Den falske elites svigt

Diverse — Drokles on April 4, 2008 at 4:42 pm

Endelig lidt fornuft til at modvirke de radicooles idioti, denne falske og selvproklamerede elite, der igennem trættekær moralisme og og hæmningsløs udskamning har forpestet den offentlige debat og infiltreret alle medier, hvorigennem al debat forvanskes, forsures og censureres. Fra Nyhedsavisen

Kotkins kontroversielle konklusion kommer af, at han har analyseret en række storbyer som Sydney, San Fransisco, Berlin og New Orleans, der også har investeret intenst i at blive cool, hip og smart med de smarte. Byernes borgmestre har været stærkt inspireret af tankerne om, at hvis man giver plads til forskellighed, mangfoldighed og er åben for nye ideer, så opstår en kreativ energi, som hele samfundet kan drage nytte af – en teori om den såkaldte ‘kreative klasse’, som forskeren Richard Florida præsenterede for nogle år siden.

Kotkin har intet personligt had til homoseksuelle eller kunstnere – han bor selv i det frisindede Californien. Men hans forskning viser, at de ‘cool’ byers fokus på kultur-begivenheder og regnbuefarvede festivaler får en masse til at flytte væk. Når opmærksomheden bliver brugt på kulturelle superevents og regnbuefarvede festivaler på bekostning af at løse almindelige menneskers dagligdags problemer, så gider hverken familier eller firmaer nemlig være i byen. Storbyernes politikere skulle i stedet lægge alle kræfter i at skaffe boliger til børnefamilier, sørge for, at det blev mere billigt, trygt og nemt at bo i byen.

København ender som reservat

»Man kan blive ved at udvide København til det til sidst er et stort Tivoli. Så vil det til sidst være et reservat for fattige, studerende og rige kreative, mens alle andre vil være flygtet,« siger Kotkin.

Så længe der stadig er huller i vejene, problemer med indvandrerkriminalitet og massive forskelle på, hvor gode skolerne er, skal de mest velnærede ikke bruge ressourcerne på at drukne deres kedsomhed i kreative kulturtiltag.

»Jeg giver ikke en skid for den øvre middelklasses problemer. Det har vi psykologer til,« siger Joel Kotkin med et kattesmil og fortsætter:

»Nej, helt seriøst - mange mennesker bekymrer sig om sådan noget som om deres børn bliver overfaldet, om de når det hele i en travl hverdag, og om deres job bliver overtaget af en mand i Indien. Jeg er frastødt ved at de såkaldte progressive ikke tager de menneskers problemer alvorligt,« siger Kotkin.

Byens borgere skal ifølge Florida ikke indrette deres by efter deres egne behov og ønsker, men derimod efter hvad udefra kommende mennesker på gennemrejse i rastløs søgen efter hurtige og flygtige oplevelser mener kunne være spøjst. Hvis København vil have et brand som frisindet by er det desuden forkert at tiltrække bøsser, der alt andet lige udgør et begrænset segment, fremfor sexturister i al almindelighed. Tænk på det enorme potentiale for japanske turister, hvis de kunne “komme” i den by, hvor H. C Andersen og Søren Kirkegaard har haft deres daglige gang, omgivet af danish design og butter-cookies. Men hvem ville bo i et kæmpe bordel?

Demokratiets store succes i har været at gøre samfundet til folkets projekt og tilfredsstille det store flertal, der udgør samfundet. Væk skulle adelenes, elitens og de “medfødte” rettigheder. Ind skulle folket, det brede flertal og meritokratiet. Man skal gøre sig fortjent til sin egen succes, men man får ikke særlige privilegier eller fortrinsret til kommunale bygninger. Den enkelte er forpligtet af det fællesskab, der garanterer individets rettigheder. Ikke alle kan regnes for en elite og ikke alle kan være kreative, men alle kan blive en del af middelklassen, alle kan arbejde og alle sikre sig og sine en tilværelse. Og hvis vi forpligter hinanden kan vi alle skabe et samfund hvor man kan være et almindeligt menneske og gøre hvad mennesker gør bedst. Lever sit liv i produktion af velstand og dagligdag, der er hvad et samfund er. Det er nemlig fundamentet for selvrealisering og kunst, som man kan høre Kotkin argumentere for i Orientering på P1. Og den tankegang er stødende for de radicoole, der jo har arvet Jorden og i al deres nåde tillader de svedende massers eksistens og glæde af nedfaldet fra de kreatives bord.

»Han ønsker et gammeldags samfund, hvor vi alle sammen flytter tilbage til spinderokken,« siger Manu Sareen.

Kotkin har muligvis ret i, at børnefamilierne flygter fra amerikanske storbyer, men den kommer han ikke langt med i Danmark, mener Sareen.

»København er en af de byer i Danmark, hvor der fødes flest børn. Hvis der er nogen, der bullshitter, er det Kotkin,« siger Manu Sareen.

Og når man nu er inde i en debat om segmenter kunne det være på sin plads at spørge sig selv, hvem der føder de mange børn.

“En by har brug for, at der er nogle mennesker, som tør tænke noget, andre ikke har tænkt. Mange vil gerne bo i nærheden af nogle, som tør udfordre noget vanetænkning. Det kan være sådan noget som homo-miljøer, kunstner-miljøer og autonome miljøer.”

Der er vel ikke ligefrem mange der har lyst til at bo i nærheden af autonome og hvem andre end bøsser har det som prioritet at bo i nærheden af bøssemiljøer? Fint at der er bøsser og kunstnere, men de fleste af dem lever vel blot blandt os andre og skaber selv de miljøer efter forgodt befindende. Der er en verden til forskel på at satse på en by for borgerne og en by med en doktrin om at tilgodese diffust definerede segmenter.

I det hele taget er de salonfähiges skrækkelige utopier kommet under stigende pres fra virkeligheden. For nylig kunne man i England ikke spore en økonomisk gevinst af indvandringen, hvorimod alle kan mærke konsekvensen af stigende normløshed og opløsning af samfundet. Og det er på trods af at mange rigmænd, som Roman Abamovitch, og højt specialiseret arbejdskraft er kommet dertil med deres formuer og der ekspertise for at arbejde i højt lønnede jobs. Der er nogen som trækker den modsatte vej. Specialisterne bliver ikke i landet, men er mest at regne for moderne navere. Hvad der bliver tilbage fra indvandringen er regningen og den skal nogen jo betale. Fra The Guardian

The committee says that in the short term immigration creates winners and losers and the biggest winners have been immigrants and their British employers. However it concedes consumers have benefited from immigration through lower prices and taxpayers from lower costs of public services, but makes no attempt to quantify this in its analysis.

The losers have been those in low-paid jobs directly competing with new immigrant workers, including a significant share of migrants already working in the UK. Nobody has so far been able to estimate how large or small this group actually is, beyond anecdotal evidence in individual areas, such as the building trade in Southampton.

De radicooles optræden som den uundværlige, men i virkeligheden selvudråbte elite er ikke blot en løgn, men tillige en katastrofe. En katastrofe vi kommer at betale af på i generationer.

2 Kommentarer »

  1. Tak for et godt indlæg. Jeg erindrer et citat om eliten eller de intellektuelle. “Intellektuelle er som salat, masser af hoved og få rødder”.

    Comment by J. Olsen — April 4, 2008 @ 10:06 pm
  2. “»Han ønsker et gammeldags samfund, hvor vi alle sammen flytter tilbage til spinderokken,« siger Manu Sareen.”

    Gad vide hvorfor Manu Sareen og en del andre indvandrere er så nedlandende og negative overfor ældre dansk landbokultur f.eks. det at spinde eller livet på landet i Danmark i det hele taget. De har det nok svært med at vi som land og folk har en gammel og solid kultur, som vi er et produkt af. At vi har en historie der er ældre end deres ankomst til Danmark. At vi har noget til fælles, som de ikke er en del af, uanset hvor meget der råbes eller skriges. Det er måske kulturel og vidensmæssig mindreværdsfølelse hos nogle indvandrere, der gør at de er så negative over for ældre dansk kultur?

    Comment by Janne — April 9, 2008 @ 11:50 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress