Postmodernisme - Digital History

Postmodernisme — hasselbaink on November 16, 2006 at 12:38 pm

By contemporary intellectual fashion, I am referring to the constellation of views that come to mind when one hears the words multicultural, gender, deconstruct, politically correct, and Dead White Males. In a broader sense, contemporary intellectual fashion encompasses as well the widespread disdain in certain circles for technology and the scientific method. Embedded in this mind-set is hostility to the idea that discriminating judgments are appropriate in assessing art and literature, to the idea that hierarchies of value exist, hostility to the idea that an objective truth exists. Postmodernism is the overarching label that is attached to this perspective.

Charles Murray

postmodernism.jpgUndertegnede er naturligvis ikke særligt begejstret for fænomenet. “De store fortællinger er døde” jubler postmodernisterne, men er de det? Er der empiri der taler for det? Nej det er der ikke; opsplitningen af de kolonialistiske imperier, globalisering, opgøret med de vesteuropæiske samfund i Afrika har ikke medført fremskridt for disse samfund, tværtimod. De vestlige samfund har forsat deres march mod fremskridt og velstand i en grad ingen andre verdensdele har kunnet følge med i hidtil. Ulandenes sandhed har vist sig at være en løgn. Det er da en stor fortælling der vil frem.

Det postmoderne verdensbillede trives stadigvæk. Senest faldt jeg over denne formulering i værket “Digital History” hvor hypertekst (links der refererer til steder i eller uden for teksten) af nogle forskere tolkes som en velsignelse. Det er en nyttig ting i nogle sammenhænge, men ikke alle: Fra Digital History:

For postmodernists, hypertextuality fractures and decenters traditional master narratives in beneficial ways. “Hypertext,” writes litterary critic George Landow “emphasizes that the marginal has as much to offer as the central by refusing to grant centrality to anything… for more than the time a gaze rests upon it. In hypertext, centrality, like beauty and relevance, resides in the eye of the beholder.” For Landow, hypertext reconfigures texts, authors, writing, and narrative. In this fundamental “paradigm shift” (what he calls “a revolution in human thought”), conceptual systems “founded upon ideas of center, margin, hierarchy, and linearity” are overturned by “ones of multilinearity, nodes, links, and networks.”

Hvad denne George Landow så liderligt anfører, er at fortællingen bliver (og ønskes) ligegyldiggjort, da man bare kan plukke det ud der ‘passer’ til ens dagsorden (ja, ja, ingen flabede kommentarer, tak!). Ikke underligt at historisk revisionisme trives så fint for tiden: Da Vinci Mysteriet, 9/11-konspirationsteori-loonierne, David Irving etc. etc. Multikulturalisme er da også en reflektion af postmodernismen, hvor der er frit valg på alle hylder og intet er vigtigere end noget andet. Mennesket sammensætter sin egen person udfra det overflødighedshorn af identiteter det postmoderne samfund byder på, og bliver således opløst og frigjort fra hjemstavn, historie, og stamme som postmodernisterne iøvrigt mener også er konstruktioner. Om de så også mener at det postmoderne er en konstruktion… æææh bææ bøøø… svaret fortaber sig i tågerne.

I dette rod af relativitet og “multilinearitet”, “noder”, “netværk” er det ikke underligt at det ahistoriske og rodløse menneske er parat til at tro på hvad som helst, det være sig new-age, fundamentalisme, konspirationsteorier, holocaust benægtelse, find selv på resten.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress