Navnelegen

Diverse, IPCC, Klima, Videnskab, miljø — Drokles on March 12, 2014 at 12:50 pm

Ord former vores tanker. Ja, vi kan kun tænke gennem sprog som Vygotsky og Piaget kom frem til uafhængigt af hinanden (De kunne også have læst Biblens I begyndelsen var ordet… afsnit). Og derfor er det også vigtigt for enhver politisk og religiøs bevægelse at forme ord og sprog og vendinger, som tjener sagen bedst.

For klimadagsordenen startede man med udtrykket Global Opvarmning, da teorien var og er at den ekstra CO2 vi udleder i atmosfæren har drastisk indvirkning på drivhuseffekten som øger den globale temperatur. Egentlig effekt har CO2 så ikke haft alligevel indtil videre, hvilket er meget over tiden. Det er jo en bet at have et udtryk for noget der ikke sker. Og som det derfor er blevet pinligere at tale virkeligheden midt imod ændrer man sit sprog.

Det nye ord blev klimaforandringer, hvor det nye for de progressive pludselig blev en trussel, mens det sædvanlige og derfor reaktionære nu var at foretrække. Det var i det mindste en positiv forandring. Ordet var godt så langt at alt kunne fyldes i det da klimaet er foranderligt. Hvorfor lade sig trække ned i regnskabets sump af videnskabelige udsagn når intetsigende ord opflammer journalister og politikere?

Men fordi klimaforandringer lyder lige så meget som en mulighed som en trussel hos almindeligt og rettænkende mennesker måtte man finde på noget mere presserende. Klimaforstyrrelser blev derfor lanceret for en 5 års tid siden, men slog ikke igennem fordi det havde ikke det catchy ekstra der fik det til at rulle godt ud af munden. Og man kunne let risikere at skulle stå til regnskab for, hvad en forstyrrelse var eller ikke var. Var en særlig mild vinter en forstyrrelse?

Så derfor har man prøvet at få gang i ekstremt vejr. Det kan man bruge hver gang vejret er ekstremt og det er det jo altid et eller andet sted. En storm, tørke, skybrud, hedebølge, selv snevejr og frost, alt kan komme i mangler, ekstreme mængder og varierende intensitet fra tid til anden. Det er catchy og det kan bruges hver gang folk plages mest så der er automatisk signalindlæring. Men desværre skal også dette underkastes regnskabet (vejret er ikke mere ekstremt end for 30 år siden, tværtimod) og man skal forklare hvorfor vejr og klima alligevel hænger sammen efter at have brugt 20 år på at forklare at vejr og klima ikke hænger sammen når folk har ironiseret over at skulle skovle sne.

Denne navneleg er påtvunget af naturen der nu på 17. år ikke har ladet den globale temperatur stige. At temperaturen ikke stiger vil sige at der ikke er global opvarmning. Når der ikke er global opvarmning forandrer klimaet sig ikke (udover det sædvanlige), når klimaet ikke forandrer sig er der ingen forstyrrelser og ekstremt vejr er kun naturligt, som det altid har været. Det er altså blot din påklædning der er forkert.

Sagt på en anden måde så er teorien om mennesket drastiske påvirkning af klimaet gennem udledning af CO2 forkert. Men den udgør en karriere for mange journalister, forskere, politikere, foreninger der i skøn forening sponserer opbygningen og vedligeholdelsen af en industri af forældet og dyr industri af vind, vand og solfangere som har taget arbejdere og ingeniører ud af arbejdsstyrken og forvandlet dem til lige så relevante fagfolk som bødkere. Og alle disse økonomisk belastende arbejdspladser går tabt, hvis ikke skatteborgeren betaler lidt mere hele tiden.

Og så er det at man ikke kan sige at vi tog fejl og vi lige har sænket den økonomiske vækst med 1%/år og brugt tid og ressourcer på at løse pseudo problemer i stedet for reelle problemer. Så derfor opfinder man et nyt begreb, nemlig mysteriet om den manglende varme. Nature skriver

The biggest mystery in climate science today may have begun, unbeknownst to anybody at the time, with a subtle weakening of the tropical trade winds blowing across the Pacific Ocean in late 1997. These winds normally push sun-baked water towards Indonesia. When they slackened, the warm water sloshed back towards South America, resulting in a spectacular example of a phenomenon known as El Niño. Average global temperatures hit a record high in 1998 — and then the warming stalled.

For several years, scientists wrote off the stall as noise in the climate system: the natural variations in the atmosphere, oceans and biosphere that drive warm or cool spells around the globe. But the pause has persisted, sparking a minor crisis of confidence in the field. Although there have been jumps and dips, average atmospheric temperatures have risen little since 1998, in seeming defiance of projections of climate models and the ever-increasing emissions of greenhouse gases. Climate sceptics have seized on the temperature trends as evidence that global warming has ground to a halt. Climate scientists, meanwhile, know that heat must still be building up somewhere in the climate system, but they have struggled to explain where it is going, if not into the atmosphere. Some have begun to wonder whether there is something amiss in their models.

Now, as the global-warming hiatus enters its sixteenth year, scientists are at last making headway in the case of the missing heat. Some have pointed to the Sun, volcanoes and even pollution from China as potential culprits, but recent studies suggest that the oceans are key to explaining the anomaly. The latest suspect is the El Niño of 1997–98, which pumped prodigious quantities of heat out of the oceans and into the atmosphere — perhaps enough to tip the equatorial Pacific into a prolonged cold state that has suppressed global temperatures ever since.

Den manglende varme kan kun være manglende hvis den skulle have været der, som teorien siger at den skal være. Normalt og før staterne satte sig på forskningen og skabte en usund alliance mellem viden og politik ville man blot konstatere at der ikke var kommet nogen ekstra varme og at teorien derfor var forkert eller blæst ud af proportion. En simpel sammenligning mellem teoriens forudsigelser og empiriens dom.

Man taler i samme forståelse også om pause i den globale opvarmning. Altså mener man at temperaturen vil vende tilbage. Ingen kan forklare, hvorfor varmen gemmer sig eller hvor den gemmer sig, men ingen lader sig slå ud af det helt uventede og behandler virkeligheden som et kuriosum til den teori, hvorom ingen tvivl hersker.

Gud er måske død, men religioner trives. Måske det var bedst om Ordet var blevet hos Gud.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress