Må Lars Henrik Aagaard latterliggøre sig selv
Det burde være et fair modspørgsmål til Lars Henrik Aagaards blogindlæg på Berlingske Tidende “Må man latterliggøre klimaproblemet“. “Det varme 2014 ligner desværre kun begyndelsen til noget langt værre og har hverken brug for mild latterliggørelse eller besynderlige konspirationsteorier.” skriver Aagaard på en gang formanende og salvende. Det er enhver frit for at spørge om, hvad man vil og gøre sig selv til grin. Men for Aagaard er der åbenbart tvivl, skønt han er for stor en kryster til at besvare sit eget spørgsmål og det totalitære forbliver indtil videre kun en flirt. Det er især i den engelsksprogede klimadebat, at man har kaldt på præventive Nürnberg retsager mod klimaskeptikere, de såkaldte benægtere, for medvirken til både fremtidige folkemord og fremtidige økologiske katastrofer. Okay, der var også den østrigske musikprofessor Richard Parncutt, der mente at man bare skulle begynde at henrette klimaskeptikerne. Alt sammen af den samme undren over at dissens er tilladt. Og beviserne er i en overdådig blanding af computersimuleringer og et konsensus blandt nogle videnskabsmænd.
“Det er med en vis kuldegysen, at man læser nyheden om, at 2014 er på ret kurs mod at blive det varmeste år, der er målt globalt. Og det skyldes ikke den herskende decemberkulde.” indleder Aagaard sin og allerede her udnyttede jeg mine frihedsrettigheder og begyndte at trække på smilebåndet for hans skråsikkerhed, som hos alle totalitære, bygger på en umotiveret autoritetstro
Den internationale meteorologiorganisation WMO gik tidligere på ugen under den igangværende FN-klimakonference COP20 i Lima, Peru, ud med den markante nyhed – dog med det forbehold, at november og december, der mangler i de komplekse beregninger, følger varmetendensen fra årets ti første måneder.
Men holder tendensen stik, hvilket næsten alt tyder på, bortfalder et til ulidelighed gentaget og uvidenskabeligt argument om, at menneskeskabte drivhusgasudledninger ingen nævneværdig effekt har på klimaet. Et argument, man har set fremført tusinder af gange gennem de seneste mange år og med evindelig pegen på den mere eller mindre stagnerende globale temperaturkurve eller »varmepause« siden slutningen af 1990erne .
Men næsten altid uden at nævne, at 14 af de 15 varmeste år, der er målt af instrumenter, alle har optrådt i det nye årtusind. Og for dens sags skyld uden at gøre opmærksom på, at den globale middeltemperatur langtfra er den eneste indikator på global opvarmning.
Fra observation til konklusion sans argumentation. Teorien Aagaard betler antager at menneskets udledning af CO2 først fra 1950′erne fik betydning og blev den dominerende påvirkning (forcing) på temperaturen. Og ifølge professor Phil Jones Jones, der er manden der samlede de globale målinger for FNs klimapanel IPCC, har man siden man tilskrev temperaturmålinger nogen værdi fra midten af det nittende århundrede haft 3 varmeperioder. Den første fra 1860 til 1880, den anden fra 1910 til 1940 og den tredie fra 1975 til 1998.Da de mellemliggende perioder har været præget af svagere fald i temperaturen end stigningerne (mellem o,5C/dekade og 0,67C/dekade) har tendensen været opadgående siden man altså begyndte at regne målingerne for noget. Derfor siger det intet at der har været flere varmere år på det seneste. Og da mennesket altså kun har haft lod og del i den sidstevarmeperiode tyder det ikke på at vores andel kan være meget større end, hvad der ligger under det statistisk signifikante.
Men lad os se på observationen i stedet for blot at gentage en institutions alarmerende udmeldinger. Satellitmålingerne, som er de absolut bedste, viser 18 år uden varme nøjagtig, som alle benægtende konspirationsteoretikere påstår
Aagaard sætter varmepausen i citationstegn, hvilket er mærkeligt for det er netop, konsensus, der bortforklarer de seneste godt 18 års manglende stigning i temperaturen med at det er en pause for således retorisk at signalere at varmen vender tilbage igen. Aagaard er ikke helt helt med på beatet. Men det er vi lattermilde konspiratoriske benægtere til gengæld.
0 Kommentarer »
Ingen kommentarer endnu.
RSS feed for comments on this post. TrackBack URI