Idiot skriver kronik i Berlingske Tidende

Diverse — Drokles on November 15, 2006 at 7:05 pm

400px-leopold_ii_garter_kni.jpgUnionstilhængere har ofte en hang til at gøre EU til en historisk nødvendighed, hvis objektive goder står nagelfast, som den logiske konklusion på den vestlige civilisation. Her er en af den slags tilhængere, for fuld udbæsning. Grundlæggende er hans pointe, at fordi Danmark ikke har oplevet krigens rædsler i samme omfang, som andre europæiske lande, forstår vi, som danskere ikke Unionens nødvendighed, især for små landes selvstændighed. Kronikørens argumentation er, som de fleste provensielle mennesker, der tror at alle andre er provensielle, at det der foregår ude i verden er rigtigt og der hvor man ikke handler tilsvarende i Danmark, der handler man galt. På den måde tror han, at han kommer ud af en provensiel tankegang, blot han påpeger en divergens i europæisk mainstream-tankegang og dansk konsensus. Men i min bog er det provensielle tæt knyttet til en angst for at handle selvstændigt, med tanke på, hvad andre dog måtte mene.

Foran mig har jeg to kalendere, en dansk og en belgisk. Ud for 11. november står der på den danske Morten Bisp, mens der på den belgiske står Wapenstilstanddag, våbenstilstandsdag, som er dagen for Første Verdenskrigs afslutning.

Her mener han allerede at have påpeget noget parakdoksalt. Foran mig står der to øller, den ene den er kold…..

Krigen, der skulle ende alle krige, blev et traume, som satte sig dybe spor i bevidstheden i flere af de europæiske landes befolkninger. Dog ikke i Danmark og at danskerne i aften nyder andestegen, mens belgierne holder helligdag for at mindes krigen, fortæller om, hvorfor Danmark og danskerne gennem det 20. århundrede har haft et noget anstrengt forhold til ideen om et forenet Europa.

Og det er så stilen resten af kronikken igennem. Fordi Danmark ikke deltog i det mere end fire år lange blodbad, forstår vi ikke den europæiske nødvendighed. Det er for mig at se at vende sagerne på hovedet.

At krigen netop er et traume for de indvolverede nationer og for Europa som helhed, viser med alt tydelighed, at de mener at det var en dårlig ide, sådan at massakrere hinanden. Den erkendelse de krigsførende nationer nåede gennem bitre erfaringer, kunne vi, der stod uden for, godt have fortalt dem. Det var jo derfor vi stod udenfor! Vi skrottede vores forestillinger om aggressiv imperial storhed efter nederlaget i 1864, for i stedet at udvikle et civilsamfund, der var godt at leve i. Det gjorde tyskerne og franskmændene og russerne og osmannerne og østrigungarerne ikke, de var i fuld gang med at realisere deres drømme om overhøjhed og undertrykke diverse folkeslag. Derfor vil jeg fortsat nyde andestegen og Morten Bisp og være stolt af, at mine forfædre sparede Danmark for ufattelige lidelser, ved at holde sig fri af de højt besungne europæiske ideer om en ny orden. De europæiske landes traume kommer af, at de tog fejl, ikke os!

Men kronikørens småtskårenhed fortsætter og hele tiden er det en præmis, at krigen bare var et faktum og ikke et udslag af en ført politik eller kuturelle og politiske ambitioner.

Første Verdenskrig udgør en forbavsende lille del i danskernes historiske bevidsthed, hvilket er ganske tankevækkende. Dels fordi hen ved 5.000 dansksindede sønderjyder mistede livet under tysk krigstjeneste, dels fordi krigens udfald gav Danmark et plaster på såret fra katastrofen i 1864 med Sønderjyllands genforening i 1920. Eftersom de faldne sønderjyder principielt var tyskere og takket være dansk neutralitet under krigen, var Sønderjyllands genforening så at sige en gratis gevinst.

Jeg ved ikke hvor gratis den omgang var, når man havde kæmpet en yderst omkosningfuld krig i 1864 og Danmark blevet decimeret med en 1/3 og det vel at mærke med tab af den bedste landbrugsjord, hvilket er af stor betydning, når ens økonomi bygger på landbruget. At de dansksindede sønderjyder principielt var tyskere, er også kun principielt. De var ikke flyttet til Tyskland, men Tyskland var flyttet til dem, som udslag af den samme tyske aggressivitet der førte til Verdenskrigen. Og 1. Verdenskrig var særdeles omkostningsfuld for en lille søfarts- og landbrugsnation. Eksporten faldt til en brøkdel og handelsflåden blev decimeret, enten ved at skibene blev opbragt af de krigsførende magter ellet slet og sænket, hvad der betød at mange danske søfolk døde. De døde i en krig de ikke havde lod og del i. Gratis gevinst, mig i røven!

Og den meget fine løsning på grænsedragningen i 1920, viste hvordan den ged skulle barberes. Alle Tysklands andre grænser, end den mod Danmark, skabte stor bitterhed i den tyske befolkning. En bitterhed, der mere end nogen konjunkturudsvingning, førte til den nazistiske magtovertagelse. Og på den baggrund virker det direkte dumt når kronikøren når til denne konklusion

Ganske vist var Danmark under Anden Verdenskrig under tysk herredømme, men i betragtning af de minimale tab Danmark led, synes den danske frygtbaserede skepsis mod EU at være udtryk for et historisk efterslæb i forhold til det øvrige Europa.

Som sagt, så er det lige omvendt. Fred i Europa skabes gennem demokrati, da disse ikke går i krig indbyrdes. Unioner kan være glimrende, men de garanterer ikke fred, som Europa kunne bevidne i 90′erne og USA i 1860′erne.

Denne kortslutning får mig altid til at spørge, hvad det er for krige Kul og Stål-unionen, EF og EU har forhindret?

3 Kommentarer »

  1. Godt spørgsmål !

    Jeg vil fortsætte med at spørge - hvilke konflikter disse unioner har samlet brænde til siden deres indgåelse af aftaleforhold med de Arabisk/Islamiske Petrolande, primært SaudiArabien ?

    Aftaleforhold som bl.a betød, at Europas lande skulle åbne sig for tilvandringer fra de Islamiske lande .

    Comment by Vivi Andersen — November 17, 2006 @ 7:17 am
  2. Ja, det er altid morsomt som EU tilhængerne skal bruge kontrafaktisk historie for at reklamere for unionen. “Vi har ikke haft krig mellem EU landene”, “Euro’en er ikke kollapset”, “Der har ikke været vulkanudbrud”, bla bla bla.

    Comment by hasselbaink — November 17, 2006 @ 11:20 am
  3. Det er en tese, der bliver luftet i ny og næ, men hvor besnærende den end lyder, så tror jeg grænserne blev åbnet af hvor egen dårskab.

    Men igen, derfor kan visse miljøer jo godt have haft interesse i at berige vores lande og måske forsøge at skubbe på, på de indre linier. Min far sagde gerne (og det var før Hedegaard/Brix) at det var en tre-trinsraket; Først de ukultiverede masser, så imamerne og så Kalifatet.

    Comment by Drokles — November 17, 2006 @ 11:22 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress