Morsomt læserbrev i Jyllands-Posten
Fra Jyllands-Posten
KÆRE HERLUF HANSEN. I forbindelse med JP’s snart legendariske, satiriske blyantstreger af den velkendte profet Muhammed er du atter på banen med velmenende og - for nogle - saliggørende kommentarer på vegne af verdens næststørste trossamfund (JP 11/1).
Det er ikke første gang. Og også denne gang leveres der guldkorn, som fortjener særlig opmærksomhed.
Du skriver f.eks. 11/1: »Vi bør ikke krænke de troende muslimer; der er vel tale om en milliard mennesker.«
Bingo. Den lader vi lige stå et øjeblik. Hvis årets mest tåbelige udsagn skal kåres, har vi her antageligt fået serveret en vinderkandidat på et sølvfad. Men inden armene går i vejret, må jeg minde dig om, at du ikke er alene - I er en ivrig lille flok. F.eks. har Tøger Seidenfaden og Uffe Ellemann-Jensen måske ikke toppet endnu - så konkurrencen er benhård.
Men lad os nu begrunde nomineringen.
Udsagnet skelner for det første ikke mellem det at blive påført en krænkelse - jvf. straffeloven - og det at føle sig krænket. Det er nemlig to vidt forskellige ting, og manglen på denne vitale skelnen udløser det første point.
Læs også begrundelsen for de resterende point. Han glemmer desværre at give point for det knald i låget argument der går på antallet af de krænkede mennesker, som om det er bedre at håne små minoriteter, men alligevel…
0 Kommentarer »
Ingen kommentarer endnu.
RSS feed for comments on this post. TrackBack URI