Motherload of Sverige

Så skete det endelig. De svenske partier har hen over midten aftalt at holde Sverigedemokraterne helt ude for indflydelse, lavet en aftale for de næste 8 år(!) opg afskrevet det ekstravalg, der ellers skulle løse den parlamentariske knude, man var endt i efter de kuldsejlede finanslovsforhandlinger. Danmarks Radio havde under den ellers præcise overskrift “Svensk aftale skal holde Sverigedemokraterne ude” sammenfatningen af den såkaldte december-aftale, der “betyder, at svenskerne alligevel ikke behøver at gå til valg i marts”. Hvilken lettelse, for det er det lille besvær for den enkelte vælger der er sagens kerne. Morten Uhrskov noterer sig også at skønt de danske medier erkender at december-aftalen kun har til formål at holde Sverigedemokraterne ude for al indflydelse så analyserer de svenske situation, som en anden parlamentarisk krølle.

Berlingske Tidende er som bekendt den meget pæne tante hos den trykte presse. Lederen om emnet udtrykker lidt kvababbelser over den ekstreme handling og kalder den ”vidtrækkende at gøre i et moderne demokrati.” Hold da op en lovsang for det parlamentariske system. Og til sidst i lederen hedder det således:

”Dets aflysning er konsensus-Sveriges hidtil stærkeste markering af, at man ikke på nogen måde ønsker at lytte til eller have med disse 16 procent at gøre. Man kan frygte [min fremhævelse], at det er en direkte invitation til, at de [de 16 procent i en meningsmåling til Sverigedemokraterne] bliver flere. Måske endda langt flere.”

Altså alene en ren taktisk vurdering af muligheden for at holde de urene fra indflydelse, ikke forfærdelse over Sveriges farvel til parlamentarismen. Flot af den gamle avis. Det må være 1880´ernes provisorietid herhjemmefra, som virker tillokkende på Berlingskes chefredaktion.

Et andet eksempel kunne være Danmarks Radios Ole Ryborg der underspillet skriver at december-aftalen “cementerer blokpolitikken i svensk politik”  i de kommende otte år.

Aftalen løber frem til 2022. Den betyder, at den største blok i Riksdagen kan få sin finanslov igennem. Og at den største blok i Riksdagen udpeger landets statsminister.

Op til valget sagde Stefan Löfven netop, at han ikke automatisk ville lade den største blok regere. Men den holdning har Socialdemokraterna nu lovet at droppe - også efter valget i 2018.

Og prisen er en aftale, som stort set er identisk med det, de borgerlige partiledere foreslog Stefan Löfven om aftenen den 3. december, hvor Löfven i stedet valgte at true med et ekstravalg. Det valg, som nu er aflyst.

Den borgerlige alliance kan fejre, at alliancen holdt, og at det ikke er lykkedes for Socialdemokraterna at gøre det, som har holdt dem ved magten i årtier. Nemlig at bryde det borgerlige sammenhold.

Valg var ikke oplagt comeback for de borgerlige

Men prisen er, at de borgerlige nu lader den rød-grønne regering regere Sverige frem til 2018. Dog med udsigt til blokoverskridende aftaler på en række strategiske områder, hvor blandt andet energi og pension fremhæves i aftalen.

For de borgerlige partier, hvor der er udsigt til, at flere partiledere skal udskiftes, var et ekstravalg ikke oplagt som et muligt comeback.

Realiteterne er tilsyneladende ikke gået op for medierne. December-aftalen skal holde Sverigedemokraterne uden for indflydelse, så langt er alle enige, også de svenske medier der går varsomt med virkeligheden. Men Sverigedemokraterne er en realitet, Sverigedemokraterne forsvinder ikke. Så hvad forestiller de svenske partier sig vil ske på langt sigt? Snaphanen skriver

Prisen for at holde  SD uden for indflydelse er allerede høj. I asylsøgere er den høj. Næste år kommer der 140.000 asylsøgere, hvis tallet holder sig bliver det lidt over en million til år 2022 oveni de godt to millioner, der allerede findes. De vil således komme til at udgøre halvdelen af befolkningen længe inden 2040-2060, som hidtil spået. Nu kan kun kassekisten sætte en stopper for svenske politikere.

Hvor mange svenskere vil føle, at dette er et kup imod SD og demokratiet? Hvor mange vil føle, at Sverige nu har en legitim regering? Min fornemmelse er, at prisen for at holde SD ude, vil stige drastisk de kommende år. Polariseringen af befolkningen vil forværres. Der er på dette tidspunkt ingen mærkbar kritik fra svenske journalisters side.

Lars Hedegaard mener ligeledes at “Sverige går planken ud

Fra og med i dag, lørdag den 27. december 2014, har Sverige i realiteten kun to partier: På den ene side De forenede Partier (Socialdemokraterne, Miljøpartiet, Moderaterne, Centerpartiet, Kristdemokraterne og Folkepartiet) og på den anden Sverigedemokraterne, som er landets eneste oppositionsparti. Dvs. så længe det får lov at findes og stille op til valgene i håbet om at dets stemmer bliver optalt.

Man kan også beskrive det nye politiske system på en anden måde, nemlig som et toparlamentssystem. Officielt regeres Sverige af Riksdagen. Uofficielt, men i realiteten, af et skyggeparlament bestående af De Forenede Partier, der aftaler alt indbyrdes – uden at offentligheden får indblik i forhandlingerne. Riksdagen optræder derfor som et slags ekspeditionskontor for allerede trufne beslutninger.

Det var en glad og stolt statsminister Stefan Löfven, der kl. 10.30 kunne træde frem på tv og forkynde, at De Forenede Partier havde indgået en såkaldt “Decemberoverenskomst”, der betyder, at hans regering er fredet frem til det ordinære valg i 2018 og at der altså ikke bliver udskrevet noget nyvalg den 22. marts, som han havde bebudet.

Overenskomstens hovedindhold er, at den siddende regering får garanti for, at dens finanslov ikke vil blive nedstemt, dvs. at Löfven vil kunne regere uforstyrret. Og da overenskomsten går til det følgende ordinære valg i 2022, gælder det også en eventuelt kommende borgerlig statsminister.

Uanset hvilken regering Sverige har de næste otte år, vil den i realiteten kunne regere diktatorisk, fordi finansloven er fundamentet for enhver anden politik. Det er finansloven, der sætter grænserne for hvad man kan gøre på de tre politikområder, som De Forenede Partier har proklameret, at de vil samarbejde om: forsvar/sikkerhed, pension og energi.

Money walks, bullshit talks. “Après moi, le déluge. Efter mig syndfloden.” er Hedegaards udlægning af det svenske politiske systems tænkning.

1 Kommentar »

  1. The charge of their bad effects depend along differing occasions.
    Perform not befuddle the physical to those psychological the symptoms of
    stress.

    Here is my homepage :: anavar (http://www.jc0531.com/comment/html/index.php?page=1&id=10111)

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress