Bent Jensen om koranforskning

Arabere, Bent Jensen, Kalifatet, Muslimer, Videnskab, islam, muhammed — Drokles on September 25, 2014 at 7:35 pm

Bent Jensen leverer i dagens Jyllands-Posten et læsværdigt indlæg om islams dunkle oprindelse og dets problem med sine kilder

Koranen er angiveligt Guds rene og fejlfri lære, formidlet som nævnt via englen Gabriel til Muhammed i begyndelsen af 600-tallet. Men hvorfor indeholder bogen da så mange sproglige og historiske fejl, og hvorfor er dele af teksten uforståelig? Og hvad skal moderne muslimer i det 21. århundrede stille op med de mange udsagn om drab på vantro, kvinders henvisning til en lavere samfundskategori, slavehold og andre barbariske ting? Altså hvis man ikke er eller ønsker at blive hellig kriger.

Ifølge Pressburg tyder intet på, at Muhammed har eksisteret. Han er en litterær eller mytisk konstruktion. Ja, navnet Muhammed fandtes slet ikke, da Muhammed levede. ”Muhammed” var oprindeligt ikke et navn, men en titel, der betød ”den udvalgte” eller ”lovpriste”. Og denne udvalgte og lovpriste var – hold på hat og briller – Jesus Kristus. Titlen findes på mønter og i inskriptioner, som er forsynet med et kors og fremstillet af kristne arabiske herskere. Pressburg bygger på Christoph Luxenbergs banebrydende filologiske studier. Ifølge Luxenberg (også et pseudonym) er det simpelthen grammatisk umuligt, at Muhammed var et navn. Arabisk har ligesom hebraisk kun konsonanter, og det i sig selv har givet anledning til store problemer med at forstå mange passager i Koranen. Det er Luxenbergs store fortjeneste at have forklaret flere af disse dunkle eller uforståelige passager. Luxenberg mener, at Koranens kernestykke er en assyrisk kristen tekst, skrevet med arabisk skrift, men på aramæisk, som i sin tid var et udbredt kultursprog i Mellemøsten. Den MHMD (MuHaMeD), der omtales, betyder altså Guds lovpriste udsending, Jesus Kristus. Først flere hundrede år efter Muhammeds angivelige eksistens blev de fire konsonanter misforstået og gjort til navnet Muhammed.

Bogen har et særligt budskab til de hellige muslimske krigere, som tror, at de kommer i Paradis og dér bliver forsynet med 72 evigt unge, barmfagre jomfruer. Der er tale om en alvorlig misforståelse på grund af en fejllæsning; ”martyrerne” får i virkeligheden kun stillet vindruer og frugtsaft i udsigt. De unge drenge, som også ifølge traditionen skulle stå til rådighed for de himmelfarne, viser sig at være kølige frugter. Jomfruerne og drengene er til dels et resultat af oversætternes egen fantasi og forhåbninger.

Pressburg har som motto og ledestjerne for sin bog videnskabsteoretikeren Karl Poppers maksime: »Vi kan ikke bevise sandheden. Men vi kan bevise usandheden og dermed tilnærme os sandheden.« Alle forsøg på at bevise personen Muhammeds eksistens har været forgæves. Der findes ikke et eneste stik- og håndfast vidnesbyrd, der bekræfter den, ikke et eneste spor efter denne mand. Den såkaldte Klippemoské i Jerusalem fra slutningen af 600-tallet er ifølge muslimske myter bygget over det sted, hvor Muhammed red til himmels på en hest. Men der er i virkeligheden tale om en kristen helligdom – det viser hele dens ottekantede syrisk-byzantinske arkitektur, men også den 240 meter lange indskrift, der pryder dens indre.

Klippehelligdommen blev bygget af den kristne arabiske hersker Abd al-Malik på det sted, hvor den israelske kong Salomons tempel havde stået, og hvor Kristus forventedes at ville komme igen. Indskriften udtrykker derfor en kristen trosbekendelse. Først senere blev den kristne kirke omdannet til en muslimsk helligdom – og i allernyeste tid gjort til en moské.

Der er grund til at antage er islam er en arabisk efterrationalisering. Muhammeds navn forekommer kun 4 gange i koranen. Første gang i 3. kapitel, hvor det på engelsk hedder “Muhammed is nothing but a messenger; messengers have passed away before him” (3:144). Men inden armene ryger i vejret hedder det senere “the Messiah, the son of Mary, is nothing but a messenger; messengers have passed away before him” (5:75). Dette lægger mening til at man har fundet en mønt i Palæstina fra 640′erne viser en figur, der holder et kors, men har navnet Muhammed.

Den tidligste kilde til Muhammeds liv stammer fra Ibn Ishaq og er skrevet i 750, mere end 120 år efter Muhammeds død. Men Ishaq arbejde eksisterer ikke og vi har kun Ibn Hishams redaktion som er kommet til 60-70 år senere. Historierne om Muhammeds liv og levned (hadith) er blevet samlet op af kæder af vidner der har fortalt hinanden historierne (isnader). Hadith er således samlinger på baggrund af isnader der anses for troværdige. Problemet er at ingen holder vand under moderne metoder.

Ifølge islamisk lære er det kalif Uthman, der i 653 samler koranen i et standardværk og får alle andre versioner destrueret. Men mønter fra Kalif Muawiya (661-680) viser Muawiya med et kors samt en halvmåne. Og Muawoyas efterfølger Kalif Yazid (680-683) er også præget på mønter med et kors. På Klippemoskeen i Jerusalem slås det fast at Muhammed har er tjener for Gud og hans profet og at Messias, Jesus søn af Maria, er Guds eneste profet.

1 Kommentar »

  1. [...] henviste jeg her på Monokultur til et indlæg af Bent Jensen, hvor han kaldte på den samme videnskabelige tilgang til islam og [...]

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress