Klimamarch

Diverse — Drokles on September 23, 2014 at 11:29 pm

“FN drukner i kriser” hedder en artikel bag en betalingsmur på JP Premium. “Islamisk Stat, klimaændringerne, den dødsensfarlige ebolavirus, Ukraine, Irans atomprogram og fattigdom er blot nogle af emnerne på FN’s generalforsamling i denne uge”. Så nu må man altså prioritere.

Er det en krise at russerne tager lidt mere land? Ikke mere alvorlig end, hvad vi gør den til. Den er uæstetisk, javist, men vi har i Vesten allerede banet vejen med Kosovo affæren.

Ebola? Njah, hvor godt kan vi lukke grænserne? I den proces er FN jo modspilleren. Og vi kan i hvert fald ikke problematisere overbefolkning samtidig! Husk, at når Gud lukker en dør, åbner han et vindue.

Irans Atomprogram er et reelt problem, men vi trøster os med at det er Israel der står først for skud og så forekommer truslen mere som en mulighed. Måske derfor at Israelfordømmelse ikke bliver nævnt i denne omgang, men så er det jo godt at man altid har de Radikale og deres heroiske kamp for boykot og sanktioner mod den snart eneste stat i Mellemøsten der ikke er hensunket i vold og kaos.

Så tilbage står alle tiders store pseudoproblem, klimaet. Det koster ingen ting at sige der er noget galt med vejret, og hvis nogen mener der skal gøres noget er det ikke sværere end at pålægge produktionen nogle afgifter så den rykker til Kina i stedet. Det gør ingen reel forskel andet end at der bliver lidt flere bureaukrater og lidt færre arbejdere. Information forklarer om baggrunden for “People’s Climate March”

Efter de mørke og deprimerende decemberdage i Bella Center vendte mange FN-processen ryggen. De etablerede miljøorganisationer slikkede sårene og fokuserede på mere konkrete sager og kampagner, centrale skikkelser søgte helt bort fra den opslidende kamp, og mange af dem, der bidrog som aktivister eller gik med i de store klimademonstrationer, sagde: ’Det her er for hårdt, for surt og for udsigtsløst. Politikerne tror vi ikke længere på, nu må vi selv prøve at realisere løsningerne, selv skabe det bedre, bæredygtige liv’.

Ikke mindst Dan vi-har fem-år-til-at-redde-verden Jørgensen der nu er hensunket til mismod over danskernes spisevaner foran TV’et. Men den kreative inertis triumf er et minde blot og nu mobiliserer den kreative idioti nok engang masserne

Ud af dette voksede dagens mangfoldige, grænseoverskridende netværk af konkrete initiativer. Alle de fremadrettede projekter med at gøre byerne grønnere og mere klimavenlige, de lokale, økologiske fødevareproduktioner, eksperimenterne med bytte-, dele- og genbrugsøkonomier, de nye bofællesskaber med egen vedvarende energiforsyning, bestræbelserne på at formulere rammerne for en ny cirkulær økonomi etc.

Parallelt med disse eksperimenter i en bred, ny omstillingsbevægelse, er stærke kampagner mod klimaødelæggelsen vokset frem. Kampagnerne fra USA til Vendsyssel mod skifergas og ’fracking’, protesterne mod Keystone XL-rørledningen fra de canadiske tjæresandsforekomster, presset på pensionskasser og andre internationale investorer for at droppe fossile investeringer, kampagner mod olieudvinding i Arktis og mod nye kulkraftværker.

Og ud af dette brogede katalog af både skabende og protesterende initiativer synes nu at vokse en erkendelse af såvel nyt momentum for klimabevægelsen i bred forstand som af behovet for at påvirke det politiske niveau, hvor de overordnede rammer for udviklingen defineres.

I søndags gik så 400.000 mennesker på gaden verden over i protest mod alt muligt mere eller mindre klimarelateret. 100.000 i New York, med deltagelse af selveste Ban Ki-moon. Det venstredrejede Think Progress har samlet en billedserie, der ikke er i ond tro.

climatemarch-638x473

Det er desværre netop i forarbejdning af blandt andet vores mad at vi bruger energi, der får vores planet til at koge. Måske skulle man i stedet have skrevet ‘Don’t cook and keep cool!’

bydvijicqaa3osf

Det giver en særlig videnskabelig aura med sådan en hvid kittel, som foregik klimavidenskab i sterile laboratorier. Men hey, når man taler til fordomme… Som man kan se erklæres debatten ovre med en graf der viser en eksplosion af CO2 indholdet i atmosfæren samtidig med at alle bemærker ingen forskel. Det kan jeg skrive under på.

byexo3ziuaa5ohc

En vred 10-årig  med et underfundigt smil er bare svær at stå for. Men det er ikke blot de 10 årige der er fyldt med vrede kan The Committee For A Constructive Tomorrow supplere

232323232fp83232uqcshlukaxroqdfv85ot3734473347xroqdf2659-948256ot1lsi

Jamen dog, de bliver ikke mildere med alderen. Det lidt mere højredrejede Reason satte stemmer på billederne

Men det er ikke kun små piger og gamle damer, der er vrede og rasende, der er en nedgroet del af venstrefløjens sentiment, skriver Modkraft

I en fælles udtalelse, der blev offentliggjort den 16. september, protesterer den internationale bondebevægelse La Via Campesina, franske ATTAC, amerikanske Grassroots Global Justice Alliance og 330 andre græsrodsorganisationer rundt om i verden mod de store selskabers indtog i klimaforhandlingerne og de initiativer baseret på offentlig-private partnerskaber og markedsmekanismer, som er på dagsordenen i New York.

I en fælles udtalelse plæderer de for systemforandring og foreslår 10 konkrete indsatsområder for at undgå klimakaos, herunder bindende krav for at holde den globale opvarmning under 1,5 grader.

Ifølge Geneviève Azam, talsperson for ATTAC i Frankrig »er klimaforhandlingerne domineret af uansvarlige stater, forurenere og selskaber, der kun er optagede af deres egne interesser, hvad enten det er ny udvinding af fossile brændsler, nye CO2-markeder eller andre falske løsninger såsom industrielle agrobrændstoffer, som ødelægger skove, jordbund, vådområder, floder, mangrover og have«.

»Klimatopmødet i New York er stort opreklameret, men byder ikke på noget reelt, sammenhængende alternativ,« siger Carlos Marentes fra La Via Campesina. »Tværtimod fremmer det en række falske løsninger under etiketten ‘grøn økonomi’, f.eks. farlige teknovidenskabelige indgreb eller markedsmekanismer, der gør større skade end gavn.

The Committee For A Constructive Tomorrow (CFACT) brugte dagen på at håne demonstranterne ved at flyve et banner med ‘Ingen global opvarmning i 17 år‘ over byen.

cfact-ny-air-banner-no-global-warming-17-years-y1-628x353

Hard facts and science have been sadly missing from this week’s New York global warming extravaganza. CFACT flew a needed reminder over New York that attributing natural weather events to climate change is pure propaganda.  Temperature data assembled by NASA, NOAA, the Met Office and others shows no meaningful warming since the nineties and very little before that.
Global warming is mainly a construct of climate computer models and those models consistently call for warming which has not occurred. Take a look at this comparison between the temperatures computer models project, and real world temperature data.  As Dr. Roy Spencer of the University of Alabama at Huntsville who works with NASA’s temperature satellite program, wrote, climate campaigners, “miss the most important point: the climate models that governments base policy decisions on have failed miserably.”

Dagen efter indledte  Occupy Wall Street aktion “Flood Wall Street” i  et forsøg på at sikre lidt ’klima-retfærdighed’, skriver Modkraft

Op mod 3.000 mennesker demonstrerer mandag i finansdistriktet Wall Street i New York med et budsskab om at kapitalismen er den egentlige årsag til klimakrisen.

Demonstranterne ønskede, at skabe et ’menneskehav’ til at ’oversvømme’ området, har parolen #FloodWallStreet, og finder sted dagen inden FN-repræsentanter og politiske ledere fra hele verden mødes til topmøde i byen.

“I København deltog omkring 1.000 mennesker søndag i en støtte-demonstration på Nytorv indkaldt af Avaaz – mange klædt i grønt.”

1 Kommentar »

  1. Hvis de AGW-bekymrede mente det alvorligt, ville de alle for længst været gået ind for Kernekraft, det eneste probate middel til at få noget energi, der både er økonomisk fornuftigt, miljømæssigt forsvarligt og CO2 fri. At de ikke gør det, betyder at sagen for dem ikke har noget med miljø at gøre, men med politik. Som sædvanligt når venstrefløjen vil redde verden.

    Comment by Repsnørb — September 24, 2014 @ 9:25 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress