Dummeavisen 180 Grader

Pressen — Drokles on February 5, 2008 at 12:04 pm

Avisen 180 Grader har den fordel at den præsenterer en alternativ dagsorden og derfor tør stille de logiske spørgsmål andre holder sig for pæne til. Når det er sagt må man desværre konstatere at niveauet er utroligt lavt og var det ikke for dens omfang ville man regne den for en halvunderlødig liberalistisk blog og ikke en netavis.

Konfronteret med Søren Pinds klare tale om hvor tids største udfordring fejler 180 Grader med en barnagtig leder. Således starter 180 Grader sit angreb

 Åh, hvor det det dog hyleskægt, når Venstres Søren Pind på sin blog kræver assimilering af indvandrere! Hvornår mon han vil assimilere sig selv i Danmark anno 2008?!? Søren Pind er jo kulturelt fuldstændig afmarcheret i forhold til normaldanskeren. Det ses til overflod i selvsamme blogindlæg, hvor han også besværer sig over, at han ikke kan høre pigekor i radioen længere, skælder ud på den for næsten alle andre danskere hellige velfærdsstat og begræder, at hans landsmænd ikke er stolte over “dansk industrihistorie” … Helt ærlig, så meget særling kan man ikke være og samtidig kræve af andre, at de skal assimilere sig!

180 Grader virkelighedssans er på niveau med Information og spydighederne de samme blot med et lavere lix-tal. Fornægtelsen af kulturens betydning for samfundet er skræmmende ind til det farlige. Den liberalisme 180 Grader hylder er ikke stort andet end en forvirret afledning af protestantisk arbejdsetik altså en kulturel opfattelse og ikke, som de ellers bilder sig ind, en for mennesket naturlig tilstand. Derfor er kulturelle udfordringer af allerstørste vigtighed også for liberalister. Men hvad var det Pind sagde på sin blog om pigekor

Som tiden er gået må jeg også indrømme, at jeg rammes af en sådan undersøgelse. For jeg befinder mig lige i midten af den. Jeg er positiv overfor en bestemt form for indvandring - men jeg vil med vold og magt (altså, demokratisk naturligvis…) bekæmpe multikulturalismen. Denne forløjede påstand om at alle kulturer er ligestillede, der gør, at vi i dag - af en mærkværdig hensyntagen - ser, at der f.eks. i København ikke serveres svinekød på mange, mange af vore institutioner. At der ikke synges salmer af religiøs hensyntagen. At man lukker svømmehaller for alle besøgende. Og hvad ved jeg… Det er en skræmmende og kulturundergravende catch-22, hvor man hører og ser mindre og mindre til den kultur, vi er rundet af - og som derfor også uforskyldt bliver mere og mere ligegyldig for den enkelte.

Vi er blevet så bange for vores egen skygge. Jeg kan tydeligt huske, da Danmarks Radio ville fjerne rådhusklokkerne. For det var jo lidt for gammeldags - lidt for nationalt. Og nu er også pigekoret røget - så nu fjernes den sidste mulighed for at høre sange fra den danske guldalder på et bestemt tidspunkt i DR. Det er igen angsten og kravet om modernisme - der åbenbart ikke også kan handle om at kende det sted, man er…

Man kan le af disse eksempler, selvfølgeligt. Jeg mener svinekød, pigekor, salmer… Hvis ikke de var symptomatiske for den indstilling der er overalt i det offentlige Danmark.

Pigekoret er altså et eksempel af flere på en tendens og Pind er allerede klar over at det kan tages ud af en kontekst hvorfor han tager sig sine forbehold, det som 180 Grader overser. Pind er i det hele taget ved at blive voksen og derfor en ægte konservativ og måske er det det 180 Grader ikke kan acceptere, som drengen der klarer sig ud af ghettoen og bliver foragtet af taberne der er ladt tilbage i deres latterlige mod-identitet. 180 Graders slogan lyder “For dig der arbejder” skulle have tilføjelsen “skrevet af en der er torske dum!”

5 Kommentarer »

  1. Har det svært her. Søren Pind skriver ansvarlige ting, og OBO driller for meget, men der er dog den sandhed i OBOs ord, at vi skal passe på, at kriteriet for danskhed ikke bliver socialdemokratisme anno 1995

    Comment by Kimpo — February 5, 2008 @ 2:02 pm
  2. DE umodne bank-elever fra 180Grader.dk slår til igen. Denne net-avis har fundet frem til at ganske underligt mix af ultra-liberalisme og Seidenfadensk kulturradikalisme. Egentligt ret trist, da jeg anså det som en spændende fornyelse da denne net-avis startede.

    Comment by JensH — February 5, 2008 @ 3:37 pm
  3. Borgerligheden har brug for både det konservative (relektion og kontinuitet) og det liberale (plads til udvikling).

    Så mon ikke nærmere, det er dig, der er misundelig over, at det konservative ikke har sin egen internetavis?

    Comment by JFA — February 5, 2008 @ 3:37 pm
  4. Fuldstændig rigtigt!
    180 Grader tegnede så lovende og havde appel ud over netavisens old-school hyperliberalistiske udgangspunkt. Men jeg er ved at være træt af “tonen i debatten”, som ærligt talt er noget udmattende, og svinger mellem at være umoden og småtfornærmet.
    Udfaldet mod Søren Pind er dybt umodent og forholder sig overhovedet ikke til det ærinde Søren Pind er ude i, og det er enormt irriterende og overflødig læsning. Det har jeg, der arbejder, altså ikke tid til.

    Comment by Aia Fog — February 5, 2008 @ 4:44 pm
  5. Ja Ja, hvad skal man dog mene om 180 grader?, jeg var med det same på at melde mig til net avisen, har dog fornylig afmeldt den, den er for underlødig ang. hvad en borgerlig avis taler om, det eneste kernepunkt den har, er lav skat, som i sig selv er fint, men resten siger ikke noget om kerne værdier hos den borgerlige fløj, måske de skulle prøve at få/bruge deres energi på at opmuntre den borgerlige fløj til at få et fælles udgangspunkt der er til at forstå, der kan avise have sin berettigelse, men hvis ikke! Ja Ja

    Comment by Per N — February 5, 2008 @ 5:06 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress