Lægeforeningen på asylindustrielt arbejde

I lægeløftet hedder det

Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser.

Bemærk, at samfundet kommer før medmennesker. Men Lægeforeningens Etiske Udvalg vil fratage den enkelte læge deres bedste skøn for at anvende sine kundskaber med flid og omhu til samfundets bedste til fordel for Lægeforeningens eget asylideologiske diktat kan man nu læse i Information

Det er i strid med Lægeforeningens etiske regler, hvis læger medvirker til politiets tvangsudsendelser af afviste asylansøgere. Det er budskabet i en vejledning fra Lægeforeningen, som offentliggøres i dag.

»Lægeforeningen ønsker at tilkendegive, at lægers opgaver er at yde lægehjælp, hvor lægehjælp er nødvendig. Lægers opgave er ikke at medvirke til eller legitimere myndighedsudøvelse,« fremgår det af vejledningen.

Derfor har Lægeforeningens Etiske Udvalg og foreningens bestyrelse i enighed nu besluttet at »anbefale læger ikke at medvirke ved transport af afviste asylansøgere«, fordi, som Lise Møller, formand for foreningens Etiske Udvalg siger, »det er i strid med Lægeforeningens etiske regler, som bl.a. understreger, at lægen skal værne om tilliden mellem læge og patient«.

– Er det så en ordre til lægerne?

»Vi kan ikke beordre noget. Vi anbefaler, men det kan sidestilles med et regelsæt. Så min forventning er naturligvis, at lægerne retter sig efter det, for der har været fuld opbakning hele vejen rundt,« siger Lise Møller.

Ifølge Lægeforeningens vejledning kan læger »som medfølgende ved udsendelser af syge asylansøgere eller ansøgere, der udvises under tvang, få en problematisk og uklar rolle, hvor lægen af den udviste kan blive opfattet som myndighedsudøver, hvilket kan svække tilliden til lægen og lægestanden generelt«.

Det er sikkert også nyt for de flest at læger ikke må medvirke til eller legitimere autoritetsudøvelse. Overlæge ved Psykiatrisk Center København Henrik Day Poulsen skriver da også ganske klart

Læger medvirker i andre sammenhænge også som assistenter for myndighederne. Retsmedicinere foretager personundersøgelser af sigtede gerningsmænd. Her kan den mulige gerningsmand altså blive underkastet en lægeundersøgelse inkluderende de mere intime dele, for senere at blive fundet uskyldig. I retspsykiatrien foretager vi mentalundersøgelser uden tavshedspligt. Også her kan den sigtede senere vise sig at være uskyldig. Læger foretager også på politiets foranledning blodprøver af bilister, hvor man mistænker spirituskørsel. Lægegerningen involverer altså nogle gange aspekter, hvor man må handle mod patientens vilje. Hele området vedrørende anvendelse af tvang i psykiatrien er jo et tydeligt eksempel på, hvor vigtigt det er, at lægen accepterer, at tvang nogle gange er nødvendig. Skal læger så også nægte at tvangsbehandle eller tvangsindlægge folk?

Måske ser Lægeforeningen blot store perspektiver i de mange sygdomme der truer med at vandre over grænserne.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress