Journalistikkens sans for etniske spændinger

Diverse — Drokles on April 5, 2014 at 12:07 pm

Det er spøjst som man kan komme til at beskrive sig selv når man prøver at beskrive andre. F.eks skriver en Guardian journalist i Informations oversættelse således om Michel Houllebeq i anledning af en fiktionsfilm om Houellebeq

Filmen udmærker sig dels ved en tør og indadvendt humor, dels ved skamløs beundring for sin hovedperson – ja, faktisk formår filmen at gøre, hvad mange ville have anset for umuligt: Den fremstiller Houellebecq som en nærmest flink fyr – helt i kontrast til hans ubekvemme og trættekære offentlige persona. Undtagelsen er dog nok den scene, hvor han køber sig til seksuelle ydelser hos en fattig lokal pige (der, med typisk houellebecqecqsk fornemmelse for etniske spændinger bærer et arabisk klingende navn).

Houellebeq er altså lidt af en kogle i røven for journalister som journalisten fordi Houellebeq ikke vil ændre sin mening til noget mere spiseligt. Og for journalister som journalisten, som for Houllebeq er spiselighed tæt knyttet til “etniske spændinger” men der er en kontrast.

Houellebeqs fornemmelse for etniske spændinger er ubekvem fordi den fortæller hvad journalister som journalisten reelt set godt ved, men ikke tør indrømme, end ikke for sig selv. For det bemærkes straks at Houellebeq forbinder prostitution til et arabisk klingende navn, men det beskrives løgnagtigt som en almen etnisk spænding. Det arabisk klingende navn er selvfølgelig antydningen af islam, som for altid hos Houellebeq og som altid også for journalister som journalisten. Og som altid stilles aldrig spørgsmålet om hvorfor der er en spænding, det antages blot.

For stiller man spørgsmålet må man konfrontere det islamiske syn ikke blot på seksualitet, men på kvinder og kvinder som ejendom. Og her ligger alle ubehagelighederne fra æresdrab til omskæring. Og man vil spore intensiteten af undertrykke i seriøsiteten som den udtrykkes i formummelsen. Og det er ubekvemt. Nej, Houellebeq er ikke trættekær, han er tålmodig.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress