Tilvalg, fravalg, os, dem og svinene

Agurketid, Godheds-industrien, Multikultur, Politik, islam, venstrefløjen — Drokles on July 18, 2013 at 5:42 pm

De stigende antal offentlige institutioner, der ikke vil servere svinekød er efterhånden en af de mange gentagne sommerhistorier. Ligesom muslimske piger på ønskeuddannelsen, hvor eksemplet på en sådan ønskeuddannelse er som bioanalytiker fordi der ikke er “…så megen fysisk kontakt til patienterne, at det overskrider mine personlige grænser“, som en formulerer sig. Ja adr, man skal lære at skelne mellem det rene og det urene. Dansk Folkepartis Martin Henriksen foreslog lidt tidligere på sommeren muslimerne at de rykkede ramadanen fast til sommerferien af hensyn til indlæringsevnen (det kunne de nok trænge til). Da der næppe bliver pølser af det skind venter vi andre i åndeløs spænding på et kompromis, hvor de offentlige institutioner venter med at servere svinekød i netop ramadanen, hvor muslimer jo alligevel faster. Men det bliver jo nok snarere til at alle faster. I Ishøj kommune har man for længst helt droppet svinekødet og sundhedskonsulent Bente Kramer Møller, fortæller til Jyllands-Posten at også Aarhus Kommune underholder tanken om at droppe svinekødet

“Der kan tages hensyn til forskellige kulturer, og derfor kan der være steder i Aarhus, hvor man ikke serverer svinekød i daginstitutionen,” siger hun til Jyllands-Posten.

Islam er et mere præcist ord for “forskellige kulturer”, der skal tages hensyn til. De der skal tage hensynet, for det skal jo tages af nogen, er alle os andre, der blot har fået “forskellige kulturer” påtvunget. Men ved siden af hensyn findes der skam også et praktisk argument

“Hvis det f.eks. er en køkkendame, der så skal stå og lave to retter mad hver dag, så er det måske lettere at lave det samme i stedet. Det kan også koste flere penge at lave to forskellige retter,” siger Bente Kramer Møller og tilføjer, at hun ikke har overblik over, hvor mange svinekødsfrie børnehaver, der findes i Aarhus.

Det er ikke “forskellige kulturer”, der er upraktiske i deres særkrav, det er os andre hensynstagere. Også i København er de røde politikere generelt begejstrede for at tage hensyn til “forskellige kulturer

Vang bliver bakket op af Trine Schaltz (SF), som mener, at vi ikke tager skade af at tage hensyn til andre.

“Hvis man vælger helt at lade være med at have kød i en institution eller vælger at differentiere, så man får det ene eller det andet, det er jeg ligeglad med. Men for mig er det vigtigt, at man imødekommer forældre med særlige ønsker,” siger hun og forklarer, at børn, som ikke får frikadeller i institutioner, kan få dem derhjemme.

SF, her ved Trine Schaltz, opererer ubesværet med “os og dem” når “man”, som er os, ikke tager skade af at tage hensyn til andre, som er de “forskellige kulturer”. Og sådan er det altid for “forældre med særlige ønsker” tager nemlig, om ikke skade, så altid på vej af utilstrækkeligt hensyn.

Institutionsleder Anna Fisker der i en debat med Lars Aslan Rasmussen hos Ekstrabladet erklærede at hun “går ind for inklusion og integration” og “at der skal være plads til alle” er også glad for at fjerne svinet fra menuen og argumenterede

- Jeg synes, at det er naturligt, at mangfoldighed skal få lov til at fylde, lød det fra lederen.

(…)

- Jeg synes, at det er opblæst. Vi laver kalveleverpostej. Vi laver alt fra bunden af alle mulige grøntsager. Det er vigtigt for mig som pædagogisk projekt, at den mad, børnene får, er så næringsrig som overhovedet muligt, lød det desuden fra Anna Fisker

(…)

Vi får ris, der kommer fra Kina. Vi får humus, som kommer fra Tyrkiet. Så det er ikke et spørgsmål om at begrænse de fødevarer, vi får, sagde Anna Fisker.

Begrænsning af svin fra Danmark, er ikke at begrænse fødevarer men mangfoldighed, en mangfoldighed, hvis præmisser Anna Mee Allerslev udtrykker i Jyllands-Posten

For nogle er ordentlig service at få lov til at undgå svinekød, for andre er det at få lov til at spise det

Allerslev er helt ærlig i sin uhæderlighed. Hvem skal integreres i hvis kultur og i hvis samfund når “børn, som ikke får frikadeller i institutioner, kan få dem derhjemme“? Alligevel betragter Allerslev indvendinger imod at dansk madkultur bliver censureret fra offentlige institutioner som “hetz” “rettet mod muslimer” og minder om at vi har “nok af reelle problemer i København“. Jovist, men de henregnes jo også som ”hetz” “rettet mod muslimer“.

De “særlige ønsker“, som forældre har, er ikke begrænset til personlige leveregler hvor individet blot ikke spiser svin, men helt at undgå tilstedeværet af svinekød også når de er sammen med os andre. Og det er muslimerne da også kun nødigt som drømmen om så lidt “fysisk kontakt til patienterne” udtrykker.

Men lad os da endelig tale om hvad vi kan få lov at undgå. For så længe der er tale om en frivillig ordning kan man jo som Frank og Casper bestiller en H C Andersen taxa via institutionens menukort jo sikre sine poder mod “forskellige kulturer”s shariadyrkelse. Fornægtelse af værtsbefolkningens kultur er i sidste ende ikke inklusion, som Anna Fisker tror, men en segregeringsmaskine. På den konto har Ishøj, som nævnt, allerede beseglet deres skæbne i valget af hvilke folk de vil tiltrække og holde på. Derfor hilser jeg venstrefløjens udsalg velkomment. Eller, hvis det passer bedre med venstrefløjen til- og fravalgs retorik når det drejer sig om folkeskolen: Jeg vil vælge svinet til og muslimerne fra - for mine børns skyld.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress