grundlovssikrede ret?

Såøh, er det ikke-hvide der spraymaler og tilklistrer andre folks ejendom og hedder Gry Jonassen og Tannie Nyboe mens de råber “Push” og ser således ud?

gry-jonassen-og-tannie-nyboe

Eller er indsats mod den meget hvide venstrefløjs hærværk og vold blot racistisk? Og til det er svaret, ja!

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress