Ikke et ord om Nikolaj Sennels

Diverse — Drokles on August 6, 2013 at 5:30 am

Når Muhammed gerne vil ud af bandemiljøet” starter en kronik i Berlingske Tidende af SF’s retsordfører Karina Lorentzen og en headcoch fra Comeback, “et tilbud til etniske unge med rødder i bandeverdenen i Greve“. Og Comeback

….har ofte set, hvordan de unge i disse grupperinger kommer fra gode familier med stor kærlighed til deres børn, men hvor det blandt andet på grund af manglende integration af forældrene har været svært eller umuligt at opdrage børnene i en dansk kontekst.

I takt med de unges skæve opvækst har forældrene ofte mistet deres sunde kontakt til børnene, og den manglende evne til at kunne overføre egne kulturtræk og normer har iværksat en uheldig rodløshed. I puberteten oplever vi, at gaden fylder mere og mere, med en »lov«, som straks er til at forholde sig til, og som ender med pludselig at være en uhensigtsmæssig primær kilde til opdragelse og for nogles vedkommende overlevelse.

Hvis vi skal de etniske bander til livs, skal vi altså ind tidligt og styre forældrenes rolle som opdragere gennem forældreprogrammer. Noget nogle kommuner allerede gør med stor succes.

I den danske debat er der meget tale om resocialisering, men det giver kun vag mening her, da det jo er svært at resocialisere et menneske, som ikke allerede er socialiseret (til et normalt liv).

skc3a6rmbillede-2013-07-31-kl-124824

Head coach Poul Kellberg's logo

Og løsningen er selvfølgelig mere arbejde til behandlingsindustrien

Mange er derfor slet ikke parat til at blive kastet ud i et job eller i beskæftigelse. Nogle har behov for at tillære sig helt basale ting som at lave mad, betale regninger eller sågar stå op om morgenen. Derudover kan der også for nogle være behov for at lære helt grundlæggende skolefærdigheder og sociale kompetencer – og allermest for at skabe et nye netværk.

En vej frem kunne være at udtænke forløb for disse unge, hvor man netop får sådanne grundlæggende færdigheder på plads først, inden man starter hele møllen af beskæftigelsesmæssige tilbud og indsatser. Ofte kan de unge kun én rolle – banderollen – og de skal så at sige socialiseres til kunne skifte identitet til lejligheden: At være på arbejde, at være far eller være kammerat. Og de skal lære at få en hverdag til at hænge sammen – noget der kan være svært, når man ikke har skullet stå op til noget, når banden har defineret dagen og opgaverne, og man har levet med stress, angst og mindreværd i lang tid. Hvor man skal lære at sige nej.

Hvis vi skal få flere af de forhenværende bandemedlemmer i arbejde, skal vi også tænke nyt.

Ikke ret mange i samfundet står i kø for at lukke disse drenge ind og det kan man umiddelbart godt forstå, når man ser deres historie og rå ydre. Derfor må vi tage skeen i den anden hånd og selv skabe de virksomheder, der kan rumme de unge, og hvor de kan »genopdrages« til livet. Midlet er socialøkonomiske virksomheder, som ikke lever af at skabe profit, men for at løfte et socialt ansvar. Disse virksomheder skal være mellemstationen til at give de unge et comeback til et normalt liv.

Behandlingsindustrien argumenterer kun med sin postulerede nødvendighed og lover aldrig resultater eller succeskriterier. Men andre er af den opfattelse at de unge bandemedlemmers “gode familier med stor kærlighed til deres børn” netop har valgt ikke “at opdrage børnene i en dansk kontekst” i kærlighed til deres religion, som retspsykiateren Henrik Day Poulsen. Han fortæller BT

- Når vi undersøger kriminelle unge med indvandrerbaggrund, spiller islamisme ret ofte en rolle. De har fået indprentet et fuldstændig fordrejet verdenssyn, hvor det direkte eller indirekte er o.k. at begå vold eller røve en bank, fordi hele tilværelsen er en kamp mellem Danmark og islam, hvor de er på den gode side. Og når de bliver anholdt og straffet, tror de igen, det er udtryk for den kamp. At det er på grund af racisme.

Tidligere imam fortryder sin rolle i Muhammed-krisen: Nu forstår jeg tegningerne

De kan simpelthen ikke se, at det, de har gjort, er forkert. Det er meget svært at bekæmpe kriminalitet, som sker med det udgangspunkt, og derfor er det en enormt farlig udvikling, siger Henrik Day Poulsen.

Ifølge retspsykiateren er det især de svageste medlemmer af indvandrermiljøerne, der er til fals for stærkt konservative og konfliktsøgende religiøse miljøer.

De samme metoder

Han sammenligner hvervemetoderne med dem, der findes i rockermiljøer, terrorgrupper og tidligere tiders rædselsregimer.

- Rent psykologisk er det fuldstændig det samme, der sker i de forskellige miljøer. Man finder mennesker, der har svært ved at forstå og tackle verden og udstyrer dem med en enkel og unuanceret forklaring på alt. Samtidig giver man dem et tilhørsforhold til et broderskab, som bekræfter den opfattelse og fungerer som et skjold mod alt det forvirrende. Da Hitler fortalte tyskerne, at de var alle andre overlegne, og at alle ulykker var jødernes skyld, brugte han præcis de samme principper, som islamisterne bruger i dag. Nu er ulykkerne bare danskernes skyld, siger han.

Klassisk socialkonstruktivistisk analyse endog med skarp religionskrtik. Hvad mere kunne venstrefløjen ønske sig?

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress