Vi forstår stadig ikke den islamiske trussel

Globalisering, Multikultur, islam — Drokles on December 22, 2007 at 6:22 am

Uanset, hvorledes verden ukvikler, hvilke trusler der fremkommer, hvilke handlinger der udføres, hvilken dagligdags opførsel man er vidne til, Fra Berlingske Tidende

Fyrre pct. af Tysklands muslimer er »fundamentalistisk indstillet«, og seks procent rede til at bruge vold, viser en undersøgelse fra universitetet i Hamburg. Rapporten, der bygger på telefoninterview med 1.750 muslimer, er bestilt af det tyske indenrigsministerium og offentliggjort i denne uge. Ministeriet er påfaldende tilbageholdende med kommentarer om tallene. Indenrigsminister Wolfgang Schäuble nøjes med at fastslå et »islamistisk radikaliseringspotentiale, der må tages alvorligt«.

Undersøgelsens resultater er forholdsvis overraskende. Tyske efterretningstjenester er hidtil gået ud fra, at mellem en og tre pct. af landets muslimer er villige til at anvende vold. Hvis de nye tal står til troende, er det mindst dobbelt så mange. Omvendt er der en række lighedspunkter med ikke-muslimer, fremgår det. Således har 14 pct. af de adspurgte muslimer »problematiske indstillingsmønstre«, hvilket betyder, at de ikke støtter demokratiske værdier og/eller i høj grad accepterer politisk-religiøs vold. Blandt unge ikke-muslimske tyskere er 14 pct. stærkt kritiske eller ligefrem fjendtlige over for udlændinge. Hvordan modstanden mod udlændinge er i den generelle befolkning fremgår ikke.  (…) Der bor flere end tre mio. mennesker med muslimsk baggrund i nabolandet heraf 1,8 mio., hvis familie oprindelig stammer fra Tyrkiet. Det betyder, at omkring 180.000 muslimer i Tyskland er villige til at bruge vold, hvis undersøgelsen er realistisk. Dette budskab må tyske politikere formentlig bruge juledagene til at fordøje.

Det eneste der burde komme som en forholdsvis overraskelse er denmangel på konsekvent tankegang, der præger myndighederne og det politiske etablissement. Det er nemlgi påfaldende at det tyske udenrigsministerium ikke aner, hvordan de skal forholde sig til, hvad der efterhånden må være gået op for de fleste embedsmænd; at islam er fjenden og før eller siden kommer vil til at tage et opgør med denne hadets og afstumpethedens ideologi. Rapporten tegner åbenbart et billede af radikalisering som et adskilt og fremmedartet fænomen, der kan komme over anhver og befrier derfor islam for skyld. Det er altså igen den enkelte muslim, der af den ene eller anden grund er på afveje. Så meget for konstruktivsmen.

Det bekræftes også, at det langtfra kun er dårligt uddannede og underprivilegerede muslimer, som føler sig tiltrukket af fundamentalisme. Seks-otte pct. af adspurgte muslimske studerende er skeptiske over for demokratiet og går ind for shariaen, eller islamisk ret.

Og så vil apologeter sikkert straks argumentere med at det trods alt er et flertal af de studerende der ikke afviser demokratiet. Til det er der at sige at de fleste studerende har lært sig så meget salonfæhig lingo at man ikke kan tillægge tallet større betydning. Apologeterne vil til siden hæfte sig ved at der tegner sig en tendens at jo mere oplyst man er - og hvem er mere oplyste en studerende? - jo mere frasiger man sig radikaliseringen. De vil her gå ud fra at det er uddannelsen der giver den gode stemning og ikke reflektere over at det for det første ikke er alle den virker på og at alle ikke bliver studenter, så man vil altid have en stor gruppe ikke-studerende. Uddannelse kan allerhøjest og i bedste fald begrænse problemet. De vil tillige forudsætte at det er en grundmasse af muslimer, der enten bliver studerende og dermed mindre radikale (troende) og ikke at det netop er den stærke tro der hæmmer tilgangen til et studie, der kan udfordre ens formørkede intellekt. Altså at det i forvejen er de eneste der er håb for, der vælger et studie (af dem der har en chance) og at mange der ellers her de boglige evner ikke overkommer eller ser pointen i at læse europæiske idehistorie (der vel kun kan være inferiør i forhold til Allahs ideer). Det officielle England fik sig også en overraskelse sidste år. 30/1 2007 kunne Berlingske Tidende fortælle

74 procent af de 16-24-årige mener, kvinder bør bære tørklæde. 37 procent af 16-24-årige så gerne, at Storbritannien indførte sharialov (tallet er 28 procent blandt alle de adspurgte muslimer). 31 procent af 16-24-årige mener, en muslim, der konverterer til en anden religion, skal straffes med døden (tallet er 19 procent blandt alle de adspurgte muslimer). 13 procent af 16-24-årige beundrer al-Qaeda. 84 procent mener, de er blevet behandlet fair i det britiske samfund. 28 procent mener, de britiske myndigheder er gået over streget i særbehandling af muslimer. 37 procent mener, en af de største fordele ved det moderne samfund er retten til at kritisere andres religion og politiske holdninger, også selv om det fornærmer (tallet er 29 procent for resten af befolkningen).

Og en konklusion på rapporten var, hvad man kunne have sagt på forhånd, hvad der også har været mange der gjorde (man de kunne heldigvis affærdiges som racister)

»Den multikulturelle samfund har splittet samfundet i etniske samfund eller trossamfund, og det har medført en slags stammetænkning, hvor de enkelte grupper ser efter sine egne. I det klima er unge muslimer vokset op med troen på, at de har mere til fælles med andre muslimer end med resten af befolkningen,« påpeger Munira Mirza.

Munira Mirza er selv muslim og prompte blev svaret fra en anden muslim

Men det er at forsimple tingene, mener talsmand for den muslimske rettighedsorganisation MPAC, Asghar Bukahri. »Faktum er, at mange muslimer ikke har følt sig velkomne i Storbritannien og derfor ikke føler sig som briter. Når man føler sig som fremmed, så bliver man ikke integreret, og det nytter ikke noget at lægge skylden på muslimerne for det,« siger han. Asghar Bukahri er ikke nervøs over, at unge teenagere viser tegn på ekstreme holdninger. »Hvem gør ikke det, når man er ung? De beundrer måske al-Qaeda, fordi de ser, at her er nogen, der tør at kæmpe imod det, de opfatter som angreb på deres folk. Men det er måske ikke en moden, reflekteret holdning. Det er noget, man ofte vokser fra.«

Hvis man nu laver det tankeeksperiment at Munira Mirza og hendes muslimske tøtter skulle dele samfund med Asghar Bukahri og hans støtter og der ikke var et angelsaksisk flertal, med dertil hørende retsstat og samfundssind at støtte sig til, hvam ville da vinde kampen om folket? Under alle omstændigheder kunne man ligeledes i Berlingske Tidende i Juli i år læse

En kontroversiel rapport, som er delvist finansieret af det australske immigrationsministerium, viser, at op mod 3000 af Sydneys unge muslimer, kan være modtagelige over for islamisk fundamentalisme, skriver Australiens svar på DR Nyheder, ABC News. Tallene vækker stor opsigt, fordi Australien dermed, kan være det vestlige land, hvor islamisk fundamentalisme har de bedste betingelser. - Grundlaget for fundamentalistisk undervisning er relativt stærkere her, end man måske havde forestillet sig, at det ville være i Storbritannien og USA, siger manden bag rapporten, Mustapha Kara-Ali, der tidligere har rådgivet den australske premierminister, John Howard, i muslimske spørgsmål.

Bevismaterialet tårner sig op, men det gængse politiske sprog kan ikke erkende denne virkelighed. Den gængse forståelse arbejder jo som bekendt med ideen om at værdier er universelle og at der så heldigt at vi her i vesten blot har fundet det først, sikkert ansporet af en bodsgang fordi vi i forvejen har mere at sone for vores ondskab og udbytning der er den egentlige forklaring på at vi har ressourcerne til at komme først. Den eneste trussel vi skal være bange for er nationalismen, der er en ren vestlig opfindelse, som alt andet der er os selv. Vi har mistet sproget for den ydre (eller fremmede) fjende, der altid karakteriseres som et billede. Før vi forstår at udvikle et sprog der kan sætte navn på problemet æder islam den vestlige kultur op indefra - som en cancer!

7 Kommentarer »

  1. “Og så vil apologeter sikkert straks argumentere med at det trods alt er et flertal af de studerende der ikke afviser demokratiet.”

    Det betyder ikke noget. Er der bare 10 % hardlinere, vil resten rette ind. mvh S

    Comment by Steen — December 22, 2007 @ 8:22 am
  2. Ja man tager sig til hovedet når man hører “langt de fleste er frdelige”.

    Comment by Drokles — December 23, 2007 @ 12:07 am
  3. Hmm, det er vel ikke uden betydning, at de fleste(om end alt for få) faktisk stadigvæk IKKE er islamister?

    VH og god Jul
    Jacob

    Comment by Jacob A — December 23, 2007 @ 1:00 am
  4. Jo, det er det jo netop for denne pointe. Det er af stor betydning, hvis det handler om synet på den enkelte muslim, der jo skal betragtes individuelt, som alle andre mennesker. Men når vi taler om en gruppe er sprørgsmålet jo om man er nået over den kritiske masse og det er man da så langt, nåpr en så stor minoritet, der dagligt nyder godt af demokratiet og den moderne verden alligevel vil springe den og dens indbyggere i luften og at disse menneskers syn møder stor sympati hos en endnu større minoritet.

    Comment by Drokles — December 23, 2007 @ 2:29 am
  5. Uden alle de angiveligt mange, fredsommelige ikke-islamistiske muslimer ville islamisterne ikke have ret mange chancer for at kunne gemme sig .

    Faktum er, at de netop bruger trafikken at gemme sig i mængden af fredsommelige muslimer - som vi sikkert godt kan kalkulere med er helt på det rene med hvem det er de har iblandt sig!

    At billedet vil ændre sig er jeg ikke i tvivl om - for når antallet af muslimer når op over den for os vantro kritiske masse skal vi ikke regne med en fortsat fredsommelig sameksistens indenfor samme område/lands grænser.

    Faktisk burde de forskellige Ghetto områder være et prej for os om, hvad der kan forventes.

    Comment by Vivi Andersen — December 23, 2007 @ 7:40 am
  6. PS -

    og er de hjemlige Ghettoområder ikke forklarende nok for os kan vi blot kaste blikket ud på de områder der har huset både muslimer og kristne.

    De steder hvor muslimer har blot et tilnærmelsesvist eller lille flertal bliver de kristne gradvist terroriserede ud af deres hjem og væk fra området.

    Se f.eks. på Det Palæstinensiske Selvstyreområde - og hvordan det går med de kristne der !

    Comment by Vivi Andersen — December 23, 2007 @ 7:44 am
  7. Som sædvanlig er jeg helt enig med dig Vivi Andersen. Man kan betragte det som udviklingsstadier, hvor Mjølnerparken er et af de første og selvstyreområderne de miderste og Saudiarabien og Taleban det sidste. Hele den islamiske udvikling udstillet for vores øjne her og nu. Vi er nødt til at kaste frygten for os selv af os, hvis vi ikke skal ende som de kristne palæstinensere - for vi vil i så fald ikke have noget Europa at flygte til.

    Comment by Drokles — December 23, 2007 @ 1:34 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress