For en hel del år siden stresstestede Dagbladet Information sine læsere ved at antage Søren Krarup som fast klummeskriver. Informations pointe med det overraskende træk var at man let blev dum af ikke at blive konfronteret med fjenden. Det er sandt. Og Krarup løste rollen med bravour og drev Informationslæsernes blodtryk op i faretruende højder, mens han svingede pisken over deres blåviolette hoveder. Sådan gør en god avis - men det gjorde Information altså også.

Men sådan er det ikke med Politiken. De har ansat to satanister i Rune Engelbrecht Larsen og Jens André Herbener til at svinge pisken over Politikens kristne fjender. De udfordrer ikke læsernes fastgroede tanker og skærpe holdningerne ved at tale det lokale Roma midt imod. Men hvor Engelbrecht Larsen er blevet træt af hele tiden at holde liv i faklen og har kastet sig over dagpenge, sociale forhold og landbruget raser Herbener videre med det ene bovlamme angreb på kristendommen efter det andet. Ind imellem lyser han dog op og taler henført om andre religioner, som islam, øh nej ikke som islam, bare islam. Og så pludselig efterlyser han endda nye religioner.

I tæt fejlbehæftede klimaindspark i Politiken slog Herbener til lyd for en sådan ny religion, komplet med riter, fester, bryllupper og  dogmatik til erstatning for de etablerede religioner. Herbener håber at Obama bliver en ny Skt. Geroge, ham der spiddede dragen, med sine nye klimainitiativer og den drage Obama skal spidde er “den amerikanske klimabenægterlobby“, der får denne introduktion

Hidtil har de største modstandere af en drastisk CO2-reduktion i USA været 1) olieindustrien, der profiterer af at ødelægge Jorden; 2) Det Republikanske Parti, som olieindustrien i særlig grad understøtter; og 3) evangelikale kristne, der tilhører republikanernes kernevælgere.

En indflydelsesrig gruppe af disse afviser, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Desuden abonnerer mange af dem på en tro på, at Jesus’ genkomst og tidernes ende vil finde sted inden for en overskuelig tidsramme.

“Kristne dommedagsforestillinger er [årsag] til, at USA’s klimapolitik hidtil har været særdeles fodslæbende” mener Herbener og står i kontrast til selveste Karl Marx, der bemærkede at de fleste der syntes at kere sig om Jordens sparsomme ressourcer var evangeliske præster. Det var skarpt set af den gamle filosof og måske forklaringen på at der kun synes at eksistere miljø- og klimabevægelser i den kristne verden. Men bortset fra et forkølet forsøg på at kime i klokker under klimamødet i København 2009 tror Herbener ikke på de etablerede religioners evner til at ændre sig med tiden og kaster sine forhåbninger på neopagane religioner

Neopagane religioner, der er blandt de hurtigst voksende religioner i verden, såvel som miljøgrupper er utvivlsomt også parate til at modtage nye tilhængere.

Traditionelt er neopagane religioner, der også kaldes naturreligioner, ikke missionerende. De tager nemlig stærkt afstand fra de talrige overgreb, som missionerende religioner i tidens løb har været instrumentale i. Deres synderegistre ønsker de ikke at kopiere.

De fleste miljøgrupper har desuden ikke villet slås i hartkorn med religiøse organisationer.

Men nye tider skaber nye behov. Det, der i går var tabu, kan i morgen blive god latin. Faktisk er den globale klimakrise allerede begyndt at vende op og ned på hævdvundne principper.

(…)

Det indebærer hovedsageligt, at en ny miljøbevægelse bør efterligne nogle af de måder, som de missionerende religioner er blevet udbredt på. Dens forestillinger og ritualer skal derimod være dens egne.

For det første skal en sådan miljøbevægelse være baseret på forskellige fællesskaber af dedikerede tilhængere.

For det andet skal den bygge på en økofilosofi, hvis grundbudskab er, at menneskene skal tage vare på den Jord, »som vi er en del af, og som vi er så fuldstændigt afhængige af.«

Miljøbevægelsens formål er populært sagt altså at frelse verden, ikke menneskenes sjæle.

Dette skal også udgøre en central omdrejningsakse i dens etik og moral og i dens riter og fester. F.eks. dens fejring af årstidernes skiften og dens overgangsritualer i forbindelse med fødsel, pubertet, ægteskab og død.

For det tredje - og det er her, inspirationen fra missionerende religioner især gør sig gældende - skal miljøbevægelsens økocentriske verdensopfattelse udbredes på en lang række forskellige måder. For eksempel:

1) Ved at miljøaktivister - ligesom mormoner og Jehovas Vidner - går fra dør til dør og forklarer folk om nødvendigheden af en økocentrisk livsforståelse.

2) Ved hjælp af økocentriske skoler. I dag findes der søndagsskoler, kristne friskoler og gymnasier, og koranskoler verden over.

De kunne suppleres med et globalt netværk af økoskoler, der ud over almindelig undervisning indfører børn og unge i en økologisk tænkemåde og levemåde.

Hvis en løve angriber os, reagerer vi omgående. Men hvordan reagerer vi på katastrofer, der først rammer os om nogle årtier?

Jens-André Herbener

3) Gennem forskellige typer socialt arbejde. F.eks. økocentriske herberger for hjemløse, økocentriske suppekøkkener, økocentriske non-profit-banker og økocentriske arbejdstilbud, hvor folk kan få kost og logi mod at arbejde på et økologisk landbrug.

Men først skal der siges undskyld