Hvem vil egentlig være naboer til Ungdomshuset? Jo de har deres meget politisk aktive fangrupper rundt omkring i byen der mobiliseres fra tid til anden, når man skal give medierne indtrykket af folkelig støtte. Den folkelige støtte må med al rimelighed siges at være forduftet og helt væk er den da når det drejer sig om at være nabo. Hvilket anstændigt menneske vil finde sig i hærværk, larm, gadekamp og natkoncerter på hverdage fra sine naboer? For ikke at tale om at blive terroriseret. Fra Politiken

»Her er de ikke velkomne. Der var for meget ballade og utryghed«.

Det siger Louise, en af de beboere, der risikerer at få et nyt ungdomshus som nabo.

Hun vil ikke have sit efternavn frem - der er for stor risiko for repressalier fra ungdomshusmiljøet, forklarer hun. Og hun frygter, at problemerne fra Nørrebro flytter med, hvis de unge rykker ind i skolebygningerne.

(…)

»Læg det uden for et beboet område. Tænk på de mennesker, der er omkring stedet«, lyder hendes bøn til rådhuspolitikerne.

»Fordi nogle laver ballade og bliver hørt, skal de også tænke på de stille borgere«, siger hun.

Louise kan ånde lette op for de autonome vil absolut bo på Nørrebro i et beboet område som de kan terrorisere og holde som gidsel. Fra Politken

Brugerne af det tidligere ungdomshus stiller i alt fire krav til et ungdomshus, herunder at man kun vil acceptere et nyt hus på Nørrebro. De unge kræver desuden et hus med det samme, at det skal være lige så stort som det gamle ungdomshus og at de selv kan bestemme.

Mandag skal de unge mødes med politikerne om de to mulige placeringer.

Det er Socialdemokraterne, SF og De Radikale, som står bag de to konkrete adresser.

Mage til frækhed. Med de krav slåes det endnu engang fast at vi ikke har at gøre med nogen udsatte unge der presses af normaliteten. De er ikke andet en grådige og de vil i kamp. Deres krav er så langt fra at kunne opfyldes af Kommunen og kun en anledning til at indtage gaden.

Om jeg begriber at venstrefløjen ikke skammer sig. Når almindelige mennesker frygter de autonome og ikke tør udtale sig til pressen af frygt for repressalier og gruppen afpresser kommunen og stiller ublu krav burde det være tydeligt at vi har at gøre med en farlig bevægelse, der ikke vil folket, eller proletariatet om man vil, noget godt.