Hvad er problemet?

Forbrydelse og straf, islam — Drokles on December 13, 2007 at 7:13 pm

Danmark er ikke længere et ordenssamfund og fremtiden ser vi med flagafbrændinger og bandeopgør. Denne uge, med skudepisoder føles måske som noget særligt, men det er kun fordi vi går ind i en ny normalitet, selv om ikke alle er forberedt. Fra Berlingske Tidende

 På trods af de mange episoder mener chefkriminalinspektør Per Larsen fra Københavns politi ikke, at der er belæg for at kæde skudepisoderne sammen med den i nat, selvom omstændighederne minder om hinanden.

- Skudepisoder skal ses som selvstændige sager. Det er interne opgør inden for en bandestruktur, siger Per Larsen.

Han bekræfter at hårdheden er taget til, forstået på den måde, at de kriminelle nu løser deres konflikter i mere ekstrem grad ved at beskyde hinanden:

- Men jeg tror ikke, at det er de samme skarpe fronter, der er trukket op, som man kunne se i rockerkrigen, hvor det var de to grupper Bandidos og Hells Angels, der bekrigede hinanden. Det er et betydeligt mere grumset billede, fortæller han.

Der er altså tale om en tendens. For Per Larsen er der tale om “….at hårdheden er taget til….“, som om det er noget konjukturbestemt. Det er ikke et tilfælde at alle er børn af indvandrere fra muslimske lande, det er klankultur overfor samfundssind.
Fædregruppen, der er en gruppe fædre med muslimsk baggrund og ingen MSM undrer sig over, hvorfor den er særligt interessant, siger ifølge Berlingske Tidende

Både politikerne, politiet, forældre og kommuner må bære hver deres del af ansvaret for den seneste tids skyderier. Det mener Fædregruppen på Nørrebro.

- Fædregruppen mener, at ansvaret for denne forfærdelige udvikling først og fremmest ligger hos forældrene, som har svigtet med deres opdragelse, og som burde have været mere obs og opmærksomme på deres børns adfærd, siger fædregruppens formand, Khalid Alsubeihi.

Men Alsubeihi mener også, at det er problem, at mange kommuner har droppet det forebyggende arbejde og den støtte til de belastede familier, der ellers kunne have stoppet tilgangen til de hårde bander. Og at de ressourcer, som politiet brugte på at rydde Ungdomshuset kunne være bedre brugt på at bekæmpe bandeopgørene.

I stedet for at kalde disse familier belastede burde man kalde dem belastende. Men, nuvel Alsubeihi ungår behændigt at tale om hvori belastningen ligger og det skyldes nok at den ligger dybt begravet i et kulturmønster der hævder en maskulinitet, der dyrker det dominerende frem for det producerende. Problemet er islam og den Mellemøstlige kultur.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress