Dansk Folkeparti rammer folkedybet

Multikultur, islam, venstrefløjen — Drokles on May 2, 2008 at 2:11 am

Dansk Folkeparti har lanceret en kampagne mod muslimske symboler i danske retssale og det har allerede vakt forargelse hen over midten. Fra Information

Den socialdemokratiske leder, Helle Thorning-Schmidt kalder annoncen for ‘ubehagelig’. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) kalder annoncen fra regeringens støtteparti for ‘vildledende’.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) siger i Politiken, at annoncen “ikke er nogen retvisende gengivelse af tilstanden”.

For ingen har talt om dommere i burka. Debatten handler derimod om Domstolsstyrelsens tilladelse til, at dommere bærer tørklæde. Statsministeren er i tvivl, om en dommer med tørklæde virker mindre neutral og vil drøfte sagen nærmere. Men regeringen kan ikke ændre afgørelsen i Domstolsstyrelsen uden at ændre loven, forklarede regeringschefen på sit pressemøde tirsdag.

Dommerne kan selv finde ud af, hvordan de skal klæde sig, mener retspræsidenten for Frederiksberg Ret. Han kommenterede regeringens holdning onsdag i DR tv.

“Min personlige mening er, at man ikke vil have muslimer i retsvæsnet. Det tør man ikke sige lige ud, men det er efter min mening det, det drejer sig om,” sagde dommer Goldin.

largeclick_sloer_35.jpg

largeclick_sloer_21.jpg

largeclick_sloer_41.jpg

Selvfølgelig er kampagnen sat på spidsen, som enhver ordentlig politisk kampagne, men hvis det religiøse tørklæde tillades har man jo tilladt dommeren at undsige dansk lov i retten. Faktisk ville en burka i så fald være at foretrække, frem for et tørklæde da den jo trods alt sikrer at dommeren optræder neutral. Dommerforeningen er ikke i tvivl og underkender domstolsstyrelsen ifølge Nyhedavisen

‘En dommer skal dømme efter loven - og kun den - og bør ved adfærd og fremtræden sikre, at retten fremstår værdig, neutral og upartisk. Den måde, dommere fremtræder i retten, er af væsentlig betydning for domstolenes troværdighed og befolkningens tillid til domstolene’.

Forargelsen blandt de politiske partier er helt ubegrundet. Sagen er nemlig ganske alvorlig da den handler om selve de værdier retsstaten hviler på og fagfolk, som dommerforeningen, står på Dansk Folkepartis side. Når der alligevel spilles på den gode smag er det fordi man endnu ikke ved hvordan man vil forholde sig til indholdet af selve sagen, sammenstødet mellem den østerlandske underkastelseskultur og den vesterlandske frihedskultur. Hvis man siger nej til tørklædeklædte dommere i danske retssale bevæger man sig nemlig endnu engang ud i den usmagelige kritik af islam som religion man så behændigt har undgået i alle disse år.

Da tørklædet er et religiøst påbud er det i sig selv et opgør med det frie valg og her bliver det vanskeligt at være både korrekt og demokrat. At en dommer skal fremstå værdig, neutral og upartisk sikrer i sig selv mod at dommeren bærer store kors, jødiske kalotter eller medbringer røde faner idet dommeren af sin egen frie vilje vælger ikke at have symboler på, der kunne trække opmærksomhed bort fra embedet. Dette kan netop ikke lade sig gøre for en troende muslim, der henregner en dansk retsal som det offentlige rum, hvor hun er tvunget til at markere sin eksklusive renhed og sikkerhed mod at andre muslimer skulle voldtage hende.

Problemet med sløret er jo netop at det ikke er frivilligt for hvis det var frivilligt kunne muslimske dommere jo lade det hænge i garderoben. Dommer Goldin fra Frederiksberg kommer helt ind til denne erkendelse da han jo i realiteten udelukker at muslimer kan være dommere uden at bære deres religiøse symboler og derfor mener at man siden han mener at forbud mod tørklædet i realiteten er et forbud mod muslimer

Han og resten af tinget vil ikke indrømme at den logik netop kun gælder, hvis præmissen er at tørklædet er en undertrykkelsesmaskine, som muslimerne jo ikke kan frigøre sig fra. Hvis de accepterer den grundpåstand i denne sag er de nødt til at indrømme tørklædets iboende undertrykkelse hver gang det handler om tørklæder i det offentlige rum og de er nødt til at indrømme at tørklædets ideologiske ophav, islam, i sig selv er en undertrykkelsesmaskine og i strid med dansk ret og folkestyre.
Indtil videre har de forargede politikere på Christiansborg talt af gammel vane, hvor de prøver at behage de, der står i deres umiddelbare nærhed, nemlig andre politikere, kulturradikale eksperter og mediefolk. Men de bliver nødt til at tage stilling og her er det ikke nok med en Thorning-formulering om at hun ikke bryder sig om tørklæder eller endnu en undsigelse af Dansk Folkepartis retorik, her kræves der klare svar. Så længe de ikke kan levere dem fortsætter Dansk Folkeparti sin fremgang og befæster yderligere sin stilling som Danmarks uomgængelige parti uden hvis støtte man ikke kan danne regering. For flertallet af danskere ved hvad der er op og ned i denne sag og de vil ikke belønne dem, der tramper på deres samfund. Dansk Folkepartis kampagne rammer selv de danskere, der ikke vil vide af deres uæstetiske udtryk, den sidder sikkert i folkedybet.

2 Kommentarer »

  1. Drokles understreger en afgørende pointe i tørklædestriden: ‘Problemet med sløret er jo netop, at det ikke er frivilligt for hvis det var frivilligt kunne muslimske dommere jo lade det hænge i garderoben.’

    Med accepten af sløret er grænsestriden om symbolværdiernes lige gyldighed bevidst båret ind i danske retssale. Af hvem? - muslimer? - Nej. Dhimmier kan selv. Af højtuddannede mangfoldighedstilhængere.

    En retspræsident og en domstolsstyrelse er ikke dummere, end at de ved, hvad de gør. Det hele er et fedt, siger de i virkeligheden. Retssalene skal kunne afspejle dagens virkelighed gennem symbolernes mangfoldighed.
    Derfor prøver styrelsen med retspræsidenten for bordenden i multikulturalismens navn at give positiv særbehandling til en særligt udvalgt minoritet. Det er et letfatteligt signal, vi alle kan forstå. Signalet må være tænkt generelt og indebærer naturligvis, at domstolsstyrelsen ikke længere har tænkt sig at diskriminere, men mener, at alle har samme ret.

    Derfor er det indlysende, at styrelsen fremover lige så gerne ser en anden, mandlig minoritetsdommers ufravigelige krav om for eksempel at optræde i SS-uniform og have et hagekorsflag hængende bag sin stol opfyldt. Manden kan naturligvis ikke gå på kompromis med sine idealer. Som styrelse må man være principfast for ikke at blive til grin, ellers skrider det hele og tilliden til retssystemet er pludselig en by i Pakistan.

    Og sig mig - helt ærligt, hvorfor i alverden skulle Jonni fra Køges evne til at dømme efter dansk lov og ret ikke være fuldt så god og kvalificeret, som en kvindes, når hun bærer slør, eller en minoritetsmands med langt sort underskæg og pludderbukser?

    Hvem vil ikke gerne lægge sin skæbne i sådanne hænder?

    Comment by Emeritus — May 5, 2008 @ 11:54 am
  2. Det var dog satans så enige vi er. Det har været fremført at man skal forbyde religiøse symboler over en bred karm og derved også den jødiske kalot og det kristne kors, men dette er blot udenomssnak for det virkelige problem, nemlig det muslimske slør. De jøder og katolikker der måtte arbejde somm dommere tager det som en selvfølgelighed at de skal være klædt uden personlige værditilkendegivelser og således møder de ikke op med allehånde symboler i retten.

    Den grundlæggende mistillid man kan have til en hættemåge er at hvis hun lader sig underkaste et religiøst krav om at bryde den indtil nu underforståede dresscode, der er en essentiel del af det embede hun repræsenterer lader hun højst sandsynligt sig også underkaste andre religiøse krav som islam er så fuld af.

    Comment by Drokles — May 7, 2008 @ 2:19 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress