Krarup definerer dansk indfødsret

Godheds-industrien, Historie, Multikultur, venstrefløjen — Drokles on January 5, 2008 at 2:48 am

En lille historielektion fra Søren Krarup i Jyllands-Postens kronik

N. F. S. Grundtvig, der som formand for det første indfødsretsudvalg forelagde den første indfødsretslov for Folketinget, efter at grundloven i 1849 havde bestemt, at indfødsret erhverves ved lov, sagde 22.marts 1850 i sin forelæggelsestale: »Indfødsretten er da vistnok ikke blot, som forordningen af 1776 indskærper, grundet på det billigheds-krav, at ”landets børn skal nyde landets brød”, men udspringer nødvendig af folkets ejendoms-ret og arve-ret til sit fæderneland, som det vel kan have gyldig grund til at skænke enkelte udlændinge del i, men bør aldrig gøre det uden med hensyn på sit eget tarv og det almindelige bedste. Udvalget må derfor vel være aldeles enigt med indenrigs-ministeriet om, at det ved indfødsrettens meddelelse hos os må komme i væsentlig betragtning, om de pågældende ved herkomst og slægtskab eller på andre måder kan anses for knyttede til folket?så forudsætter udvalget trøstig, at det danske Folketing nu og altid vil lægge særdeles vægt på, om de pågældende kan tale og forstå det danske folks modersmål.«

Hvad er indfødsret så?

Det er folkets førstefødselsret til sit land. Det er derfor respekt for landet som det, der hører folket til, og det er tillige respekt for folket som det historisk givne fællesskab, der gør forskel på landets egne børn og fremmede. Det er ligesom med en familie i sit eget hjem. Der er forskel på værter og gæster. De fremmede er altid gæster, og vil man slette forskellen på værter og gæster ved at bagatellisere og negligere indfødsretten, så øver man vold mod familien og forvandler familiens hjem til et offentligt herberge.

(…)

Og tillad mig så en bekendelse: Det er dansk politiks og dermed en dansk politikers opgave at tage vare på Danmark. Punktum. Ikke at frelse verden. Ikke at frembringe en højere, ideel retfærdighed. Men at sikre og betrygge Danmarks og det danske folks eksistens, idet opgaven for en dansk politiker altid er konkret og national, ikke abstrakt og global - udtrykt derved, at et nyvalgt folketingsmedlem skal underskrive den danske grundlov

Og så følger ellers en gennemgang af det forfærdelige misrøgt af Danmark under den forrige regering og selvfølgelig til en stor ros af Krarups og Dansk Folkepartis egen indsats, men ikke uden Kraups karske humor

Da systemskiftet indtraf i 2001, var vi derfor nogle stykker, som var optaget af at få skik på spørgsmålet om dansk indfødsret. Det var bl.a. dette, vi i Dansk Folkeparti forhandlede med Bertel Haarder om i maj 2002 i integrationsministeriet. Som grundtvigianer var Haarder jo ikke fremmed for den grundlæggende mening med indfødsretten, men som politiker og minister var han heller ikke glad for markante ændringer. Vi sloges længe og heftigt i de natlige forhandlinger. Som endte med et resultat, vi mente at kunne være tilfredse med.

Læs den hele, den er ganske informativ.

1 Kommentar »

  1. Jeg kan i al beskedenhed også henvise til min egen Kronik ” Kampen om Danmark”, hvor jeg prøver at forklare, hvad det vil sige at være dansk. Kronikken blev bragt i Berlingske Tidende men finde på min hjemmeside.

    http://kurt1.blogbar.dk/

    Comment by kurt rosenstrøm — January 19, 2008 @ 11:11 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress