Information debaterer med sine stråmænd - og taber!

Diverse, Information, Klima, Politik, Pressen, Videnskab, miljø, venstrefløjen — Drokles on December 19, 2014 at 8:20 pm

for et stykke tid siden løb jeg ind i en række artikler på nettet, som jeg bedst kan beskrive som debat-manualer. Det var op til Thanksgiving og var henvendt til ‘liberals’ der skulle konfrontere deres konservative, immigrationsforskrækkede og klimabenægtende familiemedlemmer. Åbenbart er ‘liberals’ dagligliv blottet fra dissens. Og måske derfor kræver det en ekstra forberedelse når man konfronteres med den anstrengelse der hedder hele den pukkelryggede.

Dagbladet Information havde også en sådan artikel. I “Sådan bekæmper du klimaskeptikerne” mente journalist Lærke Cramon at kunne give sine med-venstresnoede opskriften på, hvorledes de kan nedkæmpe fjenden. Men ak, den skulle være udgivet for 15 år siden, inden det stod klart hvor meget virkeligheden svigtede teorierne.

Når klimaskeptikeren siger:
» Vi ikke kan finde ud af at forudsige vejret i morgen, så vi kan heller ikke sige noget kvalificeret om klimaet for det næste årti«.

Siger du: »Ok kammerat, lad os holde vejr og klima adskilt, for det er to vidt forskellige ting. Vejret er det, vi oplever til dagligt og som kan skifte fra den ene time til den anden, mens klimaet er summen af vejret over en længere periode.« (Grin evt. lidt over klimaskeptikerens tåbelighed og træk så luft ind til denne argumentation.)

Fremtidens klima kan ganske præcist beregnes ud fra nogle meget komplicerede, matematiske klimamodeller, som inddrager en lang række faktorer. Bl.a. gasindhold i atmosfæren, temperaturer, oceanernes strømninger, overfladearealet af is på kloden blot for at nævne nogle få parametre. Modellerne er testet på, hvor præcist de gengiver fortidens klima, og de har vist sig meget nøjagtigt at kunne gengive de seneste 30-100 års klima.

Det er hele 3 ting. Jeg ved ikke helt, hvem der ikke kan holde vejr og klima adskilt, men argumentet er ikke så langt ude, som Informations simple forklaring. Vejret er et non-lineært system hvor en lang række processer på en gang påvirker hinanden og er hinandens præmisser. Over tid kaldes det ganske rigtigt klima så man lettere kan klassificere det, men det er i realiteten bare vejr. Derfor bygger klimamodellerne også på vejrmodeller, som man kan læse hos World Meteorological Organization. Og netop fordi man ikke helt forstår processerne dynamik er det svært at forudsige vejret og således også klimaet. Måske grinet er blevet lidt fjoget nu?

Fremtidens klima kan nu heller ikke ganske præcist beregnes. Faktisk er det i disse år gået helt galt, da den målte globale temperatur er ved at falde helt under de mest optimistiske modellers usikkerhed.

falling-of-the-charts

Det lyder ganske vist imponerende, at man kan bagudregne fortidens klima og tillige besnærende, at man derved kan spå om udviklingen. Men det er desværre noget vrøvl. De modeller FNs Klimapanel IPCC bruger påstår alle at kunne rekontruere fortiden. Men de bygger på forskellige antagelser om, hvilke processer, der er kraftigere end andre og hvorledes de påvirker hinanden og har derfor også forskellige bud på fremtiden, alle dog med den samme ophedede tendens. Ergo er rekonstruktion ikke tegn på at man evner at forudsige noget som helst, thi da ville der ikke være forskellige resultater.

Når klimaskeptikeren siger:
»Rigtigt mange har konkluderet, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte«.

Siger du: »Det er tydeligt at høre, at du har sovet i timen, og ikke fulgt med de seneste års klimaforskning. I dag er 97 procent af verdens klimaforskere enige om, at global opvarmning er menneskeskabte. Men undersøgelser viser desværre også, at befolkningen tror, at kun 55 procent af eksperterne har konkluderet dette. Jeg tror, befolkningens opfattelse er sådan, fordi klimaskeptikerne får lov til at gå rundt og spreder usandheder«. (tilføj et fnys, hvis stemningen er til det)

Jeg ved heller ikke, hvem der siger at klimaforandringerNE ikke er menneskeskabte. Men jeg kender en del, der siger at man ikke kan stille det op som værende skabt eller ikke skabt af mennesket. Og nu vi er ved det, hvad forstår man ved klimaforandringerNE? Der er flere åbenbart, så det er ikke den globale gennemsnitstemperatur der er tale om, men hvor mange klimaforandringer er der tale om? Kan nogen nævne 3 klimaforandringer? Og er de alle skabt af mennesket, eller kun nogle? Og i givet fald hvilke?

De 97% af verdens klimaforskere er grangiveligt hentet fra Cook et als besynderlige opgørelse af fagfællebedømte videnskabelige artikler om klimaet i årene 1991-2011. Men her hed det “We find that 66.4% of abstracts expressed no position on AGW, 32.6% endorsed AGW, 0.7% rejected AGW and 0.3% were uncertain about the cause of global warming“. Altså mente 2/3 ikke noget som helst om menneskets indflydelse ifølge deres undersøgelse. Af den sidste 1/3 artikler der udtrykte en mening for eller imod mente 97% altså at mennesket var skyldige. Og det har ingen jo mistet sit job på at påstå.

Når klimaskeptikeren siger:
»Dyr og planter har altid tilpasset sig klimaet. Hvis temperaturen stiger lidt, smider de bare lidt af pelsen eller muterer«.

Siger du: »Nu er det trods alt sket lidt siden Darwin, og selvom evolutionen stadig findes, kan hverken dyr eller planter nå at tilpasse sig den fart, klimaforandringerne kommer buldrende med«. Klimaforandringerne sker ti gange så hurtigt som det naturlige klimaskifte, der er sket over de seneste 65 millioner år, så planterne kan ikke nå at skifte farve, og dyrene kan ikke nå at gro mindre pels. Deres bedste mulighed er at flugt, men selv her kan de ikke nå at bevæge sig hurtigt nok. Ifølge denne opgørelse ryger egernet først.

Øøhm. Klimaforandringerne kommer buldrende så langt at den globale temperatur ikke er steget i 18 år, hvilket skulle være 10 gange så hurtigt som på noget tidspunkt i 65 mio år inklusiv den seneste istid, der ankom i løbet af mellem et årti og 6 måneder. Så må vi håbe at egernet har samlet nødder nok. Men vi behøver ikke geologiske studier af is-krystaller, sedimenter, fossiler, nano-diamanter og andre proxydata, når vi kan nøjes med målingerne fra midten af det nittende århundrede.

Ifølge den ofte citerede professor Phil Jones, ofte citeret af mig i hvert fald, har vi haft 3 perioder med stigende varme, nemlig 1860-1880, 1910-1940 og endelig den buldrende 1975-1998. Phil Jones tager udgangspunkt i de oplysninger som ligger til grund for IPCC fordi det er nogle han selv har skabt og han tror meget på menneskeskabt global opvarmning. Og selv om han medgiver, at temperaturen ikke er steget i dette årtusinde medregner han også 1975-2009 som en varmeperiode. Men indrømmer han, “the warming rates for all 4 periods are similar and not statistically significantly different from each other“. Hvilket med andre ord vil sige at klimaforandringernes buldren ikke er statistisk signifikant.

udklip-phil-jones

Som et lille ekstra bonuskort kan vi se på en anden statistisk insignifikant buldren. Jones erklærer sig nemlig også omend modvilligt enig i at det fra 1995(!) til 2009 har været et fald i temperaturen, men vil ikke regne med det da det dels er statistisk insignifikant og dels er for kort en periode. Nu skriver vi 2014, 19 år, et år fra at være 20 år som 1860-1880. 19 år med et buldrende statistisk insignifikant fald i temperatur. Til næste år må der være istid.

Når klimaskeptikeren siger:
»Det er solen, der bærer hovedansvaret for den globale opvarmning«.

Siger du: »Hvis det skulle være sandt, hvordan vil du så forklare, at jordens klima er blevet varmere gennem de seneste tyve, hvor solaktiviteten er faldet, mens menneskets CO2-udslip til gengæld er eksploderet?« (Henvis gerne igen til, at 97 procent af alle eksperter konkluderer, at klimaforandringerne er menneskeskabte.)

Øhm, fordi effekten er omvendt lille ven. Vi har en internationalt anerkendt forsker ved navn Henrik Svensmark, som har en teori om solpletter og magnetfelter og areosoler og skyer og albedo og temperatur, som står stadigt stærkere jo flere eksperimenter og målinger der tikker ind. Om det er sådan det hele hænger sammen skal jeg ikke kunne sige. Men nu vi er ved den glade brug procenter, kan man jo nævne til de 97% eksperter, der støtter konsensus, at den globale gennemsnitstemperatur ikke er steget i 70% af IPCCs levetid.

Når klimaskeptikeren siger:
»Påstanden om, at vandstanden i havene stige, er baseret på nogle regnemodeller, som slet ikke har hold i virkeligheden«.

Siger du: »Det er simpelthen ikke rigtigt! FN’s klimapanels IPCC’s seneste rapport viser, at vi med det nuværende tempo for CO2-udledningen er på vej mod et fremtidsscenarie, hvor havene i 2100 vil være steget 74 cm. Når temperaturen stiger, udvider vand sig. I 2080 vil der være tolv gange så mange oversvømmelser, og store landområder vil være ubeboelige«.

(Hav gerne rapporten med i din jakkelomme. Hiv den frem og peg aggressivt på dine gule overstregninger, mens du taler.)

Øøhm, fordi uenigheden går på antagelse om, at der sker en positiv feedback effekt med vandmolekyler højt i atmosfæren som forstærker effekten af CO2 med en faktor 3. Og debatten på, om empirien støtter dette udsagn. Derfor hjælper det jo ikke meget at referere til nogle modeller, der er bygget på og derfor blot en logisk projektion af den teori. Information burde lytte bedre til, hvad deres stråmænd egentlig indvender.

Det er dog rigtigt at store landområder vil være ubeboelige i 2080, men det er fordi der kommer flere muslimer.

Når klimaskeptikeren siger:
»Det har ingen betydning for klimaet, hvordan enkeltmennesker opfører sig«.

Siger du: »Jordens befolkning består nu engang af enkeltmennesker, så selvfølgelig har individers opførsel betydning for klimaet. Det er sandt, at magthaverne skal påtage sig de store forpligtelser, hvis verdens samlede CO2-udledning skal reduceres markant, men alle kan bidrage«. (Fortæl evt. her om dine solceller på taget, dine ultrakorte bade eller om, hvordan du har reduceret din personlige CO2-udledning med 27 procent ved at skære kød, fisk, alkohol og slik ud af din kost. Hvis klimaskeptikeren er bilejer, køber konventionelle fødevarer eller bor i en dårligt isoleret bolig, kan du naturligvis kritisere det.)

Igen, Information burde lytte bedre til deres egen stråmand. Men hvis man vil have skræmt gæsterne hjem, skal man endelig tale om sin egen hellighed - og så forklare hvorfor man rejser udlands i ferien.

2 Kommentarer »

  1. Informations hellighed.

    Information har haft et godt ry, men der censureres på livet løs, uden at nogen, hverken den pågældende eller de andre debattører får noget at vide. Det er skandaløst i Muhammedtegningernes land.

    Indlæg forsvinder, og uden varsel slettes også brugerprofiler. Når man brokker sig disker man op med (falske) påstande om at man var advaret så og så mange gange - åbenlys løgn - for så ville de jo have det eksakte indhold, dato og tidspunkt for korrespondencen. Og man ville have taget højde for det i fremtiden.

    Censuren / sletningen gælder både nye og ældre indlæg (flere måneder gamle), ofte af uforklarlige grunde - det er svært at sige at det er bestemte holdninger som censureres, for folk rammes i flæng, og ofte meget uventet. Når jeg skriver noget om meget bestemte emner, er jeg vant til at der bliver censureret, især når man nævner nogle af bladets egne medarbejdere i den forbindelse. Men det begrænser sig ikke til det. Alle debattørerne på Information er vidne til det her, men det er udsmidningsgrund blot at omtale censuren!

    Jeg har en hel del sjove eksempler på debatindlæg skrevet i en slags p-sprog / koder hvor folk forsøger at sige deres mening men undgår straffen. Måske er det derfor de havde så mange store forfattere i Sovjetunionen; det skærper ens sproglige opmærksomhed at være tvunget til at benytte sig af list og sproglige finurligheder for at sige det man vil men ikke må. Og publikum er måske også villige til at tygge nogle lange kapitler for at se om der skulle være nogle små guldkorn imellem.

    Men tilbage til Information: alt foregår bag skærmene intet omkring censurpolitikken begrundes eller debatteres åbent, der manipuleres med både gamle og nye debattråde, og det er forbudt at nævne det.

    Informations debatpolitik er det nærmeste man kommer Nordkorea. Både venstreorienterede og mere nationalistiske debattører er ofte enige i kritikken af artikelvalget og Informations efterhånden næsten forudsigelige vinklinger.

    Når jeg læser de mange venstreorienteredes debatindlæg, fornemmer jeg set i et bredere perspektiv mere enighed mellem de nationale og de venstreorienterede på flere områder, end man lige skulle tro.

    Også en meget stor del af de venstreorienterede læsere er heldigvis også kritiske overfor den vej det går med multikulti, “feminisme”, homoforherligelsen osv.

    Comment by Balder — December 20, 2014 @ 5:45 pm
  2. Jeg har ikke selv erfaringer med Informations debat-spor Balder, men jeg har lagt mærke til at der er mange, der siger det samme som dig. At Information sletter kommentarerer næsten vilkårligt. Besynderligt, for hvad er et kommentarspor, hvis ikke til debat?

    Comment by Drokles — December 22, 2014 @ 1:48 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress