Forskere…
Det er dejligt med forskere, der for en god løn og en solid pension ikke fatter et klap af deres eget felt. Efter trusler, Muhammedkrise, mordforsøg og overfald mod og på mennesker der ytrer bestemte synspunkter er flere forskere i følge Jyllands-Posten overraskede over at 40% af danskerne ser ytringsfriheden. som truet. Jeg er overrasket over at det ikke er flere. Men min overraskelse er til gengæld ganske gratis.
En Jens Peter Frølund Thomsen fra Aarhus Universitet siger at de “muligvis [har] undervurderet den langsigtede effekt af Muhammed-krisen” og fortsætter “…at det understreger, at mange danskeres modvilje mod muslimer er afgrundsdyb“. Så tror da pokker man overraskes. Man er jo helt væk.
Claus Bryld “mener ikke, at de danske islamister har omfang og kraft til for alvor at true ytringsfriheden i Danmark”, bebrejder medierne for at piske en stemning op og slutter med guldkornet at ytringsfriheden ikke er truet “for hovedparten af danskerne, selv om der måske er nogle, der kan være bange for at ytre sig i et indvandrermiljø“. Mandiba er knap begyndt at lugte førend apartheid romantikken blomstrer.
»Jeg tror ikke, at nogen danskeres ytringsfrihed er truet i dagligdagen, ligesom den var det under nazismen i Tyskland. Jeg tror simpelthen ikke på, at folk er bange for at få en sten i nakken eller blive sprængt i luften, fordi de ytrer sig.«
Ja nemlig nej. Ytringsfriheden er den type, der er truet for alle, hvis den er truet for en, som en kendt een vist har sagt lidt mere bevinget. For truslen handler ikke om man ytrer sig, men om HVAD man ytrer sig om. Brylds idioti er der ingen der heldigvis straffer, men desværre mange der belønner.
I en anden artikel i Jyllands-Posten bebrejder Stig Dalager den hårde tone - altså de bestemte meninger, som nogen folk ytrer med livet som indsats - for at skræmme højtuddannet arbejdskraft væk fra Danmark. Måske har han fat i en pointe, for tilvandrede Mehmet Ümit Necef ligger klasser over det hjemlige niveau.
»Ytringsfriheden er ikke truet af staten eller regeringen, men den er truet på det praktiske plan af personer, der truer digtere, tegnere og forfattere, der ytrer sig om islam. Det er typisk islamister. Det er helt klart, at der er en trussel mod ytringsfriheden. Det viser overfaldene på bl.a. Yahya Hassan og Kurt Westergaard. Jeg forstår ikke dem, som benægter det,«
Lidt af forskerstandens ære er reddet - af en perker endda! Eller, som Yahya Hassan ville skrive: AF EN PERKER ENDDA!
1 Kommentar »
RSS feed for comments on this post. TrackBack URI
»Ytringsfriheden er ikke truet af staten eller regeringen, men den er truet på det praktiske plan af personer, der truer digtere, tegnere og forfattere, der ytrer sig om islam.«
»Jeg forstår ikke dem, som benægter det,«
Nej, det siger sig selv. Men i samme afsnit er Mehmet Ümit Necef langt fra realiteten.
“Staten” truer nemlig vores ytringsfrihed ganske afgjort. Ikke kun er der de eksisterende paragraffer, og den chikane som man udøver mod borgere med afsæt i disse paragraffer (de kan godt tabe en sag, men hver gang de starter én er det et hak mere til intimideringen) men alt det som er på tegnebrættet indenfor EU har Mehmet åbenbart ikke hørt om. Og siden EU-love, ifølge eksperten Mchangama trumfer de hjemlige, er der ganske alvorlige trusler mod ytringsfriheden på vej. Og derved er vi nøjagtig i den samme situation som under den tyske besættelse.
Ja, jeg føler mig truet på min ytringsfrihed af venstreekstremister og af Muslimer. Men det er en trussel jeg kan håndtere og leve forholdsvis fint med. Om ikke andet kan jeg sørge for at have noget i nærheden der kan bruges til forsvar, opsætte kameraer og kigge mig over skulderen.
Mod statens meningsterror har jeg intet forsvar.