At give efter for trusler

Politik, Pressen, Ungdomshuset, venstrefløjen — Drokles on December 8, 2007 at 6:36 am

Ritt Bjerregaard har som bekendt indledt forhandlinger om at give rødfascisterne et nyt hus på fællesskabets regning i forventning om at få fred. Udover det moralsk forkastelige er det tillige dumt. Der er fra den naive venstrefløj tale om en grundlæggende misforståelse af den militante venstrefløjs mål. Målet er en eller anden diffus revolution ansporet af romantik om kamp og ikke om et socialt behov der kan tilfredsstilles ved et budgetforlig. De seneste dages udmeldinger om nye besættelser og politikernes reaktioner taler sit eget tydelige sprog. Fra Politiken

En gruppe, der kalder sig selv BZ DK skriver på sin hjemmeside, at fredag 28. december er udråbt til »National bz-dag«.Ifølge BZ DK vil aktivister over hele landet indtage tomme ejendomme og omdanne dem til selvstyrende ungdomshuse eller kollektiver.»For at bevare, udbygge og udfordre vores frisind har vi brug for flere fristeder. Fristeder som Christiania, som nu undergår en normalisering. Fristeder som ungdomshuset, der blev ryddet den 1. marts«, skriver aktivisterne.»At fjerne disse fristeder er ubegrundet, uretfærdigt og uacceptabelt. Derfor vil vi nu markere vores utilfredshed«, lyder det fra BZ DK.

Kæmper for fristeder i hele landet
Aktivisterne vil ikke løfte sløret for, hvor i landet deres aktioner skal finde sted, eller hvor mange støtter de har.

Men målet er klart:

»De har taget vores fristeder. Nu tager vi alle de fristeder, vi har brug for. Kampen er ikke ved at slutte, den er først lige begyndt! Vi bliver ved med at slås, indtil de lader os havde vores fristeder i fred. Fristeder alle steder!«, skriver bevægelsen.

De der ikke vil overholde fælles regler vil jo heller ikke overholde aftaler, det kan man sige sig selv. Alligevel taler den naive del af venstrefløjen om forhandlinger ud fra ideen om et konkret stridspunkt, der handler om behov. Fra Nyhedsavisen

Og de Radikales gruppeformand i København, Manu Sareen, er overrasket over de unges planer. [om nye besættelser. Drokles]

- Det er ærgerligt, det synes jeg virkelig. Der har været nogle frugtbare handlinger mellem os og de unge, og det risikere de nu at ødelægge. Forhandlinger om sådan noget her er meget sårbare og faktisk meget porøse. Og det vil være enormt dumt, hvis de unge spænder ben for sig selv, siger han til Avisen.dk.

Han understreger, at de radikales støtte til et nyt ungdomshus kræver, at de unge opfører sig ordentligt.

- Får vi husbesættelser igen i København, så vanskeliggør det bestemt mit forhandlingsmandat. Jeg har brugt mange kræfter på at overbevise mit bagland, og det risikere de unge at sætte over styr, siger Manu Sareen.

(…)

Ritt Bjerregaard har trods gentagende henvendelser ikke ønsket at udtale sig om den konkrete sag.

Fristeder alle steder“, “kampen er kun lige begyndt overfor” og “Vi tager hvad vi har brug for” er meldingerne fra de unge og stillet overfor politikernes “Der har været nogle frugtbare handlinger mellem os og de unge” er det tydeligt at der er tale om to forskellige verdener. Folk som Manu Sareen og Ritt Bjerregaard lever i illusionen om en sidste detalje man lige er ved at få på plads for at alting kan køre normalt og ser derfor udviklingen som uheldig og stridende imod fornuft. De har ikke forstået præmissen, trods “de unges” egne udmeldinger og at volden fra Ungdomshuset eksisterede i bedste velgående da det eksisterede, hvorfor vold ikke er tegn på mangel eller behov.

Den mere kyniske del af venstrefløjen ved nu godt hvad der er tale om og for dem er der kun tale om taktik.

- Jeg er meget overrasket, og jeg vil opfordre de unge til at være meget varsomme. Jeg synes ikke, at de skal besætte huse i København, for folk kan ikke holde sådan noget adskilt – og på den måde skader de deres egen sag. Det er ødelæggende, siger Frank Hedegaard, ungdomshusordfører for SF.

Folk kan ikke holde sådan noget adskilt“? Det rene vrøvl da det jo er “de unge” der selv kæder deres handlinger sammen. Det ved Hedegaard udmærket godt, men han er uenig i timingen. Den førende “smooth-talkere” Knud Foldschack rammer logikken meget præcist når han ifølge Politiken siger

Man lukker ikke munden på Ungdomshusets unge ved at give dem et nyt hus.

Nej vel. Foldschack ser dog ikke “aktioner” som noget problem og han prøver at sælge varen, så venstrefløjen kan få deres nattesøvn uden at miste fokus.

»Jeg forestiller mig ikke en ungdomshusbevægelse, der holder op med at være aktiv, fordi de har fået et hus«, siger Knud Foldschack.

»Men det, at de unge har lyst til at aktionere, betyder ikke, at de vil aktionere tåbeligt«, siger han.

Ifølge Foldschacks vurdering vil det ikke få indflydelse på processen med at finde et nyt hus til de unge, hvis København igen skal lægge gader og huse til besættelser og demonstrationer for flere frirum til byens unge.

»At påpege uenighed i samfundet er jo ikke så tosset. Men jeg håber, man undgår voldelige aktioner«.

Volden forsvinder når nyt hus kommer
Den nyligt indgåede aftale mellem overborgmester Ritt Bjerregaard (S) og de unge vil være medvirkende til at holde en fredelig tone, mener han.

»Nu har man skaffet huset på retfærdig vis, og ved at skaffe det retfærdigt, tror jeg, man kan undgå tåbelige ting. Jeg kan love dig for, at den urimelige vold, som jeg aldrig har støttet, bliver minimeret i takt med, at man får et nyt hus«.

Kan ikke garantere noget
Fremtiden vil fortsat byde på synlige Ungdomshus-aktivister i København, siger advokaten.

»Der vil komme masser af indslag fremover, men det vil være kreative, berettigede indslag for at rette opmærksomheden på noget, der er urimeligt. For eksempel tomme huse, der bliver brugt som spekulationer«.

Har du talt med de unge om, hvordan deres aktioner skal være for fremtiden?

»Nej, jeg indgår ikke i konkrete diskussioner om aktioner. Jeg tror, vi får det spændende og gode med fra huset på Jagtvagten, og så undgår vi det voldelige fremover. Men jeg kan jo ikke stå inde for, hvad alle unge går og laver«.

Foldschack er en smooth-talker og det er et studie i demagogi at høre ham tale. Først og fremmest er der begrebet den “urimelige vold” der vel må stå i modsætning til den rimelige vold. Den “urimelige vold” lover han oven i købet kun “minimeret”, som om det var noget særligt højtravende løfte. Men i Foldschacks formulering er det noget meget særligt, som han udtrykker det med vendingen “Jeg kan love dig for…”, der ville give mere mening, hvis han istedet talte om at Barcelona kunne banke Herfølge på Camp Nou, hvis de satte alle sejl til. Til sidst adskiller han rødfascisterne fra deres handlinger ved at tale om “det voldelige”, som var det et fænomen med sit eget liv.

Striden om Ungdomshuset er både symbolsk og reel. Den er symbolsk så langt at den ikke udgør et socialt behov, men blot markerer grænsen for hvad det fælles kan stå model til på den ene side og “de unges” markering af en accept af deres bevægelse og et manifestation af deres dominans på den anden side. Ungdomshuset er en fysisk markering af en politisk strømning.

Men den er også reel da Ungdomshuset virker som en terrorrede. Ved at have en konkret hjem, hvor netværk kan dyrkes og militante miljøer trives, våben gemmes og måske endda produceres, får bevægelsen (eller bevægelserne) alle muligheder for en effektiv struktur(er) og disse er nødvendige når man skal dyrke forbindelser til aligesindede i andre europæiske lande.

Endelig er den symbolske kamps udfald afgørende for hvorledes sejrerherren vil konkludere. Taber fællesskabet kampen og forærer de fælles værdier bort til sekteriske antidemokrater vil det betyde at vold kan betale sig og at den er retfærdig i og med at folket accepterer det som argument. Den symbolske kamp er i så fald også reel. Og det er hvad den naive venstrefløj ikke forstår. På den måde ligner kampen om Ungdomshuset problemerne ved et moskebyggeri. Og det forstår den naive venstrefløj slet ikke.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress