Når ulve hyler III

Debatten om mænds tilråb til shoshana Roberts vuggende vandring i New Yorks gader burde egentlig også have en dansk udgave. Men som en anden Radio 24/7 vil jeg blot opfordre andre til den slags. I USA har det nemlig ramt venstrefløjen hårdt i den kognitive dissonans. Sexchikane er primært et sort og brunt fænomen og hvorledes finder man så en hvid, kristen mandlige kapitalistisk skurk at bebrejde?

Men helt uden sammenhæng i øvrigt fik jeg lige en strøtanke, der ikke har noget med noget at gøre. Her demonstrerer venstrefløjen nemlig for flere muslimer under parolen “Her er plads”

asyldemo_stop_deportations-11

Men tilbage til seksuel chikane af kvinder på gaden, for det ligger naturligvis og ganske beundringsværdigt venstrefløjen så meget på sinde. Derfor skulle der arrangeres en demonstration i kølvandet på “to voldsomme gadeoverfald på i alt fem personer med forbindelse til den politiske venstrefløjen, der er fundet sted med en uges mellemrum i bydelen i september” skrev Modkraft

Af en artikel bragt på hjemmesiden ProjektAntifa.dk fremgår det, at den første voldsepisode fandt sted om aftenen den lørdag den 20. september, da tre kvinder befinder sig i området omkring Møllegade og Guldbergsgade.

»Kvinderne bliver passet op af en mand, som først agerede venligsindet, men bliver aggressiv i det øjeblik han antager dem for at være lesbiske. Først bliver kvinderne chikaneret og tilsvinet, de trues med voldtægt og da kvinderne siger fra, bliver de slået i jorden flere gange,« kan man læse i artiklen, der fortsætter:

»Kvinderne forsvarer sig og den tumult som opstår, får en større gruppe forbipasserende til at ligge sig imellem og bidrager dermed med til, at overfaldet stoppes.«

Den anden episode finder sted en uge efter – tidligt om morgenen lørdag den 27. september ved Folkets Park i Griffenfeldsgade.

Her bliver to kvinder overfuset med grove, sexistiske tilråb fra to mænd, da de omkring klokken 04 forlader værtshuset Trabi Bar.

Da den ene af kvinderne beder mændene om at stoppe chikanen bliver hun sparket så hårdt i hovedet, at hun besvimer.

Der er desværre ingen beskrivelse af overfaldsmændene. Ofrene er fra venstrefløjen får vi at vide og overfaldsmændene er sexistiske og homofobiske, men der mangler lige det, der kunne få denne demonstration til at gå op i en højere enhed end blot at være noget som Modkraft så ud til at have eneret til. Som, lad os sige en hvid højreradikal kliche måske? Men de strukturelle problemer antydes måske alligevel

– Vi er en gruppe kvinder, der bor på Nørrebro, der synes, det er vigtigt, at vi sammen løser de problemer og udfordringer, vi har i bydelen.

(…)

Den lokale forankring er vigtig for netværket, da man gerne vil undgå, at udefrakommende slår politisk plat på situationen.

– Vi ønsker ikke, at en eller anden Rasmus Jarlov-type skal demonstrere eller tale på vores vegne. Vi ønsker, at demonstrationen bliver sammen med vores naboer, ikke imod dem, fortæller kvinden fra 2200Unite.

Hmm, det er ikke problemer der kyses af mirakelkuren “Ingen racister i vores gader!” råben og de obligatoriske trusler om vold (stop volden eller vi smadrer dig, som Anders Matthesen ironiserede). Der skal heller ikke komme nogen udefra, som Rasmus Jarlov typerne, som kastede smuds på potemkimkulissen da han påpegede muslimsk antisemitisme på Nørrebro. Never again I say. Problemer i bydelen skal løses i fællesskab. Det lyder som et strukturelt og meget delikat problem på Nørrebro, men nærmere kommer vi ikke.

I stedet vil jeg lige vende tilbage til de glade dage med sammenhold og tolerance.

asyldemo_stop_deportations-32

Hvor smukt. Meget smukkere end samme periode i oktober i Århus. Her gik det ifølge Jyllands-Posten igen ud over en kvinde, hvis politiske og seksuelle orientering dog smagfuldt forblev en privatsag

“I Skt. Clemens Stræde blev en kvinde væltet omkuld, spyttet på, og så sparket i brystet. De skete ved tretiden, og vi kunne desværre ikke finde gerningsmændene, da vi kom frem,” siger vagtchefen.

Han udsender derfor en efterlysning. Begge gerningsmænd beskrives som somalisk af udseende.

Skrækkeligt. Men i Danmark er her plads nok - til hvem som helst.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress