Ellemann i frit fald

Diverse — Drokles on March 1, 2008 at 8:29 am

Ellemann Jensen holder stædigt ved sine holdninger der tenderer fascisme. Fra Berlingske Tidende:

»Vi begrænser ytringsfriheden andre steder, når vi så voldsomt mener, at vi skal demonstrere vores ytringsfrihed, som på ingen måde er truet herhjemme. Ytringsfriheden begrænses de steder, hvor der ellers er brug for at få den udvidet, og man risikerer at styrke de forkerte ved at insistere på at fornærme andre med den ret, vi har,«

Man fremmer altså bedst ytringsfriheden ved ikke at bruge den, må man forstå. Måske har Ellemann ret i at ytringsfriheden bedst fremmes ved at lempe tilbagestående og angste kulturer langsomt og smertefrit ind i den vestlige civilisations velsignelser ved ikke umiddelbart at præsentere dem for ubehageligheder i form af kænkede følelser.Måske tager Ellemann fejl da den historiske udvikling ikke lader sig sætte på formel. Uforudsete begivenheder ændrer konstant præmisserne for udviklingen.

Derudover er ytringsfriheden knyttet til en bestemt opfattelse af mennesket som et tænkende individ med ukrænkelig værdi, hvilket er et kerneproblem i Ellemanns analyse. i en global sammenhæng, hvor der netop ikke den samme opfattelse af menneskets placering i universet. Det er grundlæggende et postulat, der istedet for at skulle stå distancen gennem debat mod andre postulater til et eventuelt koncensus vinder frem, om ikke andet så blot for en tid, som ophæves til endegyldig sandhed. Ellemanns postulat er ikke båret af andet end hans egen overbevisning, der som al anden religiøsitet ikke er et argument

Problemet for Ellemann Jensen og hans svindende skare af intellektuelle fallitboer er at de ikke forholder sig til den virkelige verden, de sikre præmisser der danner vores vilkår, men istedet forholder sig til relative analyser. Det vil sige at man ikke forholder sig til hvad der for os alle er en fælles præmis, såsom ytringsfrihed, forholder sig til et kompleks af konsekvensanalyser, hvad vil der ske hvis jeg siger min mening, der i grunden er ideologisk båret. Om Ellemann har ret i at ytringsfriheden tager skade, skal jeg ikke gøre mig klog på, men det farlige er at ophæve en sådan påstand til en bærende sandhed.

Ytringsfriheden har ikke andet formål end at være en konsekvens af vores kultur, vores måde at opfatte mennesket. Det er en ret men har fordi man er menneske og intet menneske er mere værd end andre mennesker, hvorfor ingens mening er mere værd end andres. Hvad der så måtte komme af komplikationer af den logik når alle vrøvlehovederne forudsætningsløst blander sig allehånde debatter er det kors vi bare må bære, det er præmissen. Den enestående følgevirkning af ytringsfriheden er samfundets evne til at identificere og analysere alle problemer vi kollektivt magter og at sikre sammenhæng mellem stat og samfund. Ytringsfriheden bæres ganske vist af en tro på at det er for det bedste, men netop fordi den tro er den logiske konsekvens af , men det er ikke formålet.

Fascismen er kendetegnet ved at lade sig lede af ideer om objektive og sande formål, hvor alt andet må underordne sig. Hensigten helliger midlet og det er i denne optik at man skal se de grumme perspektiver af Ellemanns logik.

Det demokratiske samfund kræver at du er bevidst om hvad der er lovligt og hvad der er forbudt og lettest bliver det at orientere sig hvis loven korresponderer med din moral (hvorfor monokulturelle samfund er bedre egnet til demokrati). Urimeligt og umuligt vil det derimod være hvis ens frihedsrettigheder var afgjort af ens indsigt i verdens tilstand.

Er det i Ellemanns optik tilladt at advare om en økonomisk nedtur, hvis der er fare for at denne advarsler kan have negativ indflydelse på investeringer? Må man kritisere despotier, hvis der er fare for at de lukker sig om sig selv? Var det derfor rigtigt af Churchill at advare mod Hitler og senere Jerntæppet, for Heinesen at advare om afgrundens rand, for Huntinton at diagnosticere kulturkløfters betydning? Hvor stor en global socioøkonomisk, politisk og kulturel indsigt skal man have og i hvor høj grad skal ens analyse efterfølgende korrespondere med Ellemanns før man må sige sin mening?

2 Kommentarer »

  1. Utroligt at jeg nogensinde har stemt på den mand.

    Comment by AN — March 1, 2008 @ 2:47 pm
  2. Jamen, det er da heller ikke så mange mennesker, der ikke må sige, hvad de mener om islam. Det er bare tegnere. Og aviser. Og journalister. Og bloggere. Og forfattere. Og kunstnere. Og politikere. Og…

    Comment by Universalgeni — March 1, 2008 @ 4:37 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress