Virkeligheden overbeviser ikke om islams belastning

Arabere, Diverse, Indvandring, Multikultur, Politik, Politiken, Sharia, Terror, Uddannelse, islam, venstrefløjen — Drokles on April 11, 2014 at 5:48 pm

Det er ikke noget nyt, men erkendelsen er i disse dage sværere end nogensinde at ignorere; islam er inkompatibelt med et velfungerende samfund. Der er de små historier, som vel kun er i aviserne for at fylde formatet ud, som en afghaner der overfaldes på asylcenteret fordi han er konverteret til kristendommen, at der skal 200 politifolk til at beskytte Yahya Hassan, at den exotiske X-Factor vinders far er den berygtede morder Jaguar, de mia. af sociale ydelser der sendes ‘hjem’, Ikea i Taastrup København der ikke vil servere svinekød i deres grillbar for at tækkes Halal kravet… den skal vi lige dvæle lidt ved for begrundelsen er ubetalelig

Hvem har efterspurgt det?

»Det er folk, som foretrækker ikke at spise svinekød. Vi har også vegetarretter til folk, der ikke spiser kød. Vi tilgodeser alle typer kunder,« siger Tina Lindhart, som ikke ved, om halal-pølsen bliver indført i andre varehuse.

Men er det ikke unfair at folk, som gerne vil have svinekødpølser til en femmer ikke kan få det længere, fordi andre af religiøse årsager ikke vil have svinekødspølsen?

»Jeg vil ikke gå ind i en debat om religion. For os er det vigtigt, at der et alternativ til folk der spiser svinekød, og folk, der ikke spiser det.«

Nej, lad os ikke forfalde til debatter om religion når man gør fødevarer religiøse. Derfor forfalder danske aviser sig heller ikke til videregive historier om den muslimske pædofil mafia i England, overrepræsentationen af muslimer i engelske fængsler, den islamiske indoktrinering osv, der viser at det ikke går spor bedre med islam i andre vestlige lande. Det er et falsk håb skjult bag diffuse definitioner som ‘ikke-vestlig’. Det gør blind for realiteterne når yderligere 600.000 i Nordafrika står på spring til Europa.

Historien om de to muslimske piger, der stod til at miste deres job som laboranter på Hvidovre Hospital fordi de hellere ville være rene for Allah end deres patienter illustrerede for alle der tør tænke det håbløse projekt med at få normaliseret islam i et vestligt samfund. Kristeligt Dagblad

To kvindelige bioanalytikere på Hvidovre Hospital risikerer afskedigelse, fordi de af religiøse grunde trodser hospitalets uniformsreglement, der af hygiejneårsager kræver korte ærmer.

Den ene af kvinderne, der i øjeblikket er sygemeldt og ikke vil have sit navn frem, fortæller til Kristeligt Dagblad, at hun har opsøgt forskellige imamer. De har forklaret, at hun som god muslim er nødt til at fastholde de lange ærmer i arbejdstiden. Derfor mister hun sandsynligvis sit job.Vicedirektør Torben Mogensen fra Hvidovre Hospital forklarer, at sagen har stået på siden efteråret.

”Korte ærmer indgår i hele Region Hovedstadens uniformsreglement. Det skyldes hensynet til patienterne. Man kan ikke vaske hænder med lange ærmer. Vi gør meget for ansatte med anden etnisk baggrund. Men når det drejer sig om hygiejne, der kan gå ud over patienterne, går vi ikke på kompromis. Vi har jo i årevis kæmpet for at få lægerne til at bruge korte ærmer,” siger Torben Mogensen og påpeger, at sagen er meget speciel. Hospitalet kender kun til ét fortilfælde, hvor en gruppe studerende ikke ville bære uniformer med korte ærmer.

(…)

Jehad Al-Farra, der er læge og tilknyttet den kommende stormoské i Rovsinggade i Københavns nordvestkvarter, afviser, at kvinderne kan omgås danske hygiejneregler. Han henviser til, at Koranen taler om liv før lov.

”Islam siger jo, at man i arbejdet med syge mennesker skal tage hensyn til patienten. Så snart personalet har patientkontakt, må vi respektere Sundhedsstyrelsens retningslinjer om korte ærmer. Jeg kender rigtig mange piger med tørklæder, der har korte ærmer. Sådan er det system, de arbejder i, og vi kan ikke hver især lave vores egne regler,” siger Jehad Al-Farra.

Hospitalsimam Naveed Baig er enig med Jehad Al-Farra og henviser til, at langt de fleste muslimer i sundhedsvæsenet uden problemer overholder reglerne om korte ærmer.

”Det er en trist sag, for i langt de fleste tilfælde vil man kunne finde en løsning. Ligesom der i kristendommen er forskellige holdninger til teologiske spørgsmål, vil der også blandt imamer være forskellige holdninger. Det er vigtigt, at hospitalet i den type sager prøver at finde en løsning i dialog med de ansatte,” mener Naveed Baig.

Det er en vigtig pointe at to muslimske bioanalytikere der ikke kunne abstrahere fra deres religion om så deres job stod på spil netop tilhører den sjældne del af den muslimske del at befolknigen som rent faktisk færdiggør en uddannelse og søger et arbejde.

Jehad Al-Farras “Koranen taler om liv før lov” er selvfølgelig blår i øjnene, som Hospitalsimam Naveed Baig også diskret antyder ved sin opfordring til “at finde en løsning” når løsningen allerede er at man følger reglementet. Koranens, i øvrigt stærkt betingede, liv før lov gælder nemlig ikke her da der er tale om et simpelt ansættelsesforhold som uproblematisk vil udfyldes af andre. P1 Business havde 2007 en udsendelse om religion på arbejdsmarkedet med et par interessante kommentarer fra Abdul Wahid, der med den skriftkloges egne ord slår fast, at det er islam der står i vejen for integrationen allerede på arbejdsmarkedet.

- Kan muslimer varetage alle job?

- Nej, det mener jeg jo så ikke man kan! Det er jo når jeg bliver spurgt som religiøs vejleder, så må jeg jo svare ud fra en religiøs kontekst. Vi ser jo masser af eksempler på muslimer der varetager den type jobs, som man netop ikke kan. Vi ser jo masser af eksempler på kioskejere som er muslimer som stort set lever af at sælge pornoblade og øl og smøger og tipskuponer og ingen af dam er så at sige tilladt i islam. Men det betyder jo ikke at jeg skal gå ud og dømme de her som kættere eller frafaldne eller sådan noget. Jeg bliver bare spugt om det her som et religiøst spøgsmål og så må jeg svare nej man kan ikke sådan som udgangspunkt slagte svine eller tappe øl eller arbejde i stripbar for den sags skyld.

(…)

- Står du ved at muslimer ikke kan arbejde i øltappehaller og på svineslagterier?

- Ja, forstået på den måde at hvis der kommer nogen hen til mig og spøger mig: “Abdul Wahid, kan jeg som moslem tage arbejde på Danish Crown og stå og slagte svin?”, så vil jeg sige: “Nej, det kan du ikke fordi du spørger mig som religiøs rådgiver!” Men hvis der er en der gør det så vil jeg jo ikke sige til vedkommene at: “..du har forladt islam!” ved at gøre det. Får jeg spørgsmålet som religiøs rådgiver så bliver jeg nødt til at svare ærligt og konkret sådan som religionen …[overdøves og afbrydes af værtinden]

(…)

- Hvorfor er det forkert at muslimer arbejder på et bryggeri?

- Det er jo sådan at islam har nogen områder, der er det vi religiøst kan sige er forbudte og nogen der religiøst set er tilladte. Her er alkohol et af de forbudte områder. Vi må ikke fremstille alkohol, vi må ikke være med i processen, vi må ikke sælge det, vi må ikke transportere det, vi må ikke forhandle det osv. Og det kan jeg jo ikke som religiøs vejleder. Bliver jeg spurgt; “kan man så ikke alligevel, når der nu er tale om arbejde, kan man så ikke fravige reglen?” “Nej!” For reglen gælder jo faktisk arbejde. Og jeg ville jo være utro i forhold til min egen religion, hvis jeg gik ind og sagde; “Ok, jamen så gør vi det.” Og i øvrigt så ville jeg jo slet ikke have kompetence til det. Så jeg kan ligeså godt være tro og troværdig i forhold til det som min religion repræsenterer. Sådan siger religionen! Hvordan mennesker så håndterer relgionen i daglidagen, det er noget andet.

(…)

- Men det ville jo så betyde, hvis man fulgte ordet, så ville det jo i værste fald betyde arbejdsløshed, ikke?

- Eller at man måtte tage sig et andet arbejde! Altså jeg tvivler på at der er nogen der står i den situation at der kun er en mulighed for at arbejde ved at eksempelvis arbejde med et område der religiøst set er forbudt.

Alligevel taler politikere, eksperter og medier som om intet er af egentlig betydning. Og så alligevel, ind imellem sker der lidt, der kan give nogle skvulp. Integrationen har slet ikke virket kunne man læse i Jyllands-Posten og de sørgelige tal var samlet af rigsstatistiker Jan Plovsing

Man skulle tro, at integrationen af indvandrere og deres efterkommere fra ikke-vestlige lande med tiden ville udvikle sig bedre og bedre. Sådan er det ikke. Det overordnede billede er, at vi stadig har store problemer med integrationen, og at det tilmed i de senere år er gået dårligere med beskæftigelsen og kriminaliteten.

Ikke-vestlige lande er imidlertid meget forskellige med hensyn til kultur, religion og historie. Der er derfor stor forskel på, hvor godt det går med integrationen fra forskellige lande. Integrationen af indvandrere og efterkommere fra lande i Østasien går klart bedre end fra lande i og omkring Mellemøsten.

Det dokumenterer Danmarks Statistik, som årligt udgiver publikationen ”Indvandrere i Danmark”.

(…)

Mænd med oprindelse i Libanon begår kriminalitet mere end tre gange så hyppigt som mænd med dansk oprindelse. Indvandrere og efterkommere fra Somalia, Tyrkiet, Pakistan og Irak har et kriminalitetsniveau, som er 2-2½ gange så stort som gennemsnittet.

Sammenlignes kriminaliteten i 2007 med 2012 ses det desværre, at udviklingen er gået i den helt forkerte retning. Kriminaliteten er steget blandt de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. De forskellige initiativer for at forbedre integrationen har spillet mere eller mindre fallit, når det handler om kriminalitet.

Morten Uhrskov lagde til da han på sin blog fortsatte sit arbejde med at gå i rette med med Politiken og Danmarks Radio for deres jubelbudskaber om at det alligevel går godt med integrationen. De godfølelnde medier lænede sig op ad en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der finder en feminin ny-dansk overvægt på de videregående uddannelser og erhvervskolerne

Det er Politiken, der har bestilt undersøgelsen fra AE. Undersøgelsen siger da heller ikke andet, end at ikke-vestlige efterkommerkvinder er gode til at lade sig indskrive på de videregående uddannelser. AE siger ikke noget om, i hvilket omfang de unge så også fuldfører disse uddannelser.

Undersøgelsen beskæftiger sig især med den såkaldt sociale mobilitet. Efterkommerkvinder af ufaglærte forældre indskriver sig i væsentlig højere grad på de videregående uddannelser end danske kvinder af ufaglærte forældre. Det ville sandelig også være mærkeligt andet, eftersom en langt større andel af de ikke-vestlige indvandrere ikke medbragte en (brugbar) uddannelse, da de kom til Danmark.

(…)

Hermed er vi nået til de tal, man kan fæste sin lid til, nemlig tallene for færdiggjorte uddannelser som 30-årige for de interessante grupper, som er danske mænd og kvinder og ikke-vestlige efterkommermænd og -kvinder. Bemærk, at vi taler om efterkommerne, der pr. definition er født og opvokset i Danmark med adgang til hele pakken af institutioner og gratis uddannelse.

For de 30-årige ser det således ud, når også erhvervsuddannelserne er talt med: 72 procent af danske mænd havde i 2013 en sådan, mens det gjaldt for hele 80 procent af de danske kvinder. For efterkommermændene var det 43 procent, mens det for efterkommerkvinderne var 59 procent. Lægges de to køn sammen, vil det sige, at 76 procent af 30-årige danskere har en kompetencegivende uddannelse, mens det gælder for blot 51 procent af de ikke-vestlige efterkommere. En afgrundsdyb forskel. Det skal med, at tallene for efterkommerne er stagneret siden 2011 og endda er faldet en smule.

Og Uhrskov uddyber PISA tallene

De viser, at efterkommerne ligger ca. halvandet skoleår bagefter deres danske kammerater. For matematik, læsning, naturfag og problemløsning hedder tallene for danskere henholdsvis 508, 504, 508 og 505. For efterkommere, hvor der tales dansk i hjemmet (herunder nogle få indvandrere), hedder de 447, 454, 433 og 436. 40 point svarer til ca. ét skoleår, og forskellen er i gennemsnit næsten 62 point.

Samlet set forlader knap halvdelen af eleverne med anden etnisk baggrund grundskolen uden tilstrækkelige funktionelle kompetencer i matematik.

(…)

De lavere gennemsnit for efterkommerne afspejler sig naturligvis i, hvor stor en andel der klarer sig enten meget godt eller meget dårligt. Elever uden indvandrerbaggrund klarer sig for 10,9 procents vedkommende på de to højeste niveauer i PISA, niveau fem og seks. For efterkommere er tallet 3,0 procent. En faktor godt 3,5 med andre ord.

13,4 procent af danske elever ligger under niveau 2, grænsen for funktionel kompetence i matematik. For efterkommere, hvor der tales dansk i hjemmet, er tallet 38,7 procent. Næsten tre gange så mange.

(…)

Hvis man fortsat mener, at Danmark bør tage imod indvandring fra ikke-vestlige lande, bør man overveje sine argumenter nøje. Det kan være, man synes, at Danmark bør gøre det, fordi Danmark bør gøre det.

Det kan i hvert fald ikke bygge på en påstand om, at ikke-vestlig indvandring er til nogen som helst gavn for Danmark, hverken religiøst, kulturelt, etnisk eller økonomisk.

Et stadig fattigere land synes at være vor skæbne. Det har vore politikere nemlig i deres visdom besluttet. Og selv ikke TV-avisen kan ændre på det faktum.

Og det er selvfølgelig ikke noget tilfælde at det er folk fra muslimske lande der er mere kriminelle, mindre uddannede og  har lavere erhvervsfrekvens thi det er islam der er problemet. Det er ikke integrationsindsatsen den er gal med, den er selvfølgelig gal i sig selv, men den gør hverken fra eller til. Det er islam som en konstant monolit holder muslimerne fast i et dysfunktionelt parallelsamfund. Derfor ser man ingen ændring, hverken til den ene eller anden side og ingen udsving, blot sump. I Akkaris bog kan man læse

…en fortælling om, hvordan moskeer systematisk, kompetent og velovervejet camoufleres som kulturforeninger, så de kan få fingrene i kommunale tilskud, hvordan uuddannede imamer styrer de troendes liv ned i mindste detalje, og hvordan selvbestaltede sharia-domstole agerer fuldstændig uden om det danske retsvæsen i alt fra ægteskabs- til drabssager.

Akkaris beskrivelse af sin egen rolle under Muhammed-sagen kaster også meget nyt lys over krisen. De internationale reaktioner på tegningerne var udelukkende et produkt af det arbejde, som arbejdsgruppen, hvori han selv var højtplaceret, udførte over måneder gennem internationale kontakter. Et arbejde, som de fuldt ud vidste, kunne resultere i terror i Danmark og mod danske interesser. Hvis beskrivelsen er sandfærdig, faldt arbejdsgruppens virke sandsynligvis ind under straffelovens bestemmelser om landsforræderi.

Fanatismens friskoler

Næsten mere problematiske end Muhammed-krisen, der trods sine dybe spor efterhånden fortoner sig i fortiden, er de forhold, Akkari beskriver på landets muslimske friskoler, og som antageligvis fortsat eksisterer.

Her beskriver Akkari, hvordan hensynet til religion overskygger alle faglige hensyn. Han skildrer lærere, der er groft inkompetente og religiøse fanatikere. Beskriver, hvordan der foregår systematisk svindel med læseplaner, og hvordan der konsekvent og overlagt iværksættes større skuespil, når der føres offentlige tilsyn med skolerne. Og han beskriver skoler, hvor åbenlys antisemitisme florerer og eksamensresultater udleveres på forhånd, så det faglige niveau fremstår højere, end det er. Ifølge den læreruddannede Akkari er det alt sammen ting, han oplevede på samtlige muslimske friskoler, hvor han arbejdede. Det er meget voldsomt, og såfremt hans udsagn står til troende – hvilket han inviterer enhver til at efterprøve gennem uanmeldte tilsyn – er det svært at være uenig i hans konklusion:

»Alt i alt er jeg i dag af den overbevisning, at de muslimske friskoler er uegnede til at klæde nye unge danskere på til voksenlivets udfordringer. Skoler skal fremme forståelse, integration og individets evne til at tage medansvar. De muslimske friskoler gør det modsatte.«

Et par uddrag fra bogen

Det første synlige resultat kom, da mine søstre for første gang i deres liv iklædte sig det muslimske hovedtørklæde og nægtede at gå uden for vores hjem i Vodskov uden. Hidtil havde de klædt sig nøjagtig som deres danske klassekammerater, først på Sønderbroskolen i Aalborg og nu på Vodskov Skole, men det skulle være slut. Tørklædet var deres helt eget frie valg, sagde de. Det samme påstår næsten alle kvindelige islamister. Jeg ved dog, at tørklædet aldrig var kommet i brug uden den blanding af frygt og løfter, der flød fra min mund.

(…)

Godtroende kommuner kastede millioner af kroner direkte ned i moskeernes kasser (…) i og omkring inderkredsen, hvor jeg efterhånden befandt mig, morede folk sig meget over, hvordan danskerne var til grin for egne penge. Danmark finansierede ganske enkelt den ideologiske krig mod sig selv.

(…)

En muslimsk kvinde, der går med tørklæde, er således ikke nødvendigvis islamist. Men går hun med tørklæde, fordi hun kun derved kan føle sig og blive betragtet som et godt menneske, er det udtryk for islamismens infektion.

Og i forlængelse kunne man læse den samme historie i Den Korte Avis, men fra en undseelig dansker der har arbejdet som medhjælper på den muslimske friskole ´Selam Friskole´ i Aarhus forstaden Hasselager

Pigerne forventes at følge de islamiske påbud om slør, og gerne undgå fordærvende vestlig tøjstil, det er bedre med løse gevandter!

Da jeg arbejdede på skolen, var jeg ikke så bevidst om, hvad der egentlig foregik – selv om jeg dagligt forsøgte at spørge ind til praksis eller bare joke lidt med, hvad jeg oplevede.

Saudi Arabien har givet to millioner kroner til Dikev Fonden, som har betalt nye lokaler på skolen. (TV2 oj)

Sidenhen blev jeg da også klart over, hvad skoler som Selam Friskole og Lykkeskolen står for.

En salafist som kollega

Skæbnen ville nemlig, at jeg senere på en dansk folkeskole fik en kollega, som var ortodoks muslim eller salafist. Denne islamiske kollega underviste de muslimske forældre på den danske folkeskole i det kun opfattede var nødvendigt for muslimer. Hun fortalte dem blandt andet, at man som rettroende muslim ikke må have venskab med de vantro danskere. I dag bor hun i Kairo og underviser på en skole støttet af ´Det Muslimske Broderskab´.

(…)

I 2011 foretog Tina Magaard en kvalitativ undersøgelse af ”Religiøs fritidsundervisning for børn og unge blandt muslimske trossamfund i Danmark”. Magaard konkluderede blandt andet:

”Denne undersøgelse bekræfter tidligere studiers konstatering af, at shari’a af imamerne ses som en uadskillelig del af islam.

Der er dog stadig variation i måden, hvorpå begrebet bliver brugt. Særligt kan man skelne mellem civilretlige og strafferetlige spørgsmål. Flere undervisere fremhæver, at ”Koranen er muslimernes grundlov”, og derfor skal overholdes, om end applikationen af for eksempel straffelov og krigens love ikke har praktisk betydning, så længe der ikke er en islamisk regering i Danmark.”

(…)

Da jeg arbejde på Tovshøjskolen var der altid koranskole i weekender. Mange børn kunne godt lide det for man kunne købe slik og det var også spændende at blive undervist i andre måder, fx at en rettroende muslim ALTID har kniven i venstre hånd. På profetens tid var der ikke toiletpapir, så højre blev brugt til at spise med og venstre til den modsatte ende. Mohammed er som bekendt alle muslimers forbillede.

Akkari konversion virker som en game-changer og en velkommen en. Men han bidrager ikke med noget nyt. Den virkning havde Yahya Hassan også, skønt han heller ikke fortalte noget vi ikke vidste i forvejen. Statistikker på vold og overfald, tilknytning til arbejdsmarkedet, skolegang osv. Og fra imamernes ublu udtalelser og prædikener samt dem der blev fremsagt i dølgsmål og afsløret. Og de religiøse særkrav som alle til hobe er supremascistiske. Og vi kendte det fra absurde fænomener som æresrelateret vold og mord. Og blodpenge. Og så er der terroren, den er heller ikke sådan at komme udenom. Islam er en rådnende gøgeunge.

Alligevel er det Yahya Hassan og Akkari der brænder igennem i medierne og sætter det gode selskab i forlegenhed. Ikke terroren, volden, kriminaliteten, socialbedrageriet, herrefolksmentaliteten, racismen, kvindeforagten eller den daglige belastning. Kort sagt, det er ikke virkeligheden der gør indtryk på de gode. Så hvad kan Yahya og Akkari som virkeligheden ikke kan? Eller hvad har de, som virkeligheden ikke har? Khader havde det sammen, men det lykkedes dem at neutralisere ham som en kokosnød.

De kan åbenbart fjerne den sidste rest af teoretisk tvivl og . De gode herrer i og omkring Politiken burde, hvis de føler de har et forklaringsproblem nu spørge sig selv; tror du det bliver lettere at forsvare dit standpunkt om 2 år, 5 år, 10 år? Akkari er ikke det sidste der kommer ud af skabet og det er ved at være en folkesport at besøge Infomedia for sjove udtalelser. Med Ulve Får og Vogtere som forbillede kan vi tegne et endog meget præcist billede af nyttige idioter, enablere og meningsagenter for en fjendtlig og fremmed magt. And lo and behold, its the same people!

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress