Farlige Frank og brosten mod Berlingske og borgerne

Berlingske Tidende er raget uklar med den socialdemokratisk ledede Københavns kommune over forholdene i bydelen Tingbjerg. Ulrik Vogel, Præsten der blev fordrevet fra Tingbjerg beskrev nemlig sig gamle sogn som et sted, hvor banderne tager over når mørket falder på, som mafiaen på Sicilien. Samme dag kunne man læse “En Tingbjerghistorie“, som fortalt af ‘Søren A.C. Stenbøg, stud.jur., frivillig i Diakoniens Hus i Tingbjerg’

Det kunne være historien om en ældre dame, der gennem en årrække blev udsat for utallige indbrud, uden at politiet kom forbi og undersøgte sagen.

Det kunne være historien om en mand, der blev mødt med alvorlige trusler, hvis han ikke hævede sin kontanthjælp og gav pengene til kriminelle unge sidste hverdag i hver måned. Igen uden at politiet regerede aktivt på anmeldelsen.

Endelig kunne det være historien om førtidspensionisten, som oplevede trusler og forulempelser, der sidste år kulminerede i en afbrændt bil og hærværk mod hendes ejendom. Alt dette fordi hun havde konfronteret nogle mennesker med deres kriminelle aktivitet. I denne historie kunne politiet ikke skabe tryghed for hende og heller ikke opklare forbrydelserne. Derfor henvendte hun sig til boligselskabet og ønskede at flytte. Hun fik her at vide, at det var lejernes eget ansvar at føle sig trygge. Det kunne de gøre ved f.eks. video-overvågning.

Senere er der åbnet mulighed for en anden bolig, der dog ikke opfylder de fysiske behov, som hendes kroniske sygdom ellers burde berettige til. Ligeledes ville hun også være nødt til at aflive sin hund.

Fælles for disse historier er, at ofrene er blandt de absolut svageste i samfundet. Fælles er desværre også, at myndighederne ser passivt til og svigter personerne.

Og om ‘John’, der flygtede fra Tingbjerg fordi “De kriminelle begyndte at rekruttere unge under 15 år, fordi de vidste, at unge ikke fængsles i Danmark. Det skræmte mig, at der var lagt sådan en strategi, og jeg blev nervøs for mine børn”. Det fik Overborgmester Frank Jensen til tasterne med en reprimande til borgerene om ikke at sætte spørgsmålstegn ved socialdemokraternes politik eller fortælle om deres oplevelser i velfærdssamfundet

Tingbjerg har ikke brug for mediepanik og råben op om mafia og parallelsamfund. Tingbjerg har ikke brug for at være dørmåtte og rekvisit i en kommende valgkamp. Tingbjergs elever, som kæmper for deres flotte karakterer, har ikke brug for at få deres kvarter stemplet som lovløst.

Og for at understege Overborgmester Frank Jensens pointe med hvor godt det går med tryghedsskabelsen i Tingbjerg fik Ulrich Vogel en brosten gennem sit vindue. Kom ikke og påstå at Frank Jensen ikke er i tråd med sine vælgere. Så for at imødegå at Tingbjerg bliver en “rekvisit i en kommende valgkamp“ nævner overborgmesteren at han “i tre år [har] kæmpet for en ændring af planloven, så vi får 20 procent almene boliger i nye attraktive boligområder

Alene i kommunens budget for 2015 har vi sat penge af til ni indsatser. Vi satser blandt andet på feriecamps for udsatte børn, og så har vi afsat 25 millioner kr. til cykelstier, som åbner Tingbjerg mod resten af byen. Vi har også sat penge af til en udredning af mulighederne for en letbane. Vi kan styrke den positive udvikling. Men den langsigtede løsning på problemet med udsatte boligområder er et andet – nemlig at skabe en reel blandet by, hvor socialt udsatte ikke er koncentreret i enkeltområder.

og hvis det stod til overborgmesteren så “skal fremtidens by ikke bestå af store områder kun med almene boliger på de billige grunde og store områder kun med private luksusbyggerier på de attraktive grunde ved havnen“. Men Tingbjerg stod faktisk til socialdemokraterne, som fik hele området designet som et ualmindeligt lækkert sted til den almindelige lønmodtager. Som man kan læse på Wikipedea (hvis ikke Frank Jensen har ændret artiklens indhold siden)

Kommunen valgte den kendte arkitekt og byplanlægger Steen Eiler Rasmussen til at tegne den selvstændige byenhed Tingbjerg, der skulle falde ind i det åbne landskab. Derfor måtte der højst bygges i tre etager, bortset fra højhuset, som skulle camouflere den oprindelige varmecentral. Steen Eiler Rasmussen planlagde i1950′erne Tingbjerg sammen med arkitekt og havearkitekt C.Th. Sørensen. De tegnede en mønsterby – en by i byen – efter engelsk forbillede beplantet med træer, bærbuske og rosenpergolaer. Området fik egen kirke, skole, butiks­strøg og et stort udbud af institutioner, bl.a. en af landets første byggelegepladser. Alt sammen skulle det være med til at skabe rammen om det gode liv. I de mange grønne haverum mellem husene blev der skabt god plads til, at børn kunne lege og naboer mødes. Tingbjerg blev opført over en 15-årig periode fra slutningen af 1950′erne til begyndelsen af 1970′erne.

Tingbjerg er et lækkert sted, men det er beboersammensætningen ikke. Tingbjergs deroute er fulgt med socialdemokraternes despekt for det danske folk og deres almindelige socialistiske foragt for individet.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress