Så stop dog det fordrukne klimavrøvl

IPCC, Klima — Drokles on November 4, 2013 at 5:55 pm

I forrige uge henviste jeg til Nir Shavivs simple og informative graf over hvorlangt klimavidenskaben er kommet siden 1979 med at sige noget meningsfuldt om CO2’s indflydelse på atmosfærens temperatur. Grafen viser de forskellige FN rapporters usikkerhed ved en fordobling af CO2 i atmosfæren, fra mellem 1,5 til 4,5C.

sensitivityvstime1

Som man kan se er der efter mere end 30 år ikke kommet mere klarhed end den indledende rapport fra Charney rapporten. Denne mangel på forståelse forhindrer dog ingenlunde klimapanelet i at blive mere og mere overbevist om sin dommedagsforudsigelser, som Roy Spencer illustrerede med denne graf

1380364_10151934283967591_89494564_n

Spagetti-kurverne er de mange klimamodeller, som FN’s klimapanel dels bruger som projektion for mulige fremtidsscenarier, dels som bevis for deres teori, da de bekræfter deres antagelser. Ja, man tror det er løgn, men cirkelslutninger går aldrig af mode. Som man vil bemærke er de alle for opadgående og afspejler altså alle den samme antagelse. I og med at virkeligheden ikke afspejler den opadgående tendens er det den nærliggende slutning at det er deres fælles antagelse, der er forkert, hvilket altså er teorien om CO2’s dramatiske indvirkning på temperaturen.

Den fede sorte kurve er gennemsnittet af de mange kurver, en afsindig kurve. Det er det, som James Delingpole kalder Dog S**t Yoghurt Fallacy, nemlig at hvis man har noget som er rent så blander man det ikke med lort. Det rene bliver ikke bare mindre rent, det bliver rent faktisk at sammenligne med lort. Hvis der er en af de mange grafer, som kan afspejle virkeligheden bliver et gennemsnit, hvor alle andre, der jo er forkerte qua de er anderledes end den rigtige, regnes med forkert.

De runde og trekantede felter afspejler henholdsvis ballonmålinger (måleinstrumenter, der er sendt op gennem atmosfæren med ballon) og satellit målinger.

Og slutteligt markerer de skrevne felter klimarapporternes udgivelse og den tiltro de har haft til deres teori. Og som man kan se er tiltroen til at temperaturen går op blevet stærkere jo længere tid der er gået, hvor temperaturen ikke er gået op.

Den ellers klimatro Berkeley forsker udi klimarelaterede emner Jane Long indrømmer også problemerne med FN’s klimamodellers evne til at forudsige klimaet ifølge Media Research Center

“We’ve gotten worse … We don’t know, any more, with any more precision. We know with less precision how much warming will occur for a doubling of carbon dioxide concentration in the atmosphere. That means we can say we want to reduce by 20 percent or 80 percent and therefore, we’ll keep it under two degrees. We don’t know that.”

She still advocated reducing carbon emissions and claimed it would help. Host Josh Zepps summed up her point saying, “the predictions are getting worse rather than better.” Long referred to the declining accuracy of the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) forecasts. The left uses these models to aggressively attack opponents whom they insultingly label “climate deniers.”

Judith Curry spørger hvilke implikationer klimamodellernes diskrepans med virkeligheden skaber?

hawkins

Panel b) indicates that the IPCC views the implications to be that some climate models have a CO2 sensitivity too high — they lower the black vertical bar (indicating the likely range from climate models) to account for this.  And they add the ad hoc red stippled range, which has a slightly lower slope and lowered range  that is consistent with the magnitude of the current model/obs discrepancy.  The implication seems that the expected warming over the last decade is lost, but future warming will continue at the expected (albeit slightly lower) pace.

The existence of disagreement between climate model predictions and observations doesn’t provide any insight in itself to why the disagreement exists, i.e. which aspect(s) of the model are inadequate, owing to the epistemic opacity of knowledge codified in complex models.

Hun citerer Matt Briggs der minder om at en teori der kun taler om muligheder (probabilistic) aldrig kan falsificeres, men at modellerne vil miste deres relevans som årtierne slægter på uden opvarmning. Og hvad skal så fodre vores angst

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress