Vi skal tage os i agt, for de sorte vinder terræn

Ordene er Klaus Rifbjergs og de er hans måske let vildledende overskrift på hans seneste opkast i Politiken.

På et tidspunk, hvor Politiken finder det passende at gøre Søren Krarup til en af det tyvende århundredes store (konservative) tænkere og blæser hans mugne fjæs op både på forsiden og inde i bladet, hvor Rune Lykkeberg træder sin sædvanlige træskodans med ét skridt frem og to tilbage, kan det måske være på sin plads at pege på et værk, der ikke har nogen direkte forbindelse til den jammerlige drejning i dansk åndsliv, hvor også Information giver spalteplads til en nedgroet negl som Mikael Jalving til at underholde de arme læsere med sin sikre overbevisning om, at typer som Ralf Pittelkow og Karen Jespersen en dag vil blive hyldet og få satisfaktion for al den tort og svie, de har måttet døje for deres kulsorte reaktion og udtalte fremmedhad.

Fra denne lange sætning af umotiveret galde glider Rifbjerg henover “’The Mexican Suitcase’, der rummer flere tusind genfundne negativer af Robert Capas, Gerda Taros og Chims (David Seymours) billedreportager fra den spanske borgerkrig” til en historielektion

Den legale spanske regering og alle, der sluttede op om den, kæmpede for demokratiet mod nazismen. Og blev totalt svigtet af demokratiet.

Der var ingen hjælp at hente, hverken fra England eller USA eller Frankrig. Til gengæld holdt det nazistiske Tyskland-Italien sig ikke tilbage, men forsynede Franco med alt det dræbende isenkram, han havde brug for. Hvilket betød, at slaget var tabt, før det var begyndt, og vejen til Anden verdenskrig banet.

Man kunne derfor tro at Rifbjerg var glad for at vi idag engagerer os sammen med de legale regeringer i Syrien og Irak med bombninger suppleret med våben og ekspertise. Men nej, Rifbjerg har en anden konklusion på demokratiernes svigt af Spanien

Ganske vist er vi nu igen i krig og bomber til højre og venstre i demokratiets navn og mod den rædselsfulde terror, som vi tror kan udryddes med TNT, men avler ti ny terrorister for hver én, vi får taget livet af.

Og mere behøver man ikke gøre ud af at opretholde illusionen om en rød tråd. For uanset hvad hænger Rifbjergs fjender Franco, ISIS og Søren Krarup sammen således

Også vi kan ende på landevejen med vores bylter og vores rædsel, hvis vi lader os sluge af den bekvemme tanke, at Vorherre ordner det hele, og hvis ikke han så Søren Krarup.

Ak ja, Rifbjerg er en færdig mand. Men tilbage til overskriften, for  jeg er enig; vi skal sandelig tage os iagt, de sorte vinder nemlig terræn. Forbered dem på en uhyggelig video

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress