One down, plenty to go II

Diverse — Drokles on November 14, 2006 at 5:38 pm

Jeg lægger pr. automatik ikke så stor vægt på navne, når de klinger alt for fremmedartet. Det er dovenskab og ikke særlig venligt, det ved jeg godt. Derfor har jeg endnu ikke læst Krig og Fred, som jeg ellers har købt gennem Samlerens Bogklub, fordi jeg er bange for, at jeg ikke vil kunne følge med i handlingen når folk hedder Nikolájevitj, Nikolájevena, Dmitrijevna og Napolen I. Bonaparte. Og det betyder at, har jeg overset en artikel fra det historiske tidsskrift illustreret Tidende hvor den nyligt afrejste imam Raed Hlayhel omtales:

(…)Den 18. februar brugte den århusianske imam Raed Hlayhel fredagsbønnens 52 minutter på en banbulle mod kvinder, der ikke går tildækket fra top til tå.

Det foregik i Islamisk Trossamfunds moské på Dortheavej i Københavns Norvestkvater, hvor omkring 1000 mænd og 300-400 kvinder lagde ører til hans ufravigelige krav om kvindekroppens fulstændige tildækning. “Sig til dem, Oh Muhammed, at de skal forlænge deres klædning, holde sig fra stramtsiddende tøj og tøj, der viser kroppens natur”, lød hans bøn, hvorefter han udpenslede farene ved den vestlige livsstil. “Kvinder idag pynter sig meget, går til frisør, bruger sminke. Jeg sværger ved Allah, at de ikke kommer ind i Himmelen”.Ja, de trækker endda mændene med i faldet, for “Kvinderne kan være Satans instrument mod mænd. Når en kvinde er ude, følger Satan hende og prøver ihærdigt at friste og lokke hende til udåd”.

Man kan ikke lade være med at more sig over de “ufravigelige krav”, som hans politiske allierede også gør sig meget i for tiden. og så tager vi den igen (fra EB):

Han var en af de bedste uddannede imamer i landet, idet han har en bachelor fra shariafakultetet i Medina. Hans afrejse vil medføre et større spillerum for imamen Abu Laban, vurderer Inge Liengaard, ph-d.-stipendiat ved Aarhus Universitet.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress