Løgnexpress om islam og reformation

islam — Drokles on March 13, 2008 at 6:24 am

Der findes nogle mennesker der meget gerne vil have symetri i verden. Kommunister og nazister er ifølge dem et fedt og på overfladen giver det jo også god mening i og med at de begge er totalitære og truer demokratiet. Men selv om det er lignende fænomer er de nu alligevel ikke helt ens. Men det bliver mere absurd når disse mennesker opstiller Hitzb ut Tahrir og Dansk Folkeparti, USA og Sovjet (kommunister og nazister og USA?), kristne og muslimske fundamentalister (hvorfor hører man aldrig om buddhistiske fundamentalister?), mullaher og ytrringfrihedsfundamentalister (alene ordet!) osv som spejlbilleder af hinanden. Det er simplificeringer så grove at de ofte er direkte løgn (Churchille og Hitler) men på den måde kan man i sit eget lille indre løse alle konflikter ved at sige at alle der har del er lige gode om det. Det er trygt, det er hurtigt og man behøver kun at være en idiot.

Disse mennesker projicerer af samme årsag deres egne værdier over i alt fremmed som om det var en banal spejling. ‘De vil jo også bare det bedste for deres børn‘ hører man dem ofte sige. Javist, men opfattelsen af det bedste er ganske betydende, hvorfor en palæstinensisk mor naturstridigt gejler sin teenagesøn op til at være selvmordsbomber, mens en dansk skubber på for at ynglet færdiggør sin uddannelse mens hun smører madpakker. Det bedste kan - alt efter kulturelt og religiøst udgangspunkt - være at producere goder på jorden, mens man er i live eller at give sit liv til Allah ved at myrde en masse jøder og vi vil jo alle bare det bedste for vores børn.

Folk med hang til projektioner og at ville se symmetri overalt er blandt denne verdens dummeste fordi de ikke forstår at de er dumme. Et sådan fjols anmelder således en bog om islam og demokrati skrevet af et andet fjols af lignende karakter. Hun åbner med nogle minder om en guide hun mødte i Egypten. Fra Metroxpress

»Kristne er ikke vantro. Jøder og kristne må vi som muslimer ikke dømme, kun Gud kan dømme mellem os på den yderste dag,« sagde han med en henvisning til det, jeg senere har fundet ud af var sura (kapitel) 22,17 i Koranen.

I løbet af den næste halve time fik jeg et helt andet indblik i islam end det, jeg kendte fra Danmark og vel som journalist også havde været med til at udbrede.

Hvis journalisten havde tænkt som journalist kunne hun passende undre sig over at guiden opererer med begrebet vantro. Og at når vantro ikke dækker de kristne derfor spørge om polyteister og ateister er vantro og hvad man i så fald må med dem?

Guiden, hvis navn jeg desværre aldrig fik, fortalte, hvor højt Muhammed havde sat kvinder, og hvor meget han havde forbedret deres stilling i det daværende samfund. Guiden talte varmt for, at der skulle ske meget mere på den front.

»Muhammed levede for 1.400 år siden. Hans ord gælder naturligvis stadig, men de må forstås i en anden sammenhæng, for vi lever i andre tider og med problemer, som Muhammed ikke kunne forudse,« sagde han.

Og forfatteren til den anmeldte bog Reza Aslan kører ud af samme tangent som vores journalist og egyptiske guide

»Muhammed ændrede mange forhold i sin samtid. Han forbedrede kvindernes stilling radikalt. Han ligestillede rige med fattige. Da han døde, opstod splittelsen, da forskellige retninger forsøgte at tolke islam, så det passede bedst med deres egne forestillinger. Men det demokratiske tankegods findes i islam,« siger Reza Aslan og understreger, at det ikke kan påføres udefra. Islam må opdyrke det indefra.

Dette lyder godt i vesterlændingens øre fordi det passer ind i vores tankegang. Mennesker er fejlbarlige og de handler efter bedste beskub ud fra forudsætningerne. Men at anskue Muhammed på den måde strider direkte mod islams grundlæggende dogme; at Muhammed er Allahs profet, slutstenen, det endelige sejl og som sådan det perfekte menneske der altid handler i overensstemmelse med Allahs endelige vilje. Koranen er i så fald et falsum og ikke Allahs uforfalskede ord, men skrevet af Muhammed, hvilket bliver meget penibelt, da Muhammed i så fald bogen igennem udgiver sig for Allah.

Ifølge Reza Aslan er islam midt i en blodig reformation. Islam har hele tiden været en foranderlig størrelse – i modsætning til hvad vi som regel bilder os ind i Europa – og traditionalister brydes med både ekstreme liberalister, feministiske tolkninger af islam og de islamistiske terrorister, som ikke respekterer præsteskabet, men vil få verden til at underkaste sig islam af frygt.

Det sidste er i øvrigt i direkte modstrid med Koranen, som udtrykkeligt forbyder tvang i religionsspørgsmål og i modsætning til kristendom ikke har noget budskab om at udbrede troen til andre folkeslag.

Det sidste er en sandhed med modifikationer. Først og fremmest er der dødsstraf for frafald, for det andet skal bogens folk betale ekstra skatter og acceptere islams overhøjhed for ikke at blive udslettet og for det tredie skal vantro udslettes, men de kan benådes hvis de underkaster sig islam.

At tolke udviklingen i den muslimske verden som en reformation er noget upræcis, men alligevel interessant. Reformationen i den kristne verden, var et opgør med en systematisk fejltolkning af Biblen og en dyrkelse af selve Kirken. Reformatorerne gik tilbage til kilderne og fratog det etablerede kleresi deres monopol på udlægningen af den hellige tekst. Hvad man ofte beskriver som islamister gør i den forstand det samme; fratager ullemaen (de lærde) deres monopol på troens lære og går tilbage til kilderne. Indtil nu savner vi jo stadig en apologetisk islamekspert eller moderat imam at fange en islamistisk terrorist i at fejlcitere eller overfortolke. Fra dem får man kun at vide at man kan forstå teksten på mange måder.

»Udviklingen har mange lighedspunkter med den kristne reformation. Og den bliver ikke mindre blodig,« siger Reza Aslan.

Reformationen har taget fart, efter at kolonitiden ophørte i Mellemøsten for cirka 50 år siden, forklarer han. Med den er der kommet en ny interesse for islam.

Samtidig har store dele af befolkningen lært at læse og insisterer nu på at tolke koranen på deres egen måde uden om de skriftlærde eller traditionelle magtstrukturer. Det gælder ikke mindst de muslimske kvindebevægelser, som der findes flere af inden for islam, selv om vi ikke hører meget til dem i Vesten. De kæmper for en mere kønsneutral tolkning af Koranen. Den muslimske kvindebevægelse fastslår, at det er muslimske mænd, ikke islam, der undertrykker kvindernes rettigheder.
»De peger på, at Muhammed selv løftede kvindernes status, at han offentligt lod sig irettesætte af sine hustruer, at kvinder bad og kæmpede ved siden af mændene i Muhammeds by Medina, og at kvinder ved flere lejligheder var åndelige og politiske og – i mindst ét tilfælde – militære ledere. Da Muhammed døde, rullede hans ef-terfølgere nogle af hans reformer tilbage,« forklarer Reza Aslan.

Men nu er der en hel generation af muslimske feminister, der arbejder på at føre islam tilbage til, hvad de ser som den sande lære. En af de stærkeste kvindebevægelser inden for islam findes i øvrigt i Iran.
Over for tilhængerne af en fleksibel udgave af islam baseret på lighed står de ekstremistiske fundamentalister, som i øvrigt heller ikke anerkender præsteskabets magt. Ekstremisterne drømmer om at indføre et muslimsk verdensherredømme, om nødvendigt med vold og terror.
Reza Aslan mener, at den islamiske reformation uvæ-gerligt vil ende i en udgave, der tilpasser sig et moderne samfund med humanistiske, demokratiske værdier. Men han advarer også om, at den udvikling vil blive forsinket, så længe dele af Vesten insisterer på at se islam som en fjende.

Det er så langt fra første gang, at der har været kamp om det endelige budskab. Især apologeter som Jørgen Bæk Simonsen lægger stor vægt på de mange forsøg på at reformere islam i en mindre grusom retning. Det udlægger han som en mangfoldighed men selvom man kan finde eksempler på gode emirer hist og her i historien og sekteriske retninger med gode takter har alle disse forsøg på at ændre islam slået fejl. Den simple grund er at der ikke er grundlag for andre læsninger af Allahs endelige, ufejlbarlige, til alle tider gældene budskab.

Selv om analogien til den kristne reformation er interessant er der også et par forskelle. Hvor Aslan drømmer om at den islamiske reformation vil tilpasse sig den moderne verden så var den kristne reformation en væsentlig forudsætning for skabelsen af den moderne verden. Det vil sige at den kristne reformation blev fremtvunget af en indre modsigelse i Kirkens stigende pervertering af troen. Den moderne verden med sekularisering og kapitalisme og fokus på det levede liv og den deraf følgende produktion er konsekvenser af den forudsætning som Jesu lære lagde op til, om han ville eller ej (jeg er altså ateist, selv om det nogen gange kan være svært at tro).

Den del af den islamisk reformation, som Aslan ser det, der handler om feministiske grupper der søger ligestilling, tager vestlige idealer og forbilleder og prøver at projicere dem ind i islam. So ein ding must wir auch haben. Men dette er at gøre vold mod religionen da man forudsætter den moderne verden for læsningen af Allahs bud, fremfor at forudsætte Allahs bud for indretningen af livet og samfundet, som jo var vestens reformation.

Mere tro mod bogstavet og den rette tro er derfor de aggresive unge mænd med deres trotyl-undertøj og i kampen mellem feminister og en tilsyneladende uendelig produktion af selvmordsbombere er det lidt svært at tage Aslans optimisme alvorligt. Osama Bin Laden er det mest kendte eksempel på en lægmand der selv læser Koranen og sjovt nok klynger mange andre eksperter sig til at han ikke er en del af Ulemaen. Men Aslans forudsætning holder jo som sagt heldigvis ikke.

Da feministerne og des lige grundlæggende henter deres drøm i Vesten og ikke i Koranen er opgøret i den muslimske verden derfor ikke et opgør mellem gammeldags islamisk dogmatik overfor en sprudlende nylæsning af reformatoren Muhammed. Istedet er det en kamp mellem det moderne og vestlige på den ene side og selve islam på den anden side. Hvem gider at være muslim når man på TV kan se hvordan andre har det? Den muslimske verden kæmper for sit liv og i den kamp er der ingen øvre grænse for myrderier på trosfæller.

Reza Aslan peger på, at den islamistiske terror kun i mindre omfang rammer vesterlændinge. Dens primære mål er, hvad islamisterne opfatter som ‘slapperne’ blandt muslimerne. De bliver til gengæld ramt dobbelt: som direkte ofre for bombningerne og som følge af de reaktioner, vi i Vesten sætter i værk for at undgå terroren. Reaktionerne mistænkeliggør alle muslimer, og det vil uvægerligt gøre det lettere for al-Qaeda og andre terrororganisationer at udbrede deres budskab om, at muslimer må slå igen mod uretfærdighederne.

Man som god muslim må Aslan jo bebrejde Vesten for et eller andet.

Islam har før vist sig som en fredelig og tolerant tro. Men særligt i Europa har vi fasttømrede – og fjendtlige – forestillinger om islam, som overser, at islam, ligesom kristendommen, er en meget forskellig størrelse, alt efter hvem der udlægger teksten. Og at religionen, igen ligesom kristendommen, har været igennem mange udviklinger og stadig er det, ligesom islam som andre religioner bliver brugt i diverse magtkampe.

Det måtte man jo forvente.

3 Kommentarer »

  1. “‘De vil jo også bare det bedste for deres børn‘ hører man dem ofte sige. Javist, men opfattelsen af det bedste er ganske betydende, hvorfor en palæstinensisk mor naturstridigt gejler sin teenagesøn op til at være selvmordsbomber, mens en dansk skubber på for at ynglet færdiggør sin uddannelse mens hun smører madpakker.”

    Ja, men locó’erne på Gaza-striben er altså heldigvis ikke repræsentative for ALLE muslimer, hverken i diasporaerne eller Mellemøsten. Mon ikke det kunne være muligt at finde mere end en enkelt muslimsk mor et eller andet sted, som også smøre madpakke til sine børn, og sender dem afsted til en uddannelse af en slags?

    VH
    Jacob

    Comment by Jacob A — March 13, 2008 @ 6:11 pm
  2. Jovist Jacob, men eksemplet er sat så hårdt op for at illustrere en vis tomhed i den slags udtalelser. Hvad vil det nemlig sige at ville det bedste? Hvis du er orienteret mod at behage en eller anden gud er den guds bud jo afgørende. Derfor er det et stående argument for mig og hele denne blog at kultur og tro er meget afgørende for hvorledes mennesker handler.

    Moderen der sender sin dreng afsted i krig kan nemlig være lige så normal som hvem som helst. Derfor skal man ikke tro at hun er særligt sindsyg eller usympatisk. Hun handler efter bedste evne inden for den logik hun er opdraget (eller socialiseret eller konstrueret eller…) til at se verden igennem.

    Nogen gange kan jeg godt virke som om jeg er meget afvisende overfor andre mennesker, men det er en kulturkamp og en værdikamp jeg forsøger at forholde mig til. De etiske retningslinier får mennekser til at handle ganske forskelligt og derfor holder jeg mig denne etik og den forudsætninger for øje. Arabere er ikke dumme svin, men islam….uha, uha.

    Comment by Drokles — March 14, 2008 @ 12:46 am
  3. Fair nok, hvis bare vi er enige om, at det altså ikke er alle muslimer, der kun tænker på hellig krig og martyrdød.

    VH
    Jacob

    Comment by Jacob A — March 14, 2008 @ 2:16 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress