Bøssereform af islam

islam — Drokles on April 10, 2008 at 7:26 pm

Vi kender alle dette billede af et par unge bøsser, der bliver henrettet fordi de er bøsser i et eller andet muslimske land.

findto1.jpg

Mange i Vesten og i den muslimske verden prøver af uransagelige grunde at frelse islam fra islams eget renome og ikke frelse dens stakkels udøvere. Man trivialiserer og relativerer alle problemer og hæger om en numerisk teologi (Allahs kærlighed næve 12 mio. gange i Koranen og den slags). Og man prøver næsten desparat at opfinde måder at ændre islam på, for at gøre den mere spiselig i den moderne verden. Det sidste er en klar indrømmelse af, at islam er fundamentalt rådden, men man skyder skylden for islams fortrædeligheder på menneskene (her konkret muslimerne), ved at hævde, at, der er tale om en fejlfortolkning. Det er altså finere og mindre islamofobisk at beskylde muslimerne for at have misforvaltet deres egen religion og (for)drejet den over i ondskab (er det ikke muslimofobi?).

Denne proces går ofte og fejlagtigt under betegnelsen “reformation”, fordi man forbinder reformer med en langsommelige, men til gengæld stabil proces, hvor et diktatur begynder at afmontere totaliteten og åbne for friheden og økonomisk vækst. Gorbatjov opleves, som en sådan reformator, men man ser bort fra, at han ønskede at reformere kommunismen og ikke Rusland og at han fejlede. Den samme misforståelse ligger i ordet humanisme, der af mange forbindes med at behandle hinanden godt uden et religiøst imperativ og aflive dyr på en smerteløs måde (humant). At reformere islam vil sige at gå tilbage til kilderne (ad fontes) og vaske alle overlejringer af tidligere tiders vante tolkninger fremkommet i tider med en anden pragmatisk nødvendighed. Derfor er det en kamp om hvad der faktisk står i skrifterne på skrifternes præmisser og det er folk som Osama Bin Laden der er de muslimske Luthere og Gorbi’er.
En muslimsk bøsse har besluttet sig for at lave en film om, at man sagtens kan være bøsse og muslim og siger ifølge Information om sit projekt.

“Vi har ønsket at fortælle verden, at ordet jihad ikke dækker over den snævre betydning ‘hellig krig’. Jihad refererer til ‘at følge Guds spor’ eller til en ‘kamp’, og det er med disse betydninger in mente, at jeg har kæmpet for at lade muslimske stemmer komme til orde i en tid, hvor de er under heftig kritik,” understreger instruktøren.

(…)

“Islam er under angreb både inden og uden for muslimske kredse. Jeg lavede filmen med verdens muslimer i tankerne, men jeg vidste også, at filmen ville kunne medvirke til at skærpe indsigten i hvad islam også er, da den ville vise et billede, der ikke tog udgangspunkt i vold, sådan som man generelt ser det i vestlige medier,” forklarer Sharma.

“Den vinkel, som de vestlige medier har på islam, er bestemt ikke dækkende. Vi må begynde at se islam ud fra muslimske øjne og høre på historier fra de muslimer, som normalt ikke må udtale sig,” forklarer Sharma, der selv er bosat i London.

(…)

“I den her film springer personerne ud som muslimer - ikke som bøsser eller lesbiske. De er muslimer, der siger, at de har lige så meget ret til at være muslimer som alle andre.”

Denne muslimske bøsse, der aldrig skulle have været lukket ind i Europa for, hvad ligner det at bringe det med i til os andre, som man selv er flygtet fra? retter, som alle kritiske muslimer, sin kritik mod Vesten i fremstillingen af islam. I den proces er det kotume at forvanske skriften til ukendelighed. Man ignorerer, at, der sprøjtede blod, hver gang Muhammed råbte Jihad og det er det krigeriske spor, der først og fremmest tænkes på at følge.
Når jeg hører alibiargumentet “…hvad islam også er..” tænker jeg altid på at Ted Bundy ikke blot var psykopatisk seriemorder. Han kunne såmænd også være fantastisk charmerende og er det ikke lige så væsentligt, hvis man gerne vil give et nuanceret billide? Eller spørge: - Banker din mand dig? - Ikke hele tiden! Men virkeligheden presser sig altid på.

Det var ikke helt nemt at finde personer, der ville stille op til Sharmas film. Forbindelsen til de medvirkende i filmen fik Sharma etableret via personlige kontakter, foreninger for bøsser og lesbiske samt gennem hiv- og aids-organisationer rundt om i verden. Og efter de var fundet, ventede en lang overtalelsesproces til også at få dem til at medvirke i filmen.

Udover en homoseksuel mavedanser foræller A Jihad for Love historien om fire unge iranske bøsser, der har forladt deres familier i Iran, og nu står i en uudholdelig situation, hvor de venter på at få visum til deres drømme om et liv i Canada, hvor de kan leve frit i overensstemmelse med deres seksualitet.

(…)

“I muslimske miljøer er homoseksualitet omgivet af synd og straf, der stammer fra misvisende fortolkninger af Koranen. Men nu befinder vi os i det 21. århundrede, hvor både homoseksualitet og Koranen har været genstand for grundig forskning, så vi i dag er klar over, at mange af disse forestillinger og fortolkninger ikke er sande,” fortæller Hendricks [imambøsse, red.], der har gjort det til sin livsopgave at oplyse muslimer om homoseksualitet.

(…)

“Man skal huske på, at islam er en religion, man dyrker i et fællesskab. Så når man er muslim, er man det sammen med alle omkring sig, sin familie, sine venner, sit samfund. Islam leder hele dit liv, og derfor kan man ikke bare forlade denne identitet.

Man kan altså ikke leve sit liv som bøsse i den muslimske verden, så når han taler om, at bøsser har lige så meget ret til at være muslimer, som alle andre er det en indrømmelse af, at det er muslimerne selv, der giver Vesten det negative, men sandfærdige indtryk. Hans projekt er ligeledes at ændre fortolkningen af islam, men kan det lade sig gøre? I denne film får vi et glimt af styrkeforholdet, mellem en ønskværdig, men forvansket fortolkning overfor den ægte vare.

Programmet slår hurtigt fast at homoseksuelle myrdes for deres seksualitet i den muslimske verden og spørger så to forskellige imamer om islams syn på homoseksualitet. Den ene imam repræsenterer et liberalt islamisk syn på bøsser (han er fra det indiske subkontinent får vi at vide, underforstået fra en mere tolerant kultur). Her får man en udlægning, hvor man accepterer eksistensen af bøsser skønt denne seksualitets grundlæggende uvæsen. Alle muslimer er i sidste ende muslimer skal man forstå (hans elegante britiske diktion gør ham mere tilforladelig end han egentlig er).

Islam is against homosexuality, there is no doubt about it. It will not promote, it will not condone, it will not enqourage and yet it will not go out of it’s way to punish practicing homosexuals.

(…)

A gay muslim will be tolerated because the person is gay, but if he or she went around openly propagating and openly admitting to their homosexuality, then those people frowned at….

(…)

There is nothing more that can be done, they will be frowned at. They wil become perhaps social outcast in the society.

Håbet til den islamiske liberalisering starter altså i den hårde ende af Indre Mission. Der ligger håbet for de naive islamfrelsere både blandt muslimerne, som vores kære instruktør og blandt de venstresnoede, at teologien overtrumfes af modernitetens dagligdag. Men en palæstinensisk (hvis kultur gør ham til en hardliner) ekspert oven i købet en doktor, ser anderledes på den sag og han har fat i den lange ende

A person that commits an offence is defenitely not equal.

Hvordan være lige når man synder? Argumentet er uimodståeligt, for når man accepterer Koranen, som præmis for den fælles forståelse af mennesket, må man også bøje sig for dens bud og dens logik. Humaniseringen af islam er en naiv ide, der er dømt til døden. Allahs ord lader sig ikke rette og og man kan ikke komme uden om deres bud, hvis man vil være hans underkastede. Toget kører jo der, hvor skinnerne er lagt.

1 Kommentar »

  1. Jeg kan ikke forstÃ¥ hvorfor dem i islam ikke bare lader unge mænd og drenge værer bøsser. Det er op surt at verden ikke kan værer fri til det den vil. Bøsser er det største der er sket for verden og jeg mener posetivt største. Hvis der ikke var bøsser og lesbiske for den sags skyld ville jeg ikke havde den samme følelse til verden som jeg har nu. stort set alle mine drenge venner er bøsser og de og jeg er stolte af det.Bøsser er verdens modigste og mest trofaste mennesker i verden…

    Comment by Alberte — May 5, 2009 @ 5:59 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress