Terrorisme og relativisme

11. september 2001, Akademia, Terror — Sobieski on June 10, 2013 at 8:07 pm

Jeg var til et førstehjælpskursus for ikke længe siden. Instruktøren var ikke ligefrem nogen falkredder, men pædagogisk og medfølende hvilket passede fint til undervisningen. Undervejs blev der krydret med nogle triste statistikker omkring ulykker og drab i trafikken. Dog mente underviseren at tallene ikke var tydelige nok i sig selv, og derfor skulle de sættes i relief med en sammenligning. Og det var så her, at kæden hoppede af.
Vi fik at vide, med alvorlig mine, at hver dag året rundt blev der dræbt 5.000 mennesker i trafikken. Hver eneste dag. Og det var faktisk mere end alle dem der døde ved terrorangrebet den 11. september 2001 tilsammen. Tankestreg. Ja, der var sandelig noget at reflektere over, måtte vi nok forstå. Men ved nærmere eftersyn så holder denne jævnførelse ikke. Faktisk slet ikke overhovedet.

Forskellen på trafik og terror kan ses fra et rent samfundsøkonomisk perspektiv: En cost-benefit analyse. Trafikken i Danmark koster ca. 400 trafikdrab om året og tendensen er nedadgående. Dertil er der en del flere alvorligt tilskadekomne mennesker, dvs. folk som oplever permanente fysiske men. Omkostningerne ved trafikulykker er derfor ikke ubetydelige.
Fordelene ved trafik er derimod massive, de er ganske enkelt overvældende. Antallet af døde på et år som en konsekvens fraværet af motortrafik ville være langt højere. Hurtig transport til og fra sygehuse ville ikke være muligt. Ved ulykker ville det tage meget længere tid for kvalificeret hjælp at komme frem osv. Man kan ikke forestille sig en moderne økonomi uden trafik, og dermed heller ikke det økonomiske grundlag som det danske sundhedsvæsen hviler på.
Terror derimod er en ren omkostning og intet andet. Man kan ikke som med trafik sige ‘på den ene side, på den anden side’ eller ‘hvor der handles, der spildes’, for der er kun en side og den er væmmelig.
Cost-benefit analysen falder helt ensidigt ud til fordel for trafik.
Faktisk er begrebet trafik misvisende i denne sammenhæng, for ‘trafik’ er ikke formålet. Formålet er transport. Det der foregår er transport. Det er meget nyttigt. Trafik er kun afledt af transport, og giver kun mening når det er til gene. Terror er kun til gene.

Efter sådan en lille forelæsning baseret på et rent økonomisk argument, skulle man tro at så var den bette ged barberet. Heldigvis er der altid en akademiker der er klar til at gå i brechen for det amoralske, og humaniora er leveringsdygtig i netop sådanne.

Fra Weekendavisen 08-05-2013:

Terror som mystik

Den amerikanske filosof Kenneth Burke skrev om kriminel mystik, at kriminalitet er en af vejene til mystisk forening med universet. Forbryderen oplever, at alt får reference til ham gennem universel forfølgelse. Der findes ikke længere nogen upersonlighed i forbryderens miljø, verden bliver ladet med formål.

Måske forstår vi vore dages terrorisme bedre som mystik end som politik. Det giver kort sagt mening at være terrorist.

Radikalisering er i så fald bare en tilstand, hvor verden atter bliver personlig og fortryllet. Terrorisme er i den forstand et helt forkert navn, fordi det refererer til den rationelle aktivitet at gøre folk bange i ideologisk øjemed. Det findes sikkert også.

Men Burkes analyse peger på terror som et privat selvrealiseringsprojekt.

Skal vi blive bange for dét? Eller vrede? Eller skal vi med sindsro betragte det som ét blandt mange af modernitetens bizarre vilkår, hvoraf bilulykker og andet trivielt volder flere lidelser.

Et selvrealiseringsprojekt er vel ikke længere privat når det går ud over andre mennesker.

5 Kommentarer »

  1. Det er sikkert meget interessant at se terror, som et selvrealiseringsprojekt, men spørgsmålet står stadig: Hvorfor vælger så mange koranspyende muslimer at realisere sig selv gennem terror?

    Comment by Drokles — June 16, 2013 @ 12:43 am
  2. Jeg formoder så mange gør det fordi modstandere af din tolkning ikke har betydning overhovedet. Eventuel opfordring om hensyntagen til andre for også de skulle kunne udøve deres selvudfoldelse ignoreres og andre elimineres i selvmagtudfoldelsens navn, Der er ingen delen efter anskuelser der, der er andres underkastelse eller andres død, en sådan selvudfoldelse, er vel et skoleeksempel på- radikal radikalisme.

    Comment by Peter Buch — June 20, 2013 @ 8:04 am
  3. En sådan selvudfoldelse, et sådan selvrealiseringsprojekt, er vel et skoleeksempel på radikal radikalisme.

    Bortset fra det er jeg et stykke ening med Kaczynski i at en større satsen på selvforsyning ville give færre problemer og færre trafikdræbte, såfremt han også skulle være ening i noget sådant…
    http://en.wikipedia.org/wiki/Ted_Kaczynski#Industrial_Society_and_Its_Future

    Comment by Peter Buch — June 20, 2013 @ 8:28 am
  4. Hvorfor synes link-henvisning nu umulig?

    Comment by Peter Buch — June 20, 2013 @ 8:41 am
  5. Hej Peter Buch, det kan være at links er lidt tid om at dukke op pga. spam filtrering og lign.

    Interessant link til ham Ted Kaczynski.

    Comment by Sobieski — June 23, 2013 @ 5:02 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress