Venstrefløjen er gamle tanter

Kunst og kultur, Ungdomshuset, venstrefløjen — Drokles on May 8, 2008 at 12:27 am

Håneretten ligger hos venstrefløjen og kun hos venstrefløjen og den bliver godt gammeldags mopset hvis den får igen af samme mønt. Således truer boet efter sangerinden Natasja med at lægge sag an for Dansk Folkepartis brug af sætningen: Gi mig Danmark Tilbage“. i deres kampagne mod muslimsk tilhyldede dommere; “Giv os Danmark tilbage.” Fra Politiken

Sloganet er tyvstjålet fra et af de allerstørste hits i 2007, ‘Gi’ mig Danmark tilbage’.

Natasja ville tage afstand
Det mener både en ekspert i ophavsret og folkene omkring det afdøde ikon Natasja, der har skrevet nummeret. Natasjas mor, der har rettighederne til datterens værker, vil sammen med Natasjas manager kontakte deres advokat.

»Det her skal stoppes. Det er kritisabelt, at de lukrerer på en tekst, som har den stik modsatte agenda. Natasja ville ikke bryde sig om at blive taget til indtægt for sådan en form for politisk kommunikation. Det er fejt, for hun er død og kan ikke forsvare sig«, siger Natasjas manager, Peter Skovsted.

Hun er død og kan ikke forsvare sig og heller ikke udtale sig om hun synes at det er i orden at man i den politiske kamp søger at præge sproget til sin egen fordel. I sangen hedder det blandt andet “Når du strammer garnet, så ber’ du om ballade” og videre “Når du strammer garnet, så kvæler du jo barnet” og man kan have sin tvivl om den stærkt nationale Peter Faber, der netop skrev den udødelige “Højt fra tagets grønne top” ville bryde sig om at blive taget til indtægt for Natasjas form for politiske kommunikation. Men hvad giver Dansk Folkeparti anledning til at citere fra Natasja? Fra “Gi’ mig Danmark tilbage!”

Jeg kan se det ske, det’ ak det’ ve.
Det’ Satan og han lægger kræfterne i,
Det’ nat over dag. Det’ bæ over ble.
Det’ død over liv. Det’ træl over fri
Det’ kød på kniv. Det’ råb, det’ skrig.
Det ligner en krig, og det’ spild af politi.
Det’ dødeligt giftigt, min urtete,
Og det’ noget de kan li’ i det danske parti,
Helt f**ked up på sne. …
[*]
Woow, sagde jeg det?

Det danske parti er jo selvfølgelig Dansk Folkeparti og hendes los i røven på hendes politiske fjender er helt sikkert blevet modtaget med begejstring på den ungdommelige del af venstrefløjen og sådan skal det være. Men los i røven kalder altid på genmæle

Natasjas form er den postmoderne eller eklektiske om man vil, hvor man tager brudstykker og citater fra andre værker, kunstnere, genrer osv og sammensætter dem i et nyt udtryk. Det er en leg med formen, der er ganske legitim og kan være mere end almindeligt inspirerende. Så meget mere hyklerisk bliver det når Natasja benytter citater og formsprog fra andre for eksempel selv det bærende guitar-riff Natasjas Video

 

Her er musikken fra Surfaris Wipe Out med det originale guitar-riff og samtidig et helt andet udtryk

Det gennemgående guitar-riff er måske brugt uden at man har sikret sig at Surfaris ville bryde sig om at blive taget til indtægt for Natasjas form for politisk kommunikation. I videoen optræder også dette billede

natasja.jpg

Billedsproget er en kopi af Dansk Folkparti enorme brug af rapsmarker mod knaldblå himmel og Dannebrog. Natasjas brug af politiske modstanderes udtryk virker kun til at forstærke sit eget og intet går af Dansk Folkeparti, som det ikke skal klare. Derfor må det omvendte jo også være tilfældet, hvis altså der ikke herskede en logik, hvor kun venstrefløjen har ret til firnurligt dril. Venstrefløjen har tillige den enestående evne at den kan være progressiv mens man begræder Danmark som det var engang. ”Jeg savner dig, jeg vil ha’ dig tilbage” er jo nærmest Dansk Folkepartis principprogram.

Men der er også et par ting der undrer mig ved Natasjas video. For eksempel har jeg svært ved at se disse mennesker, der i videon råber “Vi vil ha’ Ungeren igen!” rent faktisk bruge Ungeren.

gi-mig-ungeren-igen.jpg

Ikke blot er fraværet af sort tøj og uvasket hår markant, men der står sågar en somalineger og en forstadsbrian i mængden og skal gøre det ud for den mangfoldighed Ungdomshuset aldrig var, endsige søgte at være. Ungdomshuset var ikke andet end sekterisk overlejring af venstreradikal forbrugerisme. Budskabet er jo heller intet andet end “Vi vil ha’ og ha’ og ha’!”

[*] Sætningen “Helt fucked op på sne” Refererer højst sandsynligt til sagen om kokainrester fundet på et WC i Folketinget, hvor både Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten havde adgang. Natasja døde selv narkopåvirket i en bilulykke. Hov, skrev jeg virkelig det?

7 Kommentarer »

  1. Det er altid en fornøjelse at læse din blog.

    Natasjas rettighedsindehavere taber naturligvis den retssag, som er anlagt for at stimulere pladesalget - hvilket giver anledning til at overveje, hvem der er de EGENTLIGE ligrøverne i historien, såmegetdestomeresom Natasja selv aldrig ville have anlagt en så latterlig sag, da hun dermed ville have gjort sig selv til grin.

    Comment by Nils — May 8, 2008 @ 3:02 pm
  2. Nej, for at citere statsministeren er der intet at komme efter. Den retsag er en dødssejler og det bedste de kan gøre er at droppe den i stilhed.

    Comment by Drokles — May 9, 2008 @ 5:54 am
  3. Om ikke andet så får DF endnu engang gratis opmærksomhed, og det af den rabiate venstrefløj som netop ikke kan fordrage DF. Ironisk nok.

    Comment by Janne — May 16, 2008 @ 9:14 am
  4. Jeg syndes ikke du kan være bekendt at skrive de her ting dú gør. Ja natasja omkom i en bilulykke, men det var jo ikke hende der var skæv! det var ham der kørte taxien!
    Og sÃ¥ syndes jeg heller ikke du kan være bekendt at skrive at vi der bruger ungdomshuset skulle være uvaskede og sorte kældte. Ungere er et af de mest farverige steder der findes! MÃ¥ske mere visuelt, men…! Jeg syndes ikke du kan være bekendt at at svinde natasja til pÃ¥ den mÃ¥de! bare fordi hun siger sine menniger! Bare fordi folk skilder sig ud, skal de straks nedgøres!
    en undskyldning ville være på sin plads!
    Hilsen Amanda, 16 år og fligtig bruger af både det gamle og det nye ungdomshus!

    Comment by Amanda — November 4, 2008 @ 8:10 pm
  5. Årh lad vær og piv. Natasja kalder Dansk Folkeparti for narkomaner og beskylder folk som mig for at have ødelagt Danmark, fordi det ikke længere ligner det Danmark hun kendte som barn. “,,,Ligesom i de gamle dage,,,” refererer ikke til en periode i Danmarks historie eller med andre ord fællesskabets, men derimod til hendes egne meninger. Dyrkelsen af sig selv. Hendes sang er en lang tilsvining af alt, der ikke ligner hende og hendes idealer.

    Jeg bor på Nørrebro og er født og opvokset her og jeg kender udemærket klientellet fra “Ungeren”. Det var ikke den daglige soigneren, der plagede de fleste brugere. Og jeg mener ikke at de var mere farverige end andre. Tværtimod var de ekstremt indbilske netop fordi de kun accepterede sig selv, som værende særegne, mens de så alle andre, som den grå masse, hvorfra de skilte sig ud. Farverighed og alternativitet er ikke formler man kan følge eller uniformer man iklæde sig.

    Comment by Drokles — November 5, 2008 @ 1:09 am
  6. Det der er jo ubegavet argumentation du har gang i. Situation handler om at visse noget respekt for en der er død. Da Natasja lavet hendes angreb på blandt andet DF med denne sang var hun i live og villige til at tag den kamp det måtte være. At DF nu tager hendes ord bruger dem er ligesom at krænke hendes minde og sang. Du forsimpler det til at handle ejerskab af ting og tyveri…det er ikke sagen, men derimod er respekt og forståelse for et menneske gået fra os ved døden.

    Til sidst Natasja så glemmer du også at hun ikke er en del af venstre fløjen som sådan. Sangen er skrevet omkring ting hun var træt af ved Danmark og den udvikling landet har taget, f.eks. at folk er blevet usympatiske som dig.

    DU har ret i der er ingen retsag at vinde, men der noget værre gået tabt i det DF har gjort

    Comment by Rasmus — August 10, 2009 @ 1:07 am
  7. Sagen handler da i høj grad om rettigheder Rasmus, det står at læse i Politiken, som jeg citerer fra, hvor både en ophavsrettighedsekspert og Natasjas mor og hendes advokat slår til lyd for netop dette.

    At du mener at det ville være mere klædeligt ikke at kommentere videre er din egen sag, men deri er jeg uenig. Den politiske kamp fortsætter og folkene bag Natasja og venstrefløjen bruger hende uden skam, som et politisk ikon.

    Desuden siger jeg meget tidligt at hun ikke kan forsvare sig, men det kan, som jeg også påpeger Peter Faber jo heller ikke. Og Dansk Folkeparti bliver hængt ud som værende “helt fucked up på sne” og deres genmæle er rafineret i sammenligning med Natasjas grove og grundløse beskyldninger.

    Til sidst vil jeg sige at jeg ikke er blevet usympatisk. Jeg er, hvad jeg altid har været.

    Comment by Drokles — August 11, 2009 @ 6:20 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress