Hjælp søges
Hvis der overhovedet er nogen der læser denne blog, må de meget
gerne hjælpe med at forklare meningen med denne her fra JP:
I en ny rapport om jihadister i Danmark fremgår det, at Århus har spillet en fremtrædende rolle for næsten halvdelen af alle de kendte jihadister. Især i 1990erne var byen centrum i netværket.
Århus har gennem de seneste 15 år haft en tendens til at tiltrække jihadister såkaldt hellige krigere, der er parat til at slå ihjel for deres religion.
I en rapport om jihadister i Danmark, Jihad in Denmark, skrevet af terrorforsker Michael Taarnby, Dansk Institut for Internationale Studier, fremgår det, at næsten halvdelen af de kendte jihadister i Danmark har haft base i Århus eller er blevet radikaliseret i Århus.
GuantanamofangenBlandt de mere kendte er den danske Guantanamofange, Slimane Hadj Abderrahmane.
Det seneste skud på stammen er den danske statsborger med palæstinensisk baggrund, Iyad al-Achwah, som i Israel blev dømt for at have arbejdet for den shiamuslimske organisation Hizbollah.
Michael Taarnby kan ikke umiddelbart svare på, hvorfor det lige har været Århus, som har været det centrale mødested for disse jihadister.
»Mange slår sig ned i Århus, fordi de kender nogle her i forvejen, men det er nok også lidt tilfældigheder,« siger han.
Dog er der ingen tvivl om, at moskéen på Grimhøjvej har spillet en central rolle i mange af sagerne som det sted, hvor jihadisterne har mødt hinanden, og moskeen har haft et ry som et sted, hvor der blev prædiket en mere radikal form for islam end i andre moskéer i området.
Et bevidst valg»Den moske har klart skilt sig ud, og det er tydeligt, at det er en moské, som folk bevidst har valgt, fordi de følte sig tiltrukket af det religiøse budskab,« siger Michael Taarnby.
Han advarer dog mod at tro, at tilfældene af jihadister i Århus giver anledning til at kalde byen en terrorrede.
»Det har den aldrig været, og det tror jeg heller ikke, at den bliver. Det er klart, at den lille kerne af jihadister fra det radikale miljø i Jylland har valgt at mødes i Århus, men det er få mennesker, vi taler om,« siger Michael Taarnby.
Han mener også, at der er tegn på, at der er grænser for, hvad det øvrige muslimske miljø vil finde sig i at høre på.
Så langt, så godt. Det i sig selv er jo ganske foruroligende, men jeg vil springe den sædvanlige blogger-retorik over, fordi der sluttes med dette her:
»Her er der eksemplet med shaykh Raed Hlayhel, der netop er rejst. Han blev marginaliseret på grund af sin retorik. Da han kritiserede den lokale støtte til Hizbollah, som mange betragter som en frihedsbevægelse, fik de nok. Det var ikke det budskab, folk var kommet for at høre. Det tyder på, at der er grænser for, hvor radikale budskaber, man vil høre på,« siger Michael Taarnby.
Menes det som noget positivt, at Hizbollah anses som en frihedsbevægelse? Hvis det er moderat, hvad er så? Der er altså nogen, der er yderligtgående i forhold til en terrorbevægelse?
0 Kommentarer »
Ingen kommentarer endnu.
RSS feed for comments on this post. TrackBack URI