Formand for Advokatrådet Sys Rovsing imod tørklædeklædte dommere

Forbrydelse og straf, Multikultur, islam — Drokles on April 24, 2008 at 8:48 am

Fra Jyllands-Posten

Men først er det nyttigt at kaste et blik på, hvordan klædedragterne for rettens juridiske aktører egentlig har udviklet sig gennem tiden, og hvem, der har bestemt, hvordan reglerne skulle være.

Vi skal tilbage til det 14. og 15. århundrede, hvor magthaverne overalt i Europa kæmper med kirken om indflydelse og magt. Europas herskere forsøger at frigøre retsvæsenet fra kirken, og én af metoderne til at opnå det er at lade rettens tjenere, dommerne, efterligne den klædedragt, som herskerne selv bærer. I en mere jævn udgave, naturligvis.

F. eks. bekendtgør den danske konge i 1688, hvordan han har fundet en ”sømmelig” klædedragt for dommerne. Også “prokuratorerne” befales ved den lejlighed at iføre sig en lang sort kjortel foret med violet silkestof. Farverne og dragten udvikler sig i Danmark ud fra den grundmodel, som Kong Christian V dengang befalede rettens tjenere at bære.

(…)

Domstolene er en institution, hvor dommerne repræsenterer institutionen. Endda en grundsøjle i det danske demokrati. Og der må ikke kunne skabes usikkerhed om uvildigheden. Rettens gudinde er blind.

Jepper. Og så lige en lille detalje

Forestil Dem en sag om utroskab, hvor den ene part kommer ind i retssalen og ser dommeren bære tørklæde.

Der kan hurtigt blive dannet en tankerække fra tørklæde - så er dommeren nok fundamentalist - og videre til Koranen. Hurtigt vil dommeren med tørklæde ikke blive opfattet som uvildig på grund af sit tørklæde.

Fra fundamentalist og videre til Koranen, hvilken herlig rækkefølge. Han er ikke så dum. Og det skal vi heller ikke være. Hvis man som dommer underkender signalværdien af tørklædet og insisterer på at bære det i retten er man motiveret af mere end almindelig tøjstil. Man er de facto fundamentalist.

8 Kommentarer »

  1. Et tørklæde på en dommer, viser en dommer der ikke vil tage et religiøst symbol af, selv når hun agerer på et sekulært samfunds vegne. Hun viser med sin beklædning, at hun ikke ønsker at skille tingene ad. Hun klæder sig som paven eller en bisp i retssalen. Det insisterer hun på, før hun vil passe sin stilling. Andre dommere fik aldrig lov til at sidde med en bispehue. Det gør kun en kvindelig dybt reaktionær dommer. Hun må godt sidde med sin kvindelige, muslimske udgave af en bispehue. Hvorfor den forskel? Hvorfor er en muslimsk “bispehue” ok på en dansk dommer i en retssal, når en kristen bispehue ikke er det?

    Comment by Janne — April 24, 2008 @ 9:46 am
  2. Den omfattende debat om beslørede dommere er sat i søen for at undgå en helt anden debat.

    At dommerne i vidt omfang bijobber og lader sig ansætte af udenforstående arbejdsgivere, hvorved dommerne oppebærer en betydelig indtægt.

    Comment by Elefanten — April 24, 2008 @ 11:16 am
  3. @ Elefanten

    Er du nu helt sikker på det?
    Jeg skal måske indlede med at sige, at jeg intet kender til konkrete opgørelser over hvem og hvor mange der bijobber, men jeg har da hørt, at det helt klart er mest udbredt i de højere retsinstanser som højesteret og landsretterne. Disse dommere virker f.eks. ved indbringende voldgiftsretter.

    Ikke desto mindre forekommer debatten om tørklædet mig at være mere vedkommende og relevant.

    MVH
    EAM

    Comment by EAM — April 24, 2008 @ 1:00 pm
  4. ohhh Pardon:
    Højesteret med stort H selvfølgelig hehe

    Comment by EAM — April 24, 2008 @ 1:00 pm
  5. Byretsdommere har i hvert fald næppe tid. Jeg har været domsmand i en del år (betryggende ikke?) og de arbejder stenhårdt.

    Comment by Drokles — April 24, 2008 @ 1:05 pm
  6. nej nej nej. Du er da helt galt på den i det her indlæg.

    Sys Rovsing er altså en kvinde :)

    Comment by Superman — April 24, 2008 @ 4:46 pm
  7. Av, den var pinlig. Sådan går det når man ikke krydstjekker sine fakta.

    Comment by Drokles — April 24, 2008 @ 10:24 pm
  8. @ nr. 5

    Byretsdommere sidder ofte i sager, hvor de er eneste juridiske dommer, og har derfor meget arbejde med at forberede sagerne.

    I f.eks. Højesteret har man jo systemet med Voterende Dommere. Principielt skal alle dommerne - og der er jo tilknyttet adskillige på sagerne - kende til sagens faktum, men det er i praksis den yngst voterende dommer, dvs. den sidst tiltrådte, der har det største arbejde med at forberede sagerne. Det er klart at der er store udsving men det forklarer forskellen i indtægterne. Disse kan læses i denne artikel:
    http://www.berlingske.dk/apps/pbcs.dll/article?aid=/20080306/abmdanmark/80306112/

    Self. tager en Højesteretsdommer sig også en hel del bedre betalt end en Byretsdommer. Det er også en del af forklaringen.

    Comment by EAM — April 27, 2008 @ 1:30 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress