Idiosynkrasi

Pressen, islam — Drokles on March 31, 2008 at 3:09 am

I Berlingske Tidende får man et glimrende eksempel på hvorledes en forudindtaget politisk holdning kommer til at tegne alle aspekter ved en person og hans politik i en negativ retning. Geert Wilders beskrives ofte i pressen som højrepopulist og højreekstremist og stærkt højreorienteret. Og sådannne mennekser er jo ude i hampen og følgende må alt de siger og gør ligeledes være det.

Velkommen til Geert Wilders verden, hvor muslimer per definition er terrorister, og provokation er et kommunikationsmiddel i, hvad han ser som et korstog for at redde Europa fra ekstremister. 

»Nazismen blev slået tilbage i Europa. Kommunismen blev slået tilbage i Europa. Nu er det tid til at slå den islamistiske ekstremisme tilbage,« opfordrer han i filmen, hvis udgivelse har været heftigt debatteret lige siden november i Holland.

En banal religionskritik er udlægges som hetz mod et mindretal.

Geert Wilders har udråbt sig selv til leder af et korstog mod islams indtog i Europa, og han har blandt andet forsøgt at få Koranen helt forbudt i Holland. Blandt andet under en debat i det hollandske parlament om islam, hvor han sagde:

»Koranen er en bog, der opfordrer til vold. Jeg minder parlamentet om, at distributionen af sådanne tekster er i strid med loven ifølge paragraf 132 i vores straffelov. Derudover opfordrer koranen til mord og ødelæggelse … Koranen er derfor en yderst farlig bog, en bog, der går aldeles imod vores lov og orden og demokratiske institutioner. Det er en absolut nødvendighed, at Koranen bliver forbudt for at forstærke og opretholde vores civilisation og forfatningsmæssige stat.«

Geert Wilders fik ikke held med sit forehavende.

Hvori består problemet? Er Koranen ikke Allahs opfordring til med vold at bekæmpe islams fjender og er disse fjender ikke alle, der ikke anerkender islams overhøjhed?

Eksempelvis forsøgte han tidligere at få indført et totalforbud mod burkaer i Holland. Forslaget, der endte med at blive forkastet, inden det nåede videre, medførte en gevaldig diskussion i Holland for eller imod den kvindelige klædedragt, der efterlader en smal sprække ved øjnene som eneste kontakt til omverdenen. Først efter en lang og udmarvende debat gik det op for hollænderne, at et forbud ville have omfattet omkring 50 kvinder i hele landet.

Ja, det er måske meget rigtigt at der kun er 50 burkaer i Holland, selv om jeg tvivler. Men for de fleste vesterlændinge er en burka det samme som en abaya og en Niqab, således også for artiklens forfatter, da en burka ikke efterlader en sprække fri til øjnene, men derimod et lille felt med et net. Det er abaya der kun efterlader en sprække. Sammenblandingen af de muslimske formummelsesdragter svarer til at man kaldte cowboybukser for Lewis. 

 

Hvad Wilders sigtede mod med sit lovforslag var formumningen af kvinden i det offentlige rum.

Ved andre lejligheder har han sammenlignet Koranen med Hitlers »Mein Kampf«.

På den baggrund argumenterer han også for, at muslimer per definition er voldelige.

»Jeg anerkender, at der er folk, der kalder sig selv muslimer, som respekterer vores lov. Mit parti har ikke noget imod disse mennesker, selvfølgelig. Men Koranen har noget imod dem. For der står i Koranens Sura 2, vers 85, at de troende, der ikke tror på alt, hvad Koranen siger, vil blive ydmyget og modtage den alvorligste straf, hvilket betyder, at de vil stege i helvede,« har han sagt i en parlamentsdebat.

Hans udtalelse differentierer tydeligvis mellem muslimer og det ideologiske oplæg. Koranen kræver nemlig streng underkastelse og Wilders pointe er at Koranen ikke anerkender et løst tilhørsforhold. Koranen er per definition voldelig, men muslimer er det ikke.

Og Wilders er ikke den eneste der har sammenlignet Koranen med Mein Kampf, bl.a. Karen Blixen, Winston Churchill og Carl Gustav Jung har gjort det samme. Velkommen til deres verden!

Det var også den gennemgående mistillid til muslimer, der fik ham til at forlade sit oprindelige parti, Folkepartiet for frihed og demokrati. Geert Wilders var så uenig i partiets intentioner om at invitere Tyrkiet med ind i EU, at han så sig nødsaget til at stifte sit eget parti.

Stadig intet belæg for den udlægning. 

Wilders er eksempelvis selvudråbt fan af Israel og har efter eget udsagn rejst dertil omkring 40 gange inden for de seneste to årtier.

Det er et samfund han beskriver som »enestående i sin solidaritet og sit sammenhold«.

Den beundring for Israel er noget, der mildest talt har fået mange hollandske muslimer til at se på Wilders med en stor portion kynisme og skepsis.

Det er nu blevet suspekt at være fan af Israel og det er helt uproblematisk, at mange muslimer ser negativt på Wilders på grund af det. Faktisk bruges de mange muslimers reaktion som lakmusprøve på Wilders kontroversielle meninger.

Men mest forstemmende er artiklens afslutning.

Nu anses Geert Wilders for at være en isoleret mand. En mand, der måske resten af sit liv er tvunget til at leve med sikkerhedsvagter omkring sig, sådan som Salman Rushdie har været tvunget til det før ham.

Men hans film er blevet set.

Ha, ha, det var hvad han fik ud af at sige sin mening i et demokratisk samfund. Så kan man selv se, hvad han er værd. Man forholder sig til Wilders gennem andres meninger, mere præcist gennem venstrefløjen og de muslimske organisationers mening og tager ikke stilling til indholdet. Har han ret?

En film, der som en tændt Zippo-lighter kunne blive smidt på et bål, der alt for nemt kunne blusse op i Pakistan, Afghanistan, Sudan, Indonesien, Iran og andre lande, hvor tærsklen for religionsfornærmelse ligger galakser væk fra, hvad den er i Holland.

Hvilket bål er der tale om, hvis Wilders ikke har ret i sine påstande?

4 Kommentarer »

  1. Wilders film tænder ikke noget bål. Wilders film sætter fokus på det bål, der allerede er antændt af religiøse fanatikere både i EU og i mange mellemøstlige og afrikanske lande.

    Comment by Janne — March 31, 2008 @ 9:35 am
  2. Ja, det er utroligt at folk ikke kan se hvilken indrømmelse det er at tale om et bål der kan antændes (mens vil andre påpeger de luer, der allerede står op).

    Comment by Drokles — March 31, 2008 @ 6:19 pm
  3. Wilders film eksponerede dhimmitude-fjæset hos alle vestlige ledere, fra Fogh Rasmussen til Moon i FN og samtlige udenrigsministre i EU. ALLE fordømte filmen længe inden den overhovedet var kommet frem!

    Det er DET, der er Wilders genistreg.

    Comment by Mikael — March 31, 2008 @ 9:18 pm
  4. Præcis. Det ser på overfladen ud til at det stærke og nærmest koordinerede angreb på Wilders for at få ham dehumaniseret har haft vind i sejlene. Men det er ikke andet end en Ardenneroffensiv, et sidste desparat stormløb for at skrue tiden tilbage til dengang religionskritik var racisme. Fortalerne for Wilders er langsomt kommet i gang og deres argumentation er uimodståelig. Vi skal koncentrere os, holde hovedet koldt og undgå panik. Historien om reaktionerne på Wilders film vil være endnu en skamstøtte over de eftergivende.

    Comment by Drokles — March 31, 2008 @ 11:54 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress