Islamdemokraterne - med forbehold for aprilsnar

Diverse, Multikultur, Politik, islam — Sobieski on March 31, 2008 at 1:55 pm

På både Ekstrabladets og Politikens webportal meddeler at et nyt parti er opstået: Islamdemokraterne. Det her kunne være den perfekte aprilsnar især når man tænker på det selvmodsigende i partinavnet. Jeg kunne i flæng nævne Lenin-demokraterne, eller hvad med Demokratisk Enevælde, måske endda Dansk Anarkistisk Demokrati (DAD, “fri selvudfoldelse for mig selv”).

Fra Pol.dk:

Nyt parti vil styrke islam i Danmark

Den muslimske kulturarv skal være bærende for det danske samfund, mener nyt islamisk parti.

»Vi tror islam er den rigtige vej til et sundt samfund«.

Allerede fra starten virker det lidt besynderligt. En kulturarv er vel noget der skal ‘arves’ fra ens forældre eksempelvis. Jeg synes Islamdemokraterne skulle melde rent ud og erklære at islam skal pålægges danskerne, det ville være i tråd med sund markedsføringspraksis.
Implicit i udtrykket “…islam er vejen til et sundt samfund.” ligger antagelsen at det danske samfund er sygt. Det skylder de at forklare i detaljen, da vi derfra hurtigt kan udlede hvad deres reelle politiske mål er.

Danmark har brug for et muslimsk parti, så de 300.000 herboende muslimer har et alternativt parti at stemme på«, siger partiets formand Siman Ali-Paslavi i en pressemeddelelse.

Det er dejligt at det endeligt bliver slået fast at islam ikke er eller kan være sekulært på nogen måde. Politik og religion hænger i islam sammen som ærtehalm. Ydermere fasttømrer dette tiltag den opfattelse, at i multietniske og multikulturelle samfund kortsluttes al ægte pluralisme ved at vælgerne stemmer på deres egen stamme. Og det er vel muslimerne og ikke Danmark der har brug for et alternativt parti at stemme på. Vær nu ærlig.

Partiet går ind for Sharialovgivningen dog med det forbehold, at samfundet skal bygge på demokrati.

»Vi i Islam Demokraterne står bag Sharia, men mener at al retspraksis skal foregå på demokratiske værdier, dvs. flertalsafgørelse foretaget på folketinget«, er det formuleret i det politiske program..

Ja, det svarer vel til at træde på bremsen og gaspedalen samtidigt. Det er noget fordækt ved at koble sharia og demokrati sammen. Man får den mistanke, at deres demokratibegreb ikke helt stemmer overens med grundloven og det vestligt liberale demokratiske ideal.
Tilbage står spørgsmålet, om et demokrati kan tillade et parti, hvis formål reelt set er at afskaffe demokratiet.

Hvad mener de egentligt med “…al retspraksis skal foregå på demokratiske værdier”?

Jeg håber danskerne vågner op og indser at grundloven ikke er en selvmordspagt.

2 Kommentarer »

  1. Ja, så blev aprilsnaren afsløret. Det må være verdens mindste skamstøtte over danskernes fordomme. Ellers en god nar.

    Læs evt.:
    http://www.islamdemokraterne.dk/index.php/Forside

    Comment by Sobieski — April 1, 2008 @ 3:34 pm
  2. Hvori består det morsomme? Det er jo den vej udviklingen går. Moske var de nok en anelse tidligt ude, men ellers passer pengene!

    Comment by Aida — April 2, 2008 @ 2:25 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress