Morten Kjærum og ytringsfriheden

Globalisering, Godheds-industrien, Kunst og kultur, Multikultur, islam — Drokles on December 18, 2007 at 2:07 am

På Brandts Klædefabrik åbner snart en udstilling om ytringsfriheden, hvor Jyllands-Postens tegninger af pædofeten og de efterfølgende hadebreve vil kunne beses. Fra 180 Grader

 “Vi har længe gået og talt om, at vi gerne ville lave en udstilling om ytringsfrihed. Det er sådan set ikke på grund af Muhammed-tegningerne, at vi laver udstillingen. Men de skal selvfølgelig med, fordi de er aktuelle,” siger direktøren for Danmarks Mediemuseum, Ervin Nielsen, til Nyhedsavisen.

I den forbindelse siger Morten Kjærum fra Institut for Menneskerettigheder

“Det er meget positivt, at der kommer en udstilling, der forhåbenlig kan åbne diskussionen for, hvordan man kommunikerer i en global verden. Jeg er meget positiv over for udstillingen og tror ikke, at den vil puste til ilden. Hvis museet formår at nuancere ytringsbegrebet, bliver det en yderst interessant udstilling, som jeg selv gerne vil opleve,”

At kunne sige sin forbandene mening er ikke en af de menneskerettigheder Kjærum forsvarer. Derimod har han et nøje fokus på en anden rettighed, nemlig rettigheden til ikke at høre noget man ikke kan lide at høre. Anderledes kan man ikke tolke det når Kjærum mener at man skal kommunikere på en bestemt måde i den globale verden, hvor man kun kan gyse ved det bagvedliggende regelsæt for global konduite.

Kjærum taler da bemærkelsesværdigt nok heller ikke om ytringsfrihed, selv om det udtrykkeligt er udstillingens formål. Kjærum indfører “ytringsbegrebet” der ikke signalerer nogen for for frihed for den ytrende men tværtimod åbner for problematisering af ytringer og noget der trænger til en redefinering.

Hvad der ikke problematiseres i Kjærums verden er den ild man åbenbart kan puste til ved at ytre sig. Det tages altså bare for givet, at man kan lade sit had til mennesker med en anden mening eskalere ud af kontrol og ud i voldudøvelse og, ja, det tages faktisk for en menneskeret.

8 Kommentarer »

  1. Ja, ordsproget “hver fugl synger med sit næb” skal åbenbart ikke gælde mere, af hensyn til den fremtidige integration i dhimmi-tilværelsen.
    Kjærurummeligheds krybende kommunikation kan jeg ikke lide, skal jeg så bare slå ham ned ?!?! den globale non-verbale kommunikation! kan og vil jeg ikke acceptere.
    Krybelingen Kjærum, kan bare fortsætte med sine hemmeligheds kræmmerier og møder med muslim-landene i Institutet for uMenneskeligrettigheder, det er hans ret, ligesom det er min ret, at kritisere idelogien islam, i min TONE.

    Comment by li — December 18, 2007 @ 3:16 am
  2. Hvis du slår ham ned er det et angreb på demokratiet for han har de rigtige meninger, men hvis mullaherne slår dig ned (er du forbandet heldig*) så er det en reaktion på din manglende evne til at kommunikere i en global verden.

    Tonen definerer han i tæt samspil med mullaherne.

    Comment by Drokles — December 18, 2007 @ 6:18 am
  3. Morten Kjærum blev interviewet til Weekendavisen NR. 49, 7. - 13. december 2007, i hvilken han fremkommer med en meget kryptisk udtalelse om ytringsfriheden

    Religioner ikke beskyttet

    - Netop internationalt har vi fået et nyt menneskeretsråd i FN, som har vedtaget en resolution, der reelt forbyder Muhammedtegninger. Hvordan vurderer den
    udvikling, hvor religion vejer tungere og tungere?

    »Jamen, den resolution er forfærdelig, fordi både de europæiske lande, og de andre lande er gået galt, mest alvorligt i den arabiske verden. Problemet med
    resolutionen er, for det første, at dele af den taler om forbud mod forhånelse af religioner, og det er ikke en menneskeret. Det er forhånelsen af de mennesker,
    der tror på religionen, der skal beskyttes. Men selve religionerne er ikke omfattet af menneskerettighederne, så der går den helt galt, og det er en af
    de kampe, der virkelig står nu i de internationale fora. Og så har du på den anden side de europæiske lande, der siger, at ytringsfriheden er ubetinget
    og absolut. Men ytringsfriheden er ikke absolut, der er grænser. Og det ville være fint, hvis begge parter kunne komme lidt mere sammen og få diskuteret
    på et sagligt menneskeretligt grundlag, hvordan søren vi kommer videre i den dialog, også med de muslimske lande.«

    Det interessante er, hvordan manden på et sagligt menneskeretligt grundlag kan argumentere for, at resolutiones tekst er forkert, men samtidig formår at godtage forslagstillernes væsentligste intentioner nemlig juridisk sidestilling af forhånelse af døde profeter med forhånelse af disses proselytter.

    Comment by PerH — December 18, 2007 @ 8:00 pm
  4. Hvorfor fyrer regeringen ham ikke? Det er spørgsmålet.

    Comment by Kimpo — December 18, 2007 @ 9:10 pm
  5. Til 4 (Kimpo).
    Årsagen til at regeringen ikke fyrer ham er indlysende nok. Det er ikke klædeligt for statsministerens ambitioner om en fremtidig karriere i EU bureaukratiet. AFR er uden sjæl og har for længe siden opgivet dansen om guldkalven, hvis det nogen sinde har været hans hjertesag. Med udnævnelsen af Birthe Rønn Hornbech til integrationsminister er chancen for et opgør med Morten Kjærums virksomhed desværre forpasset. Trist men uundgåeligt, når man stoler på en hyklerisk opportunist.

    perhdk@gmail.com

    Comment by PerH — December 18, 2007 @ 10:20 pm
  6. Det er i sandhed et meget interessant citat PerH. Han undgår behændigt at tale om hvori grænserne for ytringsfriheden består og holder derved ideen om at Jyllands-Posten og andre der måtte falde i imamernes unåde nok går på og indover den grænse. Men det er intet andet end eet retorisk kneb så tæt på løgn man nærmest kan komme.

    Comment by Drokles — December 19, 2007 @ 4:09 am
  7. Til 6 (Drokles).
    Intervieweren er god, men desværre ikke forberedt på MKs sofisterier. Jeg gad nok vide, om MK virkeligt selv tror på at man på et menneskeretligt grundlag ville kunne finde en midterposition mellem religionskritik af afdøde profeter og resolutionens krav. Han siger ikke, at Jyllands-Posten kunne straffes, men afviser heller ikke direkte at karikaturer af profeten qua dennes sakrosankte status i islam kunne retsforfølges som en krænkelse af de troendes menneskerettigheder. Så en blasfemiresolution må forkastes, dersom dens genstand er beskyttelsen af gud, men ikke hvis forbuddet og beskyttelseshensynet omformuleres til at beskytte medlemmerne af det religiøse fællesskab. Dette holdningsskifte har længe været under vejs. Den europæiske menneskerettighedsdomstol har nu i en række domme godtaget, at beskyttelsen af religiøse følelser er tilstrækkende presserende et hensyn til at berettige - og i visse situationer endda påkræve - indgreb i konventionens beskyttelse af ytringsfriheden. Professor Eugene Volokh fra UCLA har på sin weblog The Volokh Conspiracy påpeget den foruroligende tendens til i internationalt regi at anerkende blasfemi som en ny menneskeretlig norm. Tricket, som medlemmerne af Organization of Islamic Conference (OIC) bruger i FN er tilsyneladende langsomt at omdefinere ytringsfriheden væk ved at sidestille blasfemi med hate speech. Da FN allerede i flere konventioner og et utal af vejledende resolutioner har anerkendt, at hate speech er uden for ytringsfriheden, bliver opgaven for OIC at overbevise vestlige regeringer og menneskerettighedsforkæmperne om, at der ikke er nogen forskel på bespottelse af en religion og på hate speech rettet mod religionens proselytter. Alene af den grund er en lov som Straffelovens § 266 b yderst tvivlsom, fordi loven også beskytter mennesker mod forhånelse på grund af tro, uagtet at de gennem deres adfærd stiller særkrav og derfor burde kunne kritiseres uhæmmet.
    Hvis du er interesseret i materiale, som ikke er alment tilgængeligt ved en Google søgning, kan du maile mig på perhdk@gmail.com .

    Comment by PerH — December 19, 2007 @ 5:03 am
  8. Korrektion:
    Jeg skrev:
    “tilstrækkende presserende”
    Jeg mente naturligvis:
    “tilstrækkeligt presserende”

    Comment by PerH — December 19, 2007 @ 5:07 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress