En fremtid for skifergas

Frederikshavn byråd har givet tilladelse til prøveboringer af skiffergas. Og det er man ikke glade for på venstrefløjen, hvor Modkraft argumenterede således

Et af hovedproblemerne ved udvindingen af skifergas er, at der i udvindingsprocessen er et udslip af metan til atmosfæren på mellem 3-7 %.

Metan er 20-30 gange mere potent end CO2 i forhold til den globale opvarmning.

Den nyeste rapport fra IPCC, FN’s klimapanel, har netop slået fast, at metangasser er endnu værre end først antaget.

Derudover viser erfaringerne fra andre lande, at udvindingen af skifergas kan føre til forurening af grundvand, ødelæggelse af miljø og lokalsamfund, og at udvinding af skifergas desuden fjerner fokus fra den nødvendige omstilling fra fossiler til vedvarende energiformer.

Udvinding af skifergas kræver ekstreme mængder af ferskvand, kemikalier, og vil desuden generere en massiv lastbilstrafik.

Ved kommerciel udvinding af skifergas vil der være brug for højt specialiseret arbejdskraft, der sandsynligvis vil komme fra Frankrig, derudover skal der bruges et antal lastbilchauffører.

Om den arbejdskraft vil blive hentet lokalt, er et åbent spørgsmål.

Da den globale temperatur ikke er steget de seneste 17 år kan man glemme hele klimaargumentet og i stedet bekymre sig om nærmiljøet. Faktisk er skiffergas bedre for CO2 regnskabet end de grønne løsninger argumenterer Lomborg i Forbes

Compare this to the fact that all the wind turbines and solar panels in the world reduce CO? emissions, at a maximum, by 275 Mt. In other words, the US shale gas revolution has by itself reduced global emissions more than all the well-intentioned solar and wind in the world.

Men der er også gode grunde til at udvinde skiffergas - også selv om det vil betyde fracking

According to the International Energy Agency (IEA), Europe gets just 1.3 percent of its energy from renewables like solar and wind, whereas it gets about 75 percent from fossil fuels and most of the remainder from nuclear. Even an extremely optimistic scenario from the IEA suggests that by 2035, Europe will only be able to generate 8 percent of its energy from these renewables. Focusing on them is simply populism without realism.

Moreover, subsidizing ever more green energy is becoming unaffordable. Spain is already paying more in subsidies to wind and solar than they spend on their higher education, making a dramatic increase exceedingly unlikely. But perhaps the best illustration comes from Germany, the EU’s largest economy with the biggest focus on renewables.

Last year alone, German consumers subsidized renewable energies to the tune of $27 billion, contributing to an inflation-adjusted 80 percent rise in household electricity prices since 2000. Yet the intermittency of renewables has increased the country’s reliance on fossil fuels since the nuclear phase-out of 2011. As Spiegel pointed out: “Consumer advocates and aid organizations say the breaking point has already been reached. Today, more than 300,000 households a year are seeing their power shut off because of unpaid bills.” Economic models for Europe show that the current climate policies will cost an excruciating $280 billion annually.

Og det gider ingen i længden påstår finansmanden Per Wimmer i Information. Han advarer om at statsstøtte til den grønne energisektor har skabt en boble der vil briste når de politiske vinde skifter

»Jeg tror ikke på, at den politiske eller folkelige opbakning er der for evigt. Jeg tror stadig, at folk gerne vil have grøn energi, det vil jeg også gerne, men der er en meget bedre måde at gøre det på, hvor vi får mere smæk for skillingen.«

Når opbakningen forsvinder, så vil boblen briste. For hvis støtten fjernes fra en række af de vedvarende energiformer, for eksempel vindenergi i Danmark, så vil projekterne ikke længere være rentable.

Og så står man med en masse projekter, der økonomisk er kollapstruede. Og er projekterne ikke rentable, men må lukkes ned, så står man også uden grønne energikilder, fordi man ikke satsede på de kommercielt rentable projekter.

– Forudsætningen for, at boblen brister, er, at der kommer et oprør mod støtten. Hvordan kan du vide, at det kommer?

»På et eller andet tidspunkt er der en, der siger, at nu gider jeg ikke tage hånden i lommen mere,« siger Per Wimmer.

Men der er et andet og endnu vigtigere argument for skiffergas og andre realistiske energiformer, nemlig forsyningssikkerhed. Den grønne bølge er både urentabel og utilstrækkelig og vi har i Vesten for længe forladt os på ondsindede og fjendtlige magter til at forsyne os med energi, noget som de til stadighed bruger til afpresning. For at fastholde Vesten som marked og indflydelsesfære har Rusland og Opec landene en interesse i at støtte de organisationer, der vil bremse fremskridtet

Så vi kan lade den tidligere KGB agent Yuri Bezmenov forklare hvorledes man benytter sig af frie samfunds nyttige idioter og forrædere

1 Kommentar »

  1. ??????????????????|????????????????????????????????????????????????????????????????? ?????Web??????2????????????????????????

    Comment by ???? ?? — November 9, 2014 @ 11:53 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress