Dårlig bog om Ungdomshuset bringer trods alt minderne frem

Forbrydelse og straf, Ungdomshuset, venstrefløjen — Drokles on November 23, 2007 at 2:30 pm

Fra Weekendavisen

Opregningen af de udgående aktiviteter gennem tre årtier har decideret isnende effekt. Undertegnede havde rent glemt eller frasorteret, hvor mange uhyrlige angreb, attentater og bersærkergange der gennem årene er udgået fra 69-miljøet. Lige fra nærpolitistationen på Jagtvej, der udbrændte under et angreb i 1986, over de adskillige fund af våbenlagre inklusive bomber til de senere års gentagne afbrænding af gader. Jeg ved ikke, om det er helt tilsigtet fra Karkers side, men bogens spredte notering af episoder samler faktisk indtrykkene i en uhyggelig bunke. Og på den baggrund fremstår det omgivende samfunds tolerance gennem 25 år enestående og helt ufattelig.

69-folkene har også stået bag flere tilfælde af intimidering. Fej og fascistoid forfølgelse. Det gik blandt andet ud over journalisten Lars Villemoes, der i 1990erne skrev om aktivistmiljøet her i Weekendavisen. Karker fortæller om det uhyggelige optrin i 1994, da flere hundrede autonome i 1994 defilerede forbi Villemoes’ bopæl, mens de råbte trusler og slagord. Nogle af demonstranterne forsøgte at sparke hans gadedør ind.

Andreas Karker berører i flere omgange de interne opgør, der har været i Ungdomshuset. De har drejet sig om formålet, så skellet gik mellem dem, der i et eller andet omfang bare ville have et fristed, og dem, der ville mobilisere i en politisk kamp. Det sidstnævnte har haft sine makabre udtryk, for eksempel da Roland Meyer, løsladt medlem af den tyske RAF-terrorgruppe, i 1990 kom på besøg efter ti års fængsel og delte ud af sine erfaringer. Samme år udløste de københavnske aktivister for første gang en radiostyret bombe.

I forlængelse af dette har de interne opgør naturligvis også handlet om midlerne: vold eller ikke vold. Problemet er, at de såkaldte pacifister både i 1980erne og i det seneste år er sluttet op bag voldstilhængerne, selv om de åbenlyst havde dynger af dræbende våben klar. Efter aktivisternes uhyggelige smadring af Nørrebro i december 2006 viste tv mange gange lagre af brosten og andet kasteskyts, som var anbragt på taget af Jagtvej. Ingen kunne være i tvivl om hensigten.

(…)

Om det seneste års talrige voldshandlinger – og sympatisørernes optræden – siger Lars Villemoes til Karker: 

»Jeg er overrasket over, at hverken pressen eller politiet gør sig større anstrengelser for at afdække voldsfilosofien på venstrefløjen. De unge får hjælp udefra af professionelle aktivister og ballademagere fra andre europæiske lande, og det er tydeligt helt frem til efter rydningen af Ungdomshuset i 2007. Den dag i dag er opgøret med brugen af vold og hærværk ikke taget på venstrefløjen, og det er en af årsagerne til, at f.eks. Ungdomshusets voldsudøvere og deres forældre ikke har forstået den afgrund, de står ved.«

Men det betyder ikke så meget når det er den hyggelige venstrefløjsvold.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress