Tvivl om moske

Diverse — Drokles on June 18, 2014 at 6:03 pm

Pludselig skulle Anna Mee Allerslev til et møde der var vigtigere end åbningen af Københavns stormoske. Ja, der blev stille som virkeligheden som en overraskelse havde materialiseret sig ud af det gode tolerante og mangfoldige menneskesyn - og så blev det kompliceret. En talsmand for den muslimske forening (betyder det noget hvilken en?) bag moskeen har kaldt homoseksuelle for syge og det har vagt forargelse og givet de gode et figenblad for ikke at deltage i den misere de selv har skubbet på.

Og det går selvfølgelig ikke at en talsmand for det andet store projekt, multikulturen, afslører det selvmodsigende ved at fejre fejre sin egen tolerance ved at omfavne og styrke intolerancen.

Homoseksualitet er, hvad der definerer Europa blandt disse gode mennesker. Det er skellet til Rusland og vi fejrer det med parader og melodi gran prix. Det er meget mere interessant at man fejrer homoseksuelle end, tjah kvinder. Den anden halvdel af menneskeheden - i hvert fald i de lande der ikke sorterer dem fra før og efter fødslen. Kønsadskillelse i moskeen er derfor blot kolorit og formummelsen af hele kvindekønnet blot bidrag til, hvad Ekstrabladet kaldte “en spraglet bydel”.

Det bliver spændende hvornår man så ofrer de homoseksuelle på tolerancens alter, som man har ofret alt andet. De udgør ingen større vælgerskare og er historisk blot et modefænomen som dyrket gruppe. Og de lader sig let fortrænge fra det offentlige rum, lettere end de muslimske kvinder, der skiller sig ud ved ved deres uniforms af-menneskeliggørelse.

For sådan må det i sidste end gå, hvis ægteskabet med islam skal holde i den multikulturelle tolerance. Islam opdeler ikke blot alt i rent og beskidt, men alle! Alle er enten rene eller beskidte. Enten er man Allahs slave eller også er man slave af Allahs slaver eller også er man død. Der findes kun den rene fortolkning af Allahs rene ord til alle tider. Hvis man kan løsrive sig fra kampene i Brasilien så er det, hvad kampene i Syrien-Irak handler om - igen. Og som altid.

Allah er et arabisk ord for Gud og det havde nogle danske præster bidt mørke i og ryddet kalenderen. De ville gerne møde op og byde deres kommende overhøjhed velkommen, for det er vigtigere at en gud taler, end hvilken gud det er og hvad han siger. Her fra en lignende situation ved Vatikanet (og det er ikke en baggårdsimam, der taler ved sådanne lejligheder). Imamen konstaterer blot hvad der står skrevet, som ISIS, Boku Haram, Taleban, Alqaida, Al-Kebab, Broderskabet, Saudiarabien…. praktiserer som de har magt til.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress