Seidenfaden svigter sin egen dømmekraft

Pressen, islam, venstrefløjen — Drokles on February 13, 2008 at 4:38 am

I filmen Thirteen Days lader man John F. Kennedy sige “There is something amoral about abandoning your own jugement!“. Og det er faktisk hvad Tøger Seidenfaden har gjort i sagen om Muhammedtegningerne; svigtet sin dømmekraft.

Men som med Jørgen Bæk Simonsen så er tiden også løbet fra Seidenfaden og hans sofisme står stadigt mere eksponeret, ja nøgen og såbar for verden at se. Den seneste udvikling med mordplaner mod den kendteste af de modige tegnere, Kurt Westergaard kan kun overraske de der ikke har forstået konfliktens natur; nemlig at ytringsfriheden står i direkte konfrontation med det endegyldige, evige og guddommelige budskab om det rene. Fordi man opererer med evig guddommelighed er der ingen undtagelser og ingen tid sletter sporerne. Tiden er ophævet i det endelig og det er hvad enhver muslim ved og mange reagerer på. Det har Seidenfaden nægtet, mod bedre vidende, at acceptere fordi han har villet lancere sig selv som en opposition til VKO koste hvad det vil.

Fra Politiken

»Det er rystende og forstemmende at en gruppe mennesker i Århus øjensynlig har været på vej til at myrde Kurt Westergaard. Det er en lykke, at politiet har slået til i tide«.

(…)

»Politiken vil naturligvis - i lighed med stribevis af andre medier - i morgen endnu engang genoptrykke Kurt Westergaards kontroversielle karikatur af Muhammed. Det viser, at terroren ikke bare er afskyelig - men også i sidste ende magtesløs. I et frit samfund kan vi diskutere hvordan debatten skal føres, men ikke at den skal føres«, siger Tøger Seidenfaden.

Rystende? Det er hvad vi andre har ventet på, at en gruppe, som Seidenfaden formulerer det, mennesker fra Århus har planer den (hen)retning.

Logikken i den sidste sætning er Seidenfadens halmstrå. Desværre er det halmstrå knækket for længst. Først og fremmest giver det ingen mening at nedlægge udtryksforbud i en fri debat da disse i så fald ikke bare vil definere debattens indhold og dermed dens resultat, det forudsætter også at man på forhånd står i en position, hvor man afgøre rigtigt og forkert, hvilket udhuler debattens funktion. Hvorledes kan man udtrykke sin ubetingede foragt på en pæn måde? For det andet er netop denne debat en debat om form idet den handler om man kan behandle islam som man behandler alt andet.

Seidenfaden er en af sin tids største polimikere med et højt abstraktionsniveau, enorm viden og en hurtig replik, der har haft skarpe og nuancerede meninger og analyser om snart sagt alt. Så meget mere forstemmende at han i den vigtigste principielle  debat har lagt sin fornuft på hylden til fordel for snæver politisk gevinst hos et publikum i opløsning. Seidenfaden har svigtet sin dømmekraft og har fejlet moralsk.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress