Socialdemokratiet tager ved lære

Multikultur, Politik, islam — Drokles on January 7, 2008 at 5:23 am

Danmark er som et af de eneste europæiske lande i den lykkelige situation at vi næsten har bremset indvandringen fra Mordor, men mere vigtigt så har vi efterhåndet udviklet et sundt politisk sprog der er i stadig bedre stand til at definere de problemer vi står overfor. Det er lykkedes Dansk Folkeparti at sætte dagsordenen for en debat om den truende indvandring og det er lykkedes VKO at afmontere dæmoniseringen. Det har givet luft til at Socialdemokratiet i ly af dette efterhånden kan smyge sig fri af de værste kulturradikale lænker og begynde at formulere deres egen politik der igen har nationens interesser for øje. Fra Politiken

Historisk halter oppositionen altid efter VKO-blokken i spørgsmålet om håndtering af udlændingepolitik, men under valgkampen nåede oppositionen næsten op på siden af VKO, indtil 6. november, hvor S og R lancerede et udspil, som skulle give afviste asylansøgere mulighed for at bo og arbejde uden for centrene.

Tilliden styrtdykkede
Det resulterede i, at tilliden til oppositionens udlændingepolitik styrtdykkede, og da danskerne skulle stemme, var der 14 procent flere, der mente, at VKO-blokken var bedre end oppositionen til at håndtere udlændingepolitikken.

Og derfor vil Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, for alt i verden undgå, at hans parti igen skal lancere udspil på udlændingeområdet i forbindelse med en valgkamp.

»Det må ikke ske mere. Selv den mindste åbning vil blive misbrugt. Og det tror jeg er en klog lektie for os alle sammen. Det er ikke måden, vi kommer frem på«, siger han.

Hvis I aldrig skal diskutere udlændingepolitik i en valgkamp igen, betyder det så, at I skal nå til enighed med de radikale på udlændingeområdet inden næste valg?

»Nej, det ser jeg ikke for mig. Vi er jo trods alt forskellige partier. Så må vi hellere have forskellige meninger end skabe usikkerhed ved at lancere nye tiltag under en valgkamp«, siger Sass Larsen.

»Det vigtigste er ikke, at vi fusionerer partiprogrammer og standpunkter, det tror jeg ikke, der kommer noget godt ud af. Det vigtigste er, at vi er enige om, hvad man ikke gør i en valgkamp«.

Det er den foreløbige kulmination på en udvikling i Socialdemokratiets genrejsning, som jeg følger lidt på afstand f.eks. i Thorning tager ved læreHelle Thorning overrasker og Folketingsdebat med overraskende melding. Begravet under falske argumenter om vælgeranalyse og valgtaktik gryner nu tiden for et socialdemokrati, der tør tage den - for dem - så klare og logiske konsekvens at koble indvandring og velfærd sammen.

Ikke bare hvad angår udgifter og indtægter til staten, der er det argument der lettest lader sig sluge. Men også - og den tid er lige om hjørnet - argumentet om det underforståede sammenhold, den nationale tillid, der danner selve præmissen for velfærdstaten.

Denne anden erkendelse, erkendelsen af kultur som forudsætning for økonomi, af sammenhængen mellem indvandring og velfærd får stor betydning for hvordan vi kommer til at debatere den kvalificerede arbejdskraft, man til tider vil gøre brug af. Hvorfra de kommer og på hvilke betingelser de befinder sig i landet og hvor længe vil i stigende grad blive præget af realiteter frem for idealistiske sværmerier.

Helle Thorning har, udover flotte ben, grundlæggende sunde værdier og det det vil være en fordel hvis hun turde føre politik på dem uden skelen til småtskårne politiske rådgivere. England er foran i udviklingen af det multikulturelle og det kan være en stor fordel - for os andre. For ved at se på England og andre syge nationer, kan man måske få de sidste lallende tosser til at se at selv det multikulturelle projekt er en dødssejler og islam en direkte trussel mod vores frihed og vores civilisation. Fra Nyhedsavisen

London kan i fremtiden blive en by med egentlige muslimske enklaver, hvor alle ikke-muslimer er uvelkomne og risikerer at blive overfaldet, hvis de viser sig. Det er ifølge den engelske biskop Michael Nazir-Ali perspektivet, hvis ikke regeringen sadler om og gør op med tanken om det fantastiske multikulturelle samfund. Det skriver den engelske avis The Sun. Avisen citerer blandt andet fra et indlæg, som biskoppen netop har fået bragt i avisen The Sunday Telegraph. Her skriver han blandt andet: - Vi er i øjeblikket vidner til en verdensomspændende genopståen af den muslimske ekstremisme. Et af resultaterne er, at flere og flere unge muslimer bliver marginaliseret i forhold til resten af samfundet og derfor isolerer sig i separate bydele, som de omdanner til muslimske enklaver, hvor ikke-musliner er uvelkomne og risikerer at blive overfaldet. I indlægget skriver Michael Nazir-Ali direkte, at han frygter, at der allerede i dag er områder i London, hvor det snarere er den muslimske sharia-lov end engelsk lov, der gælder.

England er ganske sent ved at lege med ideen om det mulitkulturelle fallit. Helle ved måske fra sin engelske familie, hvilken rute man absolut ikke skal begå sig ud på…

2 Kommentarer »

  1. Jeg forstår ikke denne tillid. Socialdemokratiets ageren virker på mig holdningsløs. De tager det standpunkt der kan skaffe dem magten.

    Du har intet belæg for at mene, at deres solidaritet nu er med danskerne og ikke f.eks. godheds- og nursing-industrien, som jo i høj grad lever af indvandrere.

    Min påstand er at S stadig er SF-agtige - de vil have problemer og projekter, fordi det giver jobs til offentligt ansatte.

    Comment by Kimpo — January 7, 2008 @ 1:32 pm
  2. Det er nu heller ikke en egentlig tillid, men der sker noget i Danmark i disse år. Hvis du husker et par år tilbage blev kritikere af den fri indvandring, så som Karen Jespersen og Vestegns-borgmestrene defameret af en bestemt gren inden for Socialdemokratiet. Alle andre forholdt sig tavst. Det kulturradikale greb om Socialdemokratiets sprog og dermed tanke og politik var totalt, men sådan er det ikke længere.

    Den ledende Socialdemokrat kommer stadig oftere med små og ganske uopfordrede tilkendegivelser af nødvendigheden af dansk kontrol over Danmark. Der med ikke sagt at alt er fryd og gammen, men vi har nu en VKO-blok og et socialdemokrati (ca 75% af vælgerskaren) der er klare modstandere af den fri indvandring og det er noget nyt og det er et tegn på at der er fremskridt at spore i det politiske landskab.

    Når du siger at Socialdemokraterne er villige til at sige hvad som helst for at blive valgt er det jo en bemærkelsesværdig taktik at vende sig imod deres tidligere opfattelse. Mener de virkelig at der er flest stemmer at hente der? Hvis de har ret i den antagelse er det jo kun glædeligt. Med alle de stemmer de har smidt til Dansk Folkeparti og Venstre er gruppen af venstrefløjsere i partiet blevet relativt større og på den baggrund er det bemærkelsesværdig at det fortsætter sin sarte kurs mod højre.

    Jeg tror på at Ishøj-pigen Helle Thorning er klar over hvad indvabndring præsenterer af “udfordringer”, men hendes parti er stadig sygt og skønt det ikke har rejst sig fra sygesengen så er det måske på vej ud af respiratoren.

    Jo, Kimpo jeg har masser af belæg for at mene som jeg gør for jeg lytter efter hvad der bliver sagt og jeg kan huske 80′erne og 90′erne. Kom dem ihu og kom så igen og sig at det ikke er et andet Socialdemokrati. Præmissen for den politiske debat er i bevægelse også selv om partiernes relative positioner er de samme.

    Comment by Drokles — January 8, 2008 @ 3:52 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress