Muhammedkrisen revisited 2

Diverse, Multikultur, islam — Sobieski on February 29, 2008 at 2:17 pm

I denne muhammedføljeton er vi i den situation, at det nuværende muhammedtegningsforløb ganske tæt følger det daværende forløb dengang i 2005, idet situationen og de politiske og principielle positioner der indtages nu, baserer sig på samme præmisser som før. Deraf titlen på føljetonen: ”Muhammedkrisen revisited”. Logisk må det deraf følge at den position eller holdning til den nuværende krise, kald den bare part II, må være identisk med den man indtog i efteråret 2005 og frem. Eneste undtagelse er hvis man som følge af et erkendelsesskred er nået til en anden holdning. Det er netop her at især én vis chefredaktør mangler at gøre rede for sin slingrekurs i denne sag.

Nu er det imidlertid sådan at ikke alle positioner er lige gode. Og med det mener jeg, at de ikke alle lader sig forsvare lige let ud fra et moralsk og logisk udgangspunkt. Tag eksempelvis dette læserbrev fra Weekendavisen 22. februar 2008:

Det er ikke nemt at være muslim i Danmark, og slet ikke af 2. generation, da denne gruppe befinder sig i et vadested imellem deres forældres kultur og den danske. I ytringsfrihedens navn bliver deres profet forhånet og dette endog to gange inden for godt et år.
Jeg har tænkt en del over, hvorfor en debat omkring tegnere, der ikke turde lave illustrationer i en bog om Koranen, skulle sættes i gang med grove satiriske tegninger af profeten Muhammed, og har ikke kunnet komme til anden konklusion end følgende:
Danskere, der er tolerante over for islam, ville enten trække på skuldrene med ordene »Det vidste jeg godt« eller med indsigt konkludere, at resultatet ville blive voldsomme protester fra muslimer verden over, idet international terror næsten udelukkende udøves og finansieres af muslimer med tilknytning til wahabismen - en lille og blot 150-200 år gammel trosretning inden for islam, som oven i købet er ilde set hos det store flertal af muslimer.

Det skorter ikke på faktuelle fejl i læserbrevet: Hverken Hamas, Fatah, Hezb’allah, Syrien eller præstestyret i Iran bekender sig til wahabismen.

Danskere, der er intolerante over for islam, ville oplagt ud fra de voldsomme protester sige »Hvad sagde jeg!« og fuldstændig forbigå den terrorisme, som udøves af fundamentalistiske kristne, der fx i USA dræber personale på landets abortklinikker, og terror fra fundamentalistiske jøder i Israel, der fx i Al-Aqsa moskéen i Jerusalem skyder med automatvåben imod muslimske palæstinensere.
At det var Jyllandsposten, der offentliggjorde tegningerne efter at have afvist forholdsvist godmodige tegninger af Jesu opstandelse i forskellige variationer med begrundelsen, at deres læsere ikke ville bryde sig om det (dette påviste Politiken efterfølgende), gør det sandsynligt, at årsagen til offentliggørelsen af fx en tegning af Muhammed med en bombe i turbanen ikke var andet end avisens forsøg på at tækkes sine intolerante læsere. I den forbindelse var det pinligt at høre Jyllandspostens kulturredaktør efterfølgende begrunde sin påståede etniske tolerance med, at han var russisk gift. Russere tilhører et af de mest antimuslimske folkeslag bl.a. på grund af konflikten i det muslimske Tjetjenien.
Hvis man derudover er så uheldig som muslim at være dansk statsborger, må man lide den tort at have et pas med et billede af Jesus på korset - et forhold, der er fuldstændigt ubegribeligt i en påstået sekulær stat.

Ja, og der er også et kors på Dannebrog, og bliver man slået til ridder er det også med kors involveret. Det er jo lige netop derfor at vi kan kalde os sekulære, idet disse symboler ikke pålægger borgerne nogle bestemte politiske retningslinier. Det religiøse er skilt fra det verdslige, og det er derfor at man ikke behøver føle sig utilpas ved at træde ind i et rum med f.eks. buddhistiske symboler.

Nuvel, selv om man accepterer, at pressen offentliggjorde tegningerne for at hævde den lovfæstede ytringsfrihed, vedbliver offentliggørelsen for 2. gang af de samme tegninger med at være fuldstændig uforståelig. Det kan ikke længere være ytringsfriheden, man vil hævde, idet tegningerne jo har været offentliggjort i adskillige medier verden over. Begrundelsen om, at man ville støtte den på livet truede tegner, forekommer absurd, idet den fornyede opmærksomhed selvfølgelig vil gøre livet endnu sværere for vedkommende og hans familie.
For mig forekommer det ret oplagt, at den fornyede offentliggørelse af tegningerne vidner om en tandløs dansk presse, der ikke formår at opfylde sin rolle som den fjerde statsmagt, men har fundet en historie, som dels skal skjule dette forhold over for befolkningen, dels skal lindre pressens dårlige samvittighed over det.

Nej min kære, grunden til at pressen (næsten) samlet har erklæret sig på ytringsfrihedens side i denne sag, er ikke for at hævde den lovfæstede ytringsfrihed, men for at beskytte retten til at ytre sig inden for straffelovens rammer, da denne er truet symboliseret i Kurt Vestergaards person. Sagen er ikke længere en personsag, og det har det aldrig været, men en sag for samfundet. Derfor må vi stå sammen, for ellers er der ikke længere noget at stå sammen om.

Referencen til abortmodstandere og fundamentalistiske kristne gider jeg ikke længere kommentere.

3 Kommentarer »

  1. [T]error fra fundamentalistiske jøder i Israel, der fx i Al-Aqsa moskéen i Jerusalem skyder med automatvåben imod muslimske palæstinensere.

    Skribenten hentyder her til Baruch Goldstein, som var åbentlyst sindsyg og handlede på egen hånd. Han var ikke medlem af en organiseret terrorgruppe så som Hamas eller Islimisk Jihad. Goldstein blev i øvrigt tævet ihjel af de overlevende palæstinensere.

    En skæbne som trods alt ikke blev delt af visse herboende tunesere.

    Mere på BBC

    Comment by Mikael — March 2, 2008 @ 4:23 pm
  2. Forresten, måske skulle man minde den gode skribent om, at det tragiske angreb i al-Aqsa moskéen fandt sted i 1994, altså for 14 år siden.
    Det seneste vanvid fra muslimske terrorister fandt sted så sent som i dag, med mindst 40 døde i Pakistan.

    Alle ofre var muslimer.

    Comment by Mikael — March 2, 2008 @ 4:35 pm
  3. Ja, det er desværre sådan at venstrefløjen har et arsenal af klichéer at trække på, Goldstein episoden er en af de mere interessante, men af grunde de ikke har tiltænkt. Som du selv gør opmærksom på, så fortaber deres referencer sig langsomt ud i den historiske tåge.

    Comment by Sobieski — March 2, 2008 @ 5:14 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress