Muslimer konverterer

islam — Drokles on April 28, 2008 at 5:30 am

På Pajamas Media kan man læse noget opløftende, nemlig at frafaldet fra islam eskalerer.  Bloggen Synopsis har besværet sig med at oversætte artiklen til dansk og det er da også der jeg har stjålet det

Allam, forfatter til adskillige bøger og medredaktør på Milan avisen Corriere della Sera føjer sig til en liste af konvertitter fra Islam, som inkluderer mange andre offentligt kendte intellektuelle og millioner af ‘almindelige’ mennesker fra over hele verden. Islam kan kun fremvise småting i omvendelser til troen. Islam hævder at være verdens hurtigst voksende religion, det skyldes hovedsageligt det høje fødsestal i islamiske lande, hvis børnedødelighedsantal er faldet takket været medicin fra vestlige lande. Den kristne forøgelse er fremkommet ved voksnes omvendelse. Som den førende evangelist Wolfgang Simpson skriver, “Mange flere muslimer er kommet til Kristus i de to sidste årtier , end nogensinde før i historien.”

Skønt al-Qataani peger på Afrika så er der et andet aspekt, det er grundlagt på forkastelsen af Islamiske diktaturstyrer, korruption og terror. I Iran har så mange som en million mennesker i hemmelighed tilsluttet sig Evangelisk Kristendom i løbet af de sidste fem år. Pastor Hormoz Shariat hævdes at have omvendt 50000 af disse gennem sin Farsisprog-sattelit kirke med base i USA. Han sammenligner successen med bestræbelserne af de evangeliske missionærer i Iran fra 1830 til 1979, i deres 149 års arbejde opbyggede de et kristent samfund på blot 3000. En Iransk religiøs lærd tror ungdommen forlader Islam fordi de sætter Islam lig med den korrupte Iranske regering. Nu debatterer det iranske parlament, Majlis, dødsstraf for konvertitter.

Hvorvidt det er sandt kan jeg ikke sige. Da straffen i islamisk lære for frafald er døden og som regel leder til udstødelse af familien og forfølgelse i lokalsamfundet er antallet af konvertitter et mørketal. Men man kan ikke lade være at tænke på at den enorme forfølgelse af anderledes tænkende og troende i dem muslimske verden mæske dækker over at de muslimske ledere har fornemmelsen af opbrud. Min champagne bliver dog liggende på køl lidt endnu.

5 Kommentarer »

  1. “Min champagne bliver dog liggende på køl lidt endnu.”

    Og der kan du roligt lade den liggende, eller hellere, drik den snarest muligt ved en anden lejlighed, for det er ikke sikkert den længere er drikkelig når den glade dag oprinder en gang i fremtiden.

    For hvis artiklen taler sand, så bliver det næste at vi bliver bedt om at tage imod alle flygtninge fra muhamedanien der er kristne ller lige er blevet det. Desuden vil vi se folk der “lader sig omvende” blot med det formål at få en lovlig grund til at få asyl.

    Comment by Balder — April 28, 2008 @ 11:23 am
  2. Meget interessant post.
    Den understøtter fuldt ud min egen fornemmelse af den store forskel i, hvordan spredningen af de to religioner, Kristendom og Islam foregår. Kristendommen (glem forvaltningen - kirken) har ikke kun i dag, men også tidligere ofte været tvunget i skjul og derfra på trods og med sine etiske fordringer alligevel kunnet sive ind i folks hoveder, uanset hvad andre i forvejen har proppet derind. Således måtte den romerske kejser respektere, at Kristendommen havde spredt sig til rigets fjerne4ste afkroge, at hans egne borgere havde ladet sig overbevise om den kristne tros mentale skønhed og at disse civile, forsvarsløse mennesker havde trodset flere århundreders forfølgelse, henrettelser og massakrer. Datidens romere havde aldrig oplevet mage til tankegang. Kejseren gjorde til sidst - tvunget af omstændighederne kristendommen til en statsreligion. Efter etableringen af den katolske kirke med pave tålte de hellige skrifter, testamenterne i århundreder ikke oversættelse fra latin. Da de alligevel blev oversat, kunne alle se, at den katolske kirke hverken levede op til eller efterlevede de kristne tanker, som kirken påstod, at den forvaltede. Fra da af kan man sige, at den katolske kirke kom på en retræte, som den aldrig har forvundet.

    Med Islam er det helt anderledes. Den religion kan ikke sive ind i hovedet og overbevise nogen veluddannet europæer om noget som helst. Der er et rædsomt, selvmodsigende rod i islamisk tankegang og opførsel, og ingen kan være blinde for det totalitære politiske aspekt denne dualistiske religion rummer.

    Islamisk udbredelse er henvist til erobring, fødselsoverskud, indvandring og ghettoisering, frygt, terror og slow boiling war. Først når ‘inkubationstiden’ er overstået (dvs. når muslimerne i et område er mange nok og stærke nok) kommer islamiseringen og den efterfølgende udslettelse af kulturen i området. Koran, Sura og Hadith tåler heller ikke at blive oversat fra arabisk til det sprog, vi alle taler, for da kan vi selv se, at der er god overensstemmelse mellem islamisk utilpassethed og meget dårlige opførsel og de pinlige islamiske skrifter, som religionen bygger på. Derfor har muslimske lærde naturligvis fået meget travlt med at dække over Allahs ord og gøre opmærksom på, at vi fejloversætter, og at skrifterne, Allahs ord faktisk ikke kan oversættes og kun kan forstås korrekt på originalsproget.

    Trangen til viden og forståelse af, hvad der driver Islam er en tradition, vi har haft succes med at bruge i andre sammenhænge. Derfor lader vi os slet ikke afskrække, men oversætter her i Vesten uimponeret Islams hellige skrifter, for vi kan godt læse indenad, og vi har tidligere stået over for både vanskeligere og vel også interessantere, men aktuelt set ikke vigtigere opgaver end at oversætte Allahs primitive tanker - i hvert fald politisk set.

    Comment by Emeritus — April 29, 2008 @ 4:07 pm
  3. Min påstand om, at veluddannede europæere ikke lader sig overbevise af Islam kunne måske anfægtes gør, at jeg må supplere. Hvad med Tøger og Michael Rothstein og Bæk-Simonsen, der indædt forsvarer Islam?

    Veluddannede dhimmi-apologeter er selvfølgelig ikke specielt overbeviste hverken om kalifatet eller Islams fortræffelighed, selv om det kan se sådan ud. De er forskere eller meningsdannere, der relativerer med begge ben i den blå luft. Dhimmi-apologeter tror på mutikulturel og fredelig sameksistens.

    Læren af historien:
    1. Vi kunne ikke komme overens med Hitler på trods af, at Chamberlain kom hjem og lovede fred i vor tid.
    2. Vi kunne heller ikke komme overens med sovjetkommunismen.
    3. Det kan vi af en helt naturlig årsag heller ikke med politisk Islam, for historien har vist det igen og igen.

    konklusion:
    I alle tre tilfælde er årsagen præcis den samme. Et enten-eller.
    Så længe politisk Islam ingen forhåbninger gør sig, er der intet problem.
    Problemet er desværre, at politisk Islam i dag har fundet fodfæste og nu gør sig forhåbninger.

    Comment by Emeritus — April 29, 2008 @ 5:01 pm
  4. Hvor vil man dog gerne være optimist når man betragter den omsiggribende islamiske galskab. Derfor glæder man sig over artikler der påpeger andre tendenser end vanviddets. Demokrati er jo nærmest et skældsord i islamisters opfattelse. Derfor så meget mere glædesbringende at ved mange valg i islamiske lande får de fundamentalistiske partier ringe folkelig støtte og undertiden går de direkte tilbage. En artikel der har en liste over afholdte valg i islamiske lande, hvor denne tendens viser sig kan ses her,
    http://synopsis-olsen.blogspot.com/search/label/Demokrati%20og%20Islam
    Betragtningerne af Emeritus er korrekte. Kun gennem massiv undertrykkelse og vold kan viden holdes tilbage. De religiøse og politiske despoters eneste middel er at lukke for vestlig information og indflydelse og så ved at føre kampen over på ‘fjendens’ territorium. Hvem husker ikke den succes Voice of America havde i østbloklandene. Det er forår lad os glæde os over de positive ting der peger på fornyelse og friske farver, men samtidig ikke et eneste sekund slække på vor agtpågivenhed, når det gælder begrænsninger i ytringsfriheden.

    Comment by j.olsen — April 30, 2008 @ 9:25 am
  5. Til j.olsen.
    Mange tak for anerkendelsen.
    Lad mig citere lektor Michael Rothsteins kommentar til ‘Fitna’ på Ida Aukens blog:
    “Frank Jensen gør opmærksom på, at klippene i Fitna er taget fra virkeligheden. Javist, det er da trivielt. Og hvad har det med sagen at gøre?…”
    Vort svar er selvfølgeligt: Alt, Michael.
    Kendsgerninger er aldrig trivielle. Michael er en fornærmelse mod sin stand. Kendsgerninger er jo de eneste holdepunkter, vi har, for at forstå verden. Uden dem er der frit slag for demagoger, utopister og taskenspillere. Fordi Carsten Niebuhr- instituttet ikke forholder sig til facts, er instituttet blevet et sammenrend af illusionister. Man har der på stedet valgt ikke længere at forholde sig til virkeligheden, men til en idé.
    Vor kamp i det offentlige rum er derfor i høj grad en kamp om at nedbryde enhver etableret, men uvirkelig offentlig mening, og erstatte den med frihed til at tænke rationelt ud fra det, vi faktisk ser, og ikke ud fra, hvad nogen tror, vi bør se.
    Jeg er sikker på, at vi er enige også på dette vitale punkt.
    Fitna var et skoleeksempel.
    Med venlig hilsen
    Emeritus.

    Comment by Emeritus — May 1, 2008 @ 12:36 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress