Sørlander banker Seidenfaden

Diverse — Drokles on December 9, 2007 at 11:52 am

Jeg havde helt overset en fremragende kronik i Information, hvor filosoffen Kai Sørlander
lammetæver Tøger Seidenfaden. Men mere end det. Sørlander gennemgår med største skarphed Asaa Abdol Hamids tørklædehalløj og islams inderste væsen og dens modsætning til friheden. Læs blot denne fremragende pointe

Når Abdol-Hamid opfatter islam således, at hun ikke kan vælge tørklædet fra, må hun så ikke nødvendigvis acceptere de andre islamiske krav; og specielt kravet om, at hele lovsystemet i grunden skal være islamisk bestemt? Og må hun så ikke have en grundholdning, som fundamentalt går på tværs af den demokratiske? Man kan ikke både mene, at lovene bør være islamisk bestemt, og at de bør bestemmes gennem en demokratisk procedure,hvori der argumenteres uafhængigt af religion.

Hvordan kan Abdol-Hamid vise, at hun accepterer demokratiets værdigrundlag, når hun ikke engang kan tolke tørklædet væk? Tøger Seidenfaden synes at mene, at det kan hun vise ved at sige det. Når hun siger det, så skal vi tro hende, og så er vi intolerante og nærmest fremmedfjendske, hvis vi er skeptiske.

Her er jeg dybt uenig. Tørklædet har en objektiv betydning, som ikke kan reduceres til Abdol-Hamids subjektive overbevisning. I modsætning til Seidenfaden mener jeg, at vi svigter vort eget demokratiske ansvar, hvis vi uden videre accepterer Abdol-Hamids egen fortolkning af, hvad hendes holdning indebærer. Tværtimod. Når vi kan give gode argumenter for, at hendes holdning er selvmodsigende, så bør vi holde fast ved disse argumenter. Så bør vi ud fra dem foretage vor egen selvstændige vurdering af, om der er grund til at tro, at Abdol-Hamids politiske selverkendelse stemmer med realiteterne. Ganske som vi kan og bør forholde os kritisk til enhver anden persons politiske selv-erkendelse. Der er for eksempel ikke grund til at tro på socialistens påstand om, at afskaffelsen af den private ejendomsret til produktionsmidlerne suppleret med en altomfattende planøkonomi er vejen til ægte demokrati. Og det ganske ligegyldigt, hvor meget socialisten selv er overbevist om sin vision. Således er der heller ikke grund til at tro muslimens påstand om, at vejen i stedet skal være sharia-lov, hvorledes den så end fortolkes. Ikke engang i Abdol-Hamids fortolkning.

Og der er mere. Læs noget af det bedste der er skrevet i en dansk avis i meget lang tid.

3 Kommentarer »

  1. Altså lidt Røde Kors i røven Jørgen Poulsen adfærd. Påstå og sige og forlange god-adfærd, og så proppe i lommerne selv.
    Altså handlingen følger ikke talen??

    Comment by li — December 9, 2007 @ 6:24 pm
  2. overset - jeg havde den da,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

    Comment by Steen — December 13, 2007 @ 8:06 pm
  3. Overset af mig selv!

    Comment by Drokles — December 13, 2007 @ 8:58 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress